Feriebolig i Taormina

Le Villette

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Le Villette ligger kun 600 meter fra byens gågade (Corso Umberto), hvor du finder et stort udvalg af butikker, caféer og barer. I virkeligheden behøver du ikke at gå så langt for at få noget godt at spise eller drikke, da du finder forretninger og spisesteder også langs vejen mod Porta Messina og Corso Umberto. Langs denne vej finder du også kabelvognstation.

Ferie med bil eller uden bil?

I Taormina er der så meget at opleve og så mange muligheder for at komme på en organiseret udflugt, at du sagtens kan organisere din ferie uden at leje en bil. I byen kan du opleve koncerter og skuespil på det græske teater, der er rigeligt med museer, og du kan nemt gå ned mod stranden i Mazarò bugten for at vende tilbage med kabelvogn, hvis du ikke vil gå tilbage op ad den stejle trappe og de mange trappetrin.
Fra byen kan du tage bussen op mod Castelmola og drikke et glas mandelvin deroppe, mens du nyder den panoramiske udsigt over Etna og kystlinjen. Catania er relativt tæt på, og en formiddag eller en hel dag i storbyen er ikke en besværlig oplevelse, hvis du tager bussen til togstationen og derfra tog mod storbyen.
Byens guider arrangerer udflugter hver dag, og især Etna vulkanen er den store attraktion. Du kan hoppe på en firehjulstrækker og blive kørt næsten helt op til de centrale kratere, så længe vulkanens aktivitet tillader det.
Vil du helst gøre noget på egen hånd, kan du også vælge at leje bil og bestille parkeringsplads lige ved lejlighederne - og så kan du i hvert fald selv afgøre, om de organiserede udflugter er noget for dig, eller om du helst vil gå på opdagelse ved netop de attraktioner, der tiltaler dig mest.

Panoramisk udsigt fra din terrasse

Le villette huser kun to lejligheder. Begge ferieboliger råder over en pænt stor og meget nydelig terrasse, der har udsigt over kystlinjen med Letojanni og Forza d'Agro klippen på den sicilianske side af Messinastrædet og Kalabriens kystlinje på den anden. På terrassen vil du sikkert tilbringe alle de afslapningstimer, du kan, både med et kaffekrus og en god morgenmad på bordet eller et godt glas vin - eller en kold øl - når solen flytter sig længere mod vest. Begge terrasser er udstyret med et stor kar med vandmassage, som gør oplevelsen endnu mere mindeværdig.

Glæd dig til en veludstyret feriebolig

Husets ejere, som har en mangeårig erfaring i hotelbranchen, har gjort sig umage med at forudse gæsternes behov og har virkelig udstyret lejlighederne med alt, hvad du kan komme ud for at have behov for. På terrassen finder du, udover karbad med boblevand, liggestole, en udendørs bruser, havebord og -stole samt grill. Indvendig er ferieboligerne udstyret med aircondition, Wi-fi, internetopkobling, tre HD fladskærm-tv med satellitkanaler, et veludstyret køkken med stort køleskab, brødrister, Nespresso kaffemaskine, juicepresser, ovn, mikroovn, elkande og opvaskemaskine. Badeværelset er udstyret med bruser, vaskemaskine, hårtørrer og vægt. Håndklæderne udskiftes en gang om ugen, og du får hjemmesko og shampoo og sæbe... er der mere? ja, der er værdiboks i lejligheden og ekstra puder til dem, der ønsker det.

Lejlighederne på Le Villette

Lejlighed (Agave) m. 2 soveværelser, havudsigt og balkon/terrasse

Lejligheden Agave har den største og mest private terrasse mellem de to ferieboliger i huset. Den består af opholdsrum med to sovepladser i sovesofa (bedst til børn under 12), spisekøkken, to soveværelser med dobbeltseng, badeværelse med toilet og bruser samt en stor, veludstyret terrasse med havudsigt.

Lejlighed (Aloe) m. 2 soveværelser, havudsigt og balkon/terrasse

Lejligheden Aloe ligger lige op til stien, der efter mange trappetrin fører ned til Mazarò bugten (der er meget få mennesker, der vælger denne vej). Lejligheden består af opholdsrum med to sovepladser i sovesofa (bedst til børn under 12), spisekøkken, to soveværelser med dobbeltseng, badeværelse med toilet og bruser samt en stor, veludstyret terrasse med havudsigt.

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Le Villette

Læs personlige anmeldelser af Le Villette som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Le Villette. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Romantisk ophold

Skøn lejlighed med rolig beliggenhed og alligevel tæt på Taorminas travle og summende centrum. Der står en stor spa på terrassen, som kører opvarming og renseprogram flere timer hver dag (selv om vi ikke benyttede den), hvilket giver en svagt brummende støj. Der ligger også en lejlighed oven på Le Villette med vinduer lige ud til Le Villettes terrasse. Vi var imidlertid heldige, at der kun var få gæster i den periode, vi var der.

Læs mere
 
search map