Er du en af dem, der drømmer om at bo i det skønne Taormina med en fantastisk udsigt over havet, men også mod vulkanen Etna, ja så kan du godt læse videre her, for så er Hotel Villa Diodoro måske det helt rigtige sted til dig. Hotellet ligger i en dejlig have på bjergsiden i kuperet terræn og højt hævet over havet, og alligevel har du kun få hundrede meter til Taorminas absolutte centrum og det gamle græsk-romerske teater, som du begge kan nå på under 10 minutter.
Hvis du har lyst til at tage længere væk, er det heller ikke noget problem, for du kan parkere din bil på hotellets område, så den altid står klar til nye eventyr. Det er naturligvis oplagt at besøge vulkanen Etna, men det kan også varmt anbefales at tage en dagsudflugt til Nordøen, - måske til den maleriske by Cefalu, eller til de spændende vulkanøer som Lipari og Vulcano, der ligger i havet nord for Sicilien. Du kan også tage mod syd til den gamle græske by Siracusa, eller til den romerske kejservilla med de fantastiske mosaikker i Piazza Armerina.
Læs mere om Hotel Villa Diodoro
Hotellets store swimmingpool med den dejlige solterrasse, ligger i grønne omgivelser med udsigt til den frodige park og med havet i baggrunden. På hotellet er der desuden parkeringsplads, reception, elevator, en bar hvor du kan nyde et godt glas vin, konferencefaciliteter og wi-fi i de fælles områder. Ca. 100 meter fra hotellet finder du en tennisklub, mens der er ca. 25 km til nærmeste golfbane på vulkanen Etnas skråninger. Hotellets restaurant serverer specialiteter med inspiration fra både det lokale og det italienske køkken og her finder du dog også de mest populære internationelle retter. På grund af hotellets beliggenhed må du være forberedt på, at der fra tid til anden afholdes bryllupper eller andre større familiefester på hotellets område.
For bedre at kunne nyde den gode udsigt, har de fleste af hotellets værelser forholdsvis store vinduer. Værelserne er pænt indrettet, og findes i flere forskellige kategorier. En del af værelserne har balkon og udsigt over havet, mens andre vender i andre retninger. Alle værelser har aircondition, opvarmning til de kølige perioder, satellit TV, minibar, værdiboks, telefon og badeværelse med toilet og bruser eller karbad samt hårtørrer.
Der er også mulighed for at bo lejligheder i forskellige kategorier. Lejlighederne ligger i nærheden af hotellets pool som du kan komme til via en appelsinlund. I lejlighederne har du mulighed for at lave noget lækker mad da der er et lille køkken. I lejlighederne er der plads til omkring 4 personer og ekstrasenge kan være sovesofa.
Læs om værelserne på Hotel Villa Diodoro
Ingen problemer. Masser af plads og overskud udenfor sæsonen.
Billederne af hotellet stemmer helt overens med virkeligheden! Hotellet passede perfekt til os! Vi valgte dobbeltværelse med balkon og udsigt og fik hvad vi ønskede. God morgenmad, enkle men rene værelser, badeværelset havde bruser og ikke badekar, hvilket var et stort plus for os.
Hotellets beliggenhed er perfekt. Lad dig ikke påvirke af biler der står parkeret hulter til bulter. Det er som det er og nyd det. Det er glemt lige så snart du kommer ind i lobbyen. Alt i byen ligger i gangafstand. Trapper og bakker dominerer Taormina by, så gode sko anbefales. Vi vil helt sikkert bo her igen.
Hotellet ligger fint og centralt - er lidt slidt i fællesområderne. Min hovedanke mod dette hotel er personalet og specielt receptionspersonalet. 2 eksempler: Når man spørger til reglerne vedr ZTL får man det svar, at det gælder ikke på sicilien, hvilket ikke er korrekt, og når man beder om, at varmen på værelset bliver reguleret/eller kan reguleres, så griner Roberto en lige op i ansigtet og siger, at det kan han da ikke tage sig af. Helt uholdbart med det resultat, at jeg blev forkølet!!Og det er rigtig godt at være på en ferie!