Hotel Ariston ligger tæt men alligevel afsides i forhold til kabelbanen i Taormina. Der er kort til det historiske centrum med dens berømte Corso Umberto, hvor du vil finde et utal af shoppingsmuligheder, (lidt for) mange souvenirbutikker og flere udsigtspunkter, hvorfra du kan beundre vulkanen Etna og kystlinien. Kort fra hotellet finder du også det græske teater, men for at komme dertil, skal du gå gennem centrum.
Du kan komme hen til hotellet med bil men i virkeligheden er bilen slet ikke nødvendig for at få et godt ophold. Fra parkeringspladsen ved kabelbanen går du ind af en lille port og du kommer til den store og frodige park med århundrede gamle træer, der omgiver hotellet. I haven foran hotellet har man anlagt en flot udendørs pool med tilhørende solterrasse.
Læs mere om Hotel Ariston
Hotel Ariston er for nyligt blevet delvist renoveret: hall'en, restauranten og gangarealerne samt superiorværelserne er nyindrettede. På hotellet er der desuden 24-timers reception, morgenmadsrestaurant og restaurant, bar, elevator, bagagedepot og internetpoint. Der er desuden parkeringsplads (mod gebyr).
BEMÆRK! På grund af Covid-19 er restauranten i øjeblikket lukket.
På hotellet er der 119 værelser (i forskellige bygninger) du kan vælge - alt efter behov - værelser med eller uden balkon og på bjerg- eller havsiden. Bemærk at havudsigten kan være mere eller mindre åben alt efter træerne i den store park omkring hotellet. Nogle værelser er i en anneks.
Fælles for alle værelserne er eget bad med hårtørrer, satellit-TV, minibar, værdiboks og elkande til kaffe/te. I sommerens varmeste perioder tænder direktionen for airconditionen, men det oplyses ikke på forhånd, hvornår man præcist kan regne med det. Wi-Fi er til rådighed mod et gebyr.
Læs om værelserne på Hotel Ariston
En skøn uge med god service, den bedste morgenmad og hjælpsomt personale
Hotellet får klart 4 stjerner for sin beliggenhed og udsigt. Service og hjælp var også upåklagelig. Selve hotellet er en smule af ældre dato, men det betød absolut intet.
Gåafstand til by, kabelbane og busterminal
Turen til Taormina var en positiv overraskelse. Rejste sammen med min datter på 18 år og vi begge stortrives der. Hotel Ariston egner sig ikke for folk som er bevægelseshæmmet pga. alle de stejler kanter, men udover dette var Ariston et meget godt valg.
Vi havde 10 dejlige dage på Hotel Ariston. Hotellet ligger perfekt i Taormina, kort afstand til busterminal og kabelbanen ned til strand. Man kan nemt gå til alle steder i byen, og udsigten er fantastisk (sørg for at få værelse med balkon/havudsigt, gerne længst mod vest så man undgår træerne og at sidde over restauranten).
Bemærk værelserne er meget lydt, men sådan er det jo mange steder, vi var dog ikke generet af det. Sengene var heller ikke super, men det blev fikset med et par topmadrasser som de kom med da vi nævnte det.