Villa Carla er en pragtfuld feriebolig.
Velindrettet med 4 soveværelser på første sal og stor stue/køkken alrum.
Og så er der den mest fortryllende terrasse, med direkte udsigt til Middelhavet.
Vi var der i begyndelsen af april.
Der var to gasblus til opvarmning. Et godt råd til udlejer hvis de vil leje ud i den lidt koldere tid: installer nogle elvarmepaneler. Men vi klarede os med gassen.
Huset ligger ret langt fra alfarvej højt oppe ad et bjerg.
Mange hårnålesving før man når op og det er helt nødvendigt at blive fulgt derop. GPS virker ikke .
Udlejers repræsentant er en meget venlig herre : hr Carlos og han førte os op ad bjerget første gang. Og han er meget behjælpsom og gav os gode råd.
Er man bange for hårnålesving skal man ikke bo i Villa Carla, og så skal man i øvrigt ikke selv køre på Sicilien.
Rejseperiode | April 2012 |
Antal rejsende | 7 voksne, 2 børn |
Navn | Karen Brøchner, Bredsten |
Rejseperiode | Juni 2012 |
Antal rejsende | 4 voksne, 3 børn |
Navn | Mikael, Mölnlycke |
Det har været en utrolig spændende tur vi har haft.
Villa Carla lå oppe i bjergene og hvis ikke det var fordi vi blev ledsaget derop, havde vi nok ikke fundet villaen. Det er en pragtfuld villa, med en storslået udsigt over vandet og terasse formet rundt på solsiden, således at man kan følge solen rundt. Der er dejlig roligt med en spændende have i terasseform. Det er skønt at kunne plukke friske appelsiner og citroner i haven.
Vi var ialt 9 personer og villaen ved siden af kan også lejes hvis man er flere, det må siges at være perfekkt.
Der er ikke så langt til indkøbssteder, hvor man stort set kan få det hele.
Befolkningen er meget hjælpsom.
Med bil er der mange spændende udflugter. At bruge motorvejen er en billig affære. Vi nåede selvfølgelig ikke at se alt det som vi havde planlagt, det tager forholdsvis lang tid at køre på de krogede små veje.
Det var lidt koldt for årstiden (decembervejr) og oppe i bjergene skal man lige trække et par grader fra.
Det eneste minus var at det var svært at holde varmen om natten, så vi krøb i seng med strømper på. Der kunne derfor godt have været nogle tæpper i villaen. Vi kommer bestemt igen en anden gang. Kan varmt anbefales til andre.
Rejseperiode | Marts 2007 |
Antal rejsende | 8 voksne, 2 børn |
Navn | Britt, Augustenborg |
Jeg vil godt give en tilbagemelding på villa Carla og området Capo d'Orlando.
Villa Carla: Beliggenheden kan ikke være bedre. Da vejret også var helt forrygende for danskere, opholdt vi os det meste af tiden udendørs, når vi var ved huset. Beskrivelsen af terrasser og udsigt derfra er ikke overdrevet i beskrivelsen på nettet.
Huset var stort og dejligt for 6 personer, som vi var. Man kan uden problemer være 8-9. Køkkenfaciliteterne fungerer tilfredsstillende. Blot trænger køle/fryseskabet til udskiftning, det kører konstant, og fryseren er mere end 24 timer om at fryse 3 liter vand til is. Konklusion; vi kunne sagtens forestille os at komme tilbage til Villa Carla på et senere tidspunkt.
Byen og området: Under de vejrbetingelser vi oplevede er området mest til badeferie og besøg i de småbyer der ligger langs kysten. Og da der på italiensk vis er masser af barer, pizzariaer og spisesteder i byerne, er man aldrig i bekneb med at få stillet tørst eller sult til et pisniveau, der ikke gør store indhug i kassebeholdningen. Naturreservatet Nebrodi fik vi ikke besøgt desværre.
Om de lokale: I skal være glade for Carlos Vinci, jeres mand på stedet, han er usædvanlig tjenstvillig og var os til megen hjælp. Han arrangerede på opfordring bådtur langs kysten, giver information om bådforbindelse til de lipariske øer og om mulighed for at leje bolig der, samt anbefaler spisesteder m.v.. Han var en stor hjælp.
Sicilianerne er i almindelighed et venligt folkefærd, det oplevede vi også denne gang.
Rejseperiode | Juni 2006 |
Antal rejsende | 5 voksne, 1 barn |
Navn | Birthe, Værløse |
Det var et meget dejligt hus. Omgivelserne var også dejlige, uden for mange andre turister. Vi vil meget gerne anbefale, at I får lavet et kort over vejen op til Villa Carla fra byen, og evt. til Nino Zac; den eneste restaurant oppe i bjergene. I skrev, at der var ca. 2 km til de nærmeste indkøbsmuligheder !!!! - hvad menes der med det ? Alt i alt var det hele tilfredsstillende.
Rejseperiode | Maj 2001 |
Antal rejsende | 6 voksne |
Navn | Jannie, Frederiksberg C |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.
Der menes en lille butik, der ligger på venstre side af vejen mod Capo d'Orlando. Ellers er der supermarked i Capo d'Orlando - 4 km fra Villa Carla.