B&B Baglio Saponara ligger blandt oliventræer og frugttræer på skråningen bag ved den lille og hyggelige by Sant'Ambrogio (ca. 2 km), hvor du finder de mest basale indkøbsmuligheder, posthus og et spisested samt ca. 200 faste indbyggere. Der er ca. 7 km til den mere berømte og travle Cefalù og ca. 4 km til nærmeste strand.
Der er tale om en klynge stenhuse, hvoraf nogle af dem huser de værelser der lejes ud, mens andre står og lader sig beundre i forfald. Her får man virkelig mulighed - og lyst! - til at sidde og slappe af, mens man nyder udsigten over den imponerende klippe bag Cefalù og havet på den ene side og den frodige vegetation på den anden. Til at sikre mange hyggestunder finder man et lille men tiltrængt svømmebassin, have med stole, en god terrasse og et køkken, som er fælles for stedets tre værelser.
Læs mere om B&B Baglio Saponara
Værelserne er enkelt men hyggeligt indrettede. De er alle tre udstyrede med aircondition, fjernsyn og eget badeværelse med toilet og bruser.