Anmeldelser af Villa Gisella

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Villa Gisella

Læs personlige anmeldelser af Villa Gisella som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Gisella. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Super dejligt sted - fantastisk ferie

Rigtig dejligt hus med rigeligt plads til alle. Huset er rent og pænt. Have og udsigt er et kapitel for sig selv - det bliver bare ikke bedre. Sengene er MEGET hårde - hvis du har dårlig ryg. Vi havde lidt bøvl med varmvandsbeholderen, men ellers fungerede alt som det skulle. Vejret var også godt med omkring 22grader. Temp ca 3 grader varmere ved kysten.
Vi ankom meget sent lørdag med blev modtaget med smil og venlighed. Husk de lokale butikker ikke har åbent om søndagen og du derfor skal ned af bjerget for at handle - de har åbent søndag 9-13.
Vi har haft en super ferie og virkelig nydt stedet.

San Marco d'Alunzio som feriedestination

Hyggelig lille by med venlige mennesker. Du vil være den eneste turist der. Der er slagter, Bager og købmand og alle med venlig betjening. Slagter bød enda på sin hjemmelavede vin. Flere har nævnt bil - vi have en Ford Galaxy (7-Personers) og klarede det fint.
Det eneste vi vil sige, er at ved udgangen af okt er mange restauranter og butikker lukket da det er uden for turist sæson. De gælder også badebyerne. De helt store attraktioner har åbent. Det kræver derfor lidt mere planlægning end vi normalt gør. Til gengæld var der ingen køer ved billetlugen til Etna.
Etna skal man se og der er 2 timer til Etna uanset hvilken vej fra San Marco d'Alunzio. Vejen over bjergene var rigtig flot og klar værd at prioritere over motorvejen. Pas dog på i bjergene da mange veje ender blindt. så tag de "større" veje.

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2017
Antal rejsende 2 voksne, 4 børn
Navn

Autentisk

Fantastisk feriested som vi har nydt 100%. Dejlig rummelig villa 4 gode værelser. Udsigten er helt fortryllende, og haven stor og velholdt ligesom poolen.

San Marco d'Alunzio som feriedestination

Hyggelig lille by med hvor man ikke finder andre turister. Søde og hjælpsomme lokale som gør alt hvad de kan for at hjælpe, trods sprogvanskeligheder. God slagter og bager samt lille supermarked i byen. Husk at alt er lukket om søndagen i San Marco d´Alunzio, og dermed ca. 1/2 times kørsel til nærmeste supermarked.

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2017
Antal rejsende 6 voksne
Navn

Meget rart sted!

Rummeligt hus med alt i god stand.
Sergio var meget høflig og alt logistik fungerede godt.
Pool godt vedligeholdt. Udsigten er perfekt, og du har din egen lille oase: Vi mødte kun lokalbefolkningen og der var ingen andre turister i San Marco d'Alunzio.

Anbefales til alle!

San Marco d'Alunzio som feriedestination

Lej en ikke for stor bil! Det er overfyldt i byens gader ...

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2017
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Fantastisk område

Vi var 4 personer (2 forældre med 2 voksne børn) der havde lejet Villa Gisella for en uge. Vi havde en fantastisk uge i rolige og solrige omgivelser. Ved ankomsten var Sergio meget imødekommende og snakkende og viste fint rundt i huset. Dejligt med så mange havemøbler og forskellige steder at opholde sig på grunden (både i sol og skygge). Fantastisk udsigt ud over havet når man sidder og spiser. Huset er dog meget lydt og værelset i underetagen lugter gammelt (det virker som om det ikke bliver brugt så ofte).
Hver dag kom den lokale ismand kørende (både kl. 8-8.30 og kl. 16-16.30). Man kan tydeligt høre ham når han kommer nede fra byen (musik fra bilen og så fløjter han konstant i en fløjte). Han snakker rigtig meget (kun italiensk) men man kan nemt kommunikere med ham. Om morgenen sælger han bla. croissanter med chokolade og om eftermiddagen er der is of slush ice.
Vi var på en fantastisk tur til Vulcano og Lipari (sejlede fra Milazzo med TarNav. Kom i god tid for at få en parkering. Vi havde bestilt billetter på forhånd på nettet, men selve billetterne skal hentes på TarNav's kontor på den anden side af gaden). Turen varer fra kl. 9.00 til ca. kl. 17.30. Sejlturen til Lipari tager ca. 1½ time og hjemturen fra Vulcano tager ca. 1 time.
Vi var også på en fantastisk tur til Catafurco vandfald. Vi gik de ca. 4 km fra San Basilio pg i sommervarmen anbefales det at tage tidligt afsted. Der er mulighed for at spise sin madpakke ved nogle borde-bænkesæt de sidste 300 m inden vandfaldet. Det er på ingen måder "turisted", vi var de eneste der var der på det tidspunkt. Køreturen derud er også fantastik (og specielt det første stykke af vejen fra San Marco d'Alunzio kan være en udfordring, da det er en meget smal vej oppe i bjergene).

San Marco d'Alunzio som feriedestination

Vi fandt aldrig helt ud af hvornår supermarked og slagter i byen havde åbent. Vi spiste på La Fornace en enkelt aften. God mad og god betjening (STORT vinkort)

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2017
Antal rejsende 6 voksne
Navn

Skøn villa med Fantastisk beliggenhed

Vi havde en dejlig uge men desværre var vejret lidt alsidig så vi havde blandet sol og regn men ikke noget der ødelagde vores tur. Villaen ligger fantastik og udsigten kan virkelig ikke fås bedre.
Huset og udendørs arealet er fint velegnet til børnefamilier og det at man kan gå og plukke figner, æbler m.m. fra haven var et stort plus for børnene (og de voksne)
Der var ingen problemer med afhentning og aflevering af nøgle/hytten og Sergio gav os en fin rundvisning og vejledning af villaen og indkøbsmuligheder i byen.
Kan varmt anbefales hvis man søger en ferie væk fra turisme men i fantastiske smukke omgivelser.


San Marco d'Alunzio som feriedestination

Vi mødte ikke andre turister i San Marco D'Alunzio (september) hvilket gjorde turen meget autentisk, men selvom man ikke kan Italiensk er der en gæstfrihed der gør det nemt at handle både i det lille hyggelige supermarked og bageren (men man skal huske at hente brød før kl. 9 da der kan være udsolgt efter).
Det er selvfølgelig noget af en tur ned af bjerget i nålesving hver gang man tager på tur, men også en fantastisk oplevelse hver gang man kom hjem og se byen på toppen i et nyt lys alt efter tidspunkt og vejret.
San Marco D'Alunzio er en fantastisk skøn by hvis man vil væk fra turismen og det er helt klart værd at bruge en dag hvor man går rundt i de helt små gader og bare nyder og forbløffes over Italienernes måde at bebygge på og inddrage de gamle ruiner, samt nyde de små hyggelige spisesteder og seværdigheder.
Vi kørte en tur til Cascate Catafurco igennem bjergene hvilket ga' os nogle fantastiske naturoplevelser men også temmelig spændende oplevelser (meget smalle og stejle veje), men er man sikker i sin kørsel er det helt klart turen værd. Turen til vandfaldet er en fin grusvej der går op og ned men nem at gå med børn (sæt en hel dag af til turen) Der er bænke og borde til picnic og rig mulighed for badning (koldt) eller sidde på stenene og hygge omkring vandfaldet.

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser

Max 6 voksne pga køjeseng
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)

Efter en blæsende nat kom Sergio forbi og satte poolestøvsugeren igang imens vi var på tur så der var rent da vi kom hjem.
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2016
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Perfekt villa til familieferie

Vi ankom trætte efter vores rundrejse i Italien, klar til at slappe af og nyde poolen! Sergio mødte os på den lokale café, og viste os rundt i det dejlige hus.
Huset ligger lidt for sig selv, med den smukkeste udsigt over dalen, det enest larm er naboens hunde, der er glade for at gø...
Huset er utroligt veludstyret, vi endte med at spise hjemme hver dag, da vi trængte til en restaurant-pause. Byen har et fint supermarked(ikke det Sergio anbefaler, stop ved det første I kommer til når I kører tilbage til byen), her kan man få alt hvad man har brug for. Kød købte vi hos slagteren oppe i byen(adressen er vist via Roma, slagteren er på Facebook) bageren har lækkert morgenbrød, og er også åbent for de morgenfriske.
Sergio har sin egen vin i huset, som man kan købe. Perfekt til at nyde i lounge-møblerne under palmen.
Der er lidt lydt i huset, og jeg vil anbefale at man rejser max 4 voksne og 2-3 børn, da jeg ikke ville benytte værelset i stueetagen... Der lugter lidt underligt inde på det værelse, men KUN i det værelse. Resten af huset er PERFEKT! Vi har lejet ferieboliger før, men aldrig et, der var så veludstyret og så hyggeligt.
Haven er skøn, og poolen perfekt. Jeg kan kun anbefale huset! Wifi virker upåklageligt, man kunne endda streame film på ramasjang.
Cyklerne er ikke i top, vi brugte dem ikke, og manglede ikke muligheden.
Vær opmærksom på afstande, 25 km kan sagtens tage 1 time at køre.
Strandene ved capo d'orlando var stenstrand, men lækkert vand.

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2015
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

vintur til sicilien

dejligt hus meget gæstfri og hjælpsomme mennesker husk alt er lukket om søndagen lej ikke en stor bil den kan ikke komme alle steder i byen

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2015
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Fantastiske Sicilien!

Vi har haft en skøn ferie i Villa Gisella i Nebrodi bjergene på nordkysten.
In-Italia har været en suveræn hjælp i forbindelse med at finde en beliggenhed og et hus, som passede til vores ønsker og behov. Vi ønskede et rummeligt hus med god pool til 3 par i et ikke-turistet område, og her ramte Filippo fra In-Italia plet. Vi boede 1 km fra landsbyen San Marco D'Alunzio, en charmerende lille by med de mest imødekommende beboere og nærmest ingen turister ud over os. Vi havde den skønneste udsigt ud over æbleplantage, bjerge og hav. Værelserne var rummelige og der var et godt udekøkken, hvor vi grillede kød købt hos den lokale slagter (husk myggespray).
In-Italia har været hjælpsomme hele vejen igennem og vi lejede bil igennem dem, hvilket kan anbefales. Det var vores første tur til Sicilien, men vi er bestemt ikke færdige med øen. Nu står den på sprogskole i vinter, så vi kan kommunikere bedre med lokalbefolkningen næste gang.
Den eneste lille skuffelse var cyklerne, som hørte til huset. Her virkede kun en af de tre cykler (en var flad og kunne muligvis pumpes, men da det var en børnecykel, prøvede vi det ikke).

Anbefaling til kommende gæster

Slagteren i byen er god, men større indkøb foretog vi i supermarkedet i Sant'Agata di Militello. Vi købte dog frugt og morgenbrød i den lokale butik, hvor en af os hver morgen cyklede ned til byen og hentede frisk brød. I byen findes restauranten La Fornace, som er hyggelig, men vi kan særligt anbefale antipasti på La Macina - så lækkert!
I mange byer i området er det svært at finde restauranter, som er åbne på det som vi i Danmark betragter som frokosttid. Vi tog på en tur til byen Longi, fordi vi havde læst om en god restaurant og isbar, men begge dele var lukket ned. Det bragte os med hjælp fra en af byens beboere i stedet til trattoria La Petrusa ca. 7 km uden for Longi by ( i nærheden af Nebrodi Adventure park). Det var et vildt hyggeligt sted, ejeren var rigtig sød og vi fik en god tre retters menu inkl vand & vin for 20 euro.

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool (evt. sæsonåben)
Internetadgang/Wi-Fi
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 6 voksne
Navn

Super skøn og fantastisk villa, beliggende i meget naturskønne og uspolerede omgivelser

Skønt sted at tage til med familie eller venner. Huset er placeret således at man har en fantastisk udsigt, dejlig pool og udekøkken. Skøn og meget autentisk by, hvor man virkelig føler at man er en del af Sicilien.
Stedet opfyldte alle vores forventninger. Vi vil også gerne rose In Italia, for deres behjælpelighed og imødekommenhed. Tak !

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2013
Antal rejsende 4 voksne, 3 børn
Navn

Super villa på Sicilien

Meget lækker villa med alt hvad man kan ønske. I juli er det også en stor fordel at højden er ca 2000 fod, og at temperaturen derfor er 4-5 grader lavere en ved havet, hvor der var 32 grader om dagen. Der er aircondition i alle soveværelser, men det behøvede vi faktisk ikke rigtigt.

Anbefaling til kommende gæster

Der er lidt langt at køre til de fleste ting, men Capo d'Orlando ligger ca 30 min kørsel væk, og det er en dejlig by med restauranter og strand. Der er også gode indkøbsmuligheder.

Villa Gisella
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Gisella
Villa med 6/8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

La Collina dei Nebrodi

San Marco d'Alunzio, Sicilien

Villa Zagara Panoramic Garden

Taormina, Sicilien

Villa Santa Croce

Santa Croce Camerina, Sicilien

Anbefalinger til dig

Hotel Pedraladda

Castelsardo, Sardinien

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Populært på Sicilien

search map