Rocche del Crasto

Mellem byerne San Marco d'Alunzio og Alcara Li Fusi ligger disse dolomitiske bjerge som når en højde på 1315 meter over havet. Turen tager en hel dag, for der er mere end 20 km at gå, og på visse strækninger - trods stien er meget bred - er den så stejl, at man skal være i god form for at gennemføre turen.

"Crasto" betyder på siciliansk dialekt 'vædder'. Det har muligvis været det idéelle miljø for avling af får, men det kunne også være, at navnet stammer fra den sikanske befæstede by Krastos, hvis ruiner ligger på disse skråninger.

En dagstur

Mellem byerne San Marco d'Alunzio og Alcara Li Fusi ligger disse dolomitiske bjerge som når en højde på 1315 meter over havet. Vi besteg bjergene fra San Marco d'Alunzio med Sergio fra La Collina dei Nebrodi som vores guide.Turen tager en hel dag, for der er mere end 20 km at gå, og på visse strækninger - trods stien er meget bred - er den så stejl, at man skal være i god form for at gennemføre turen.

Ubeskriveligt smukt

Til gengæld er det ubeskriveligt smukt hele vejen igennem. Man kommer bl.a. forbi en gammel baglio, som engang blev benyttet til at samle det høstede korn fra de højtliggende marker i omegnen. Der kom bondemænd fra hele provinsen, og om aftenen blev der sunget under det enorme egetræ, der endnu hersker over den store gårdsplads. Fra markerne over for gården er der en fantastisk udsigt over kystlinjen, og på klare dage kan man se hele vejen til Palermo og Ustica ø, og det meste af året kan man nyde synet til de Æoliske øer.

Tag hele vejen op

Når man kommer til passet, kan vi varmt anbefale, at man bestiger den sidste del af skråningen, så man virkelig føler, at man kommer til at herske over hele landskabet rundt om spidsen - fuldstændig som en af de mange rovfugle, der har deres reder på disse kanter. Dette sidste stykke er ikke farligt, og det er kun et spørgsmål om, hvor mange kræfter man har, om man når helt til tops! Vejen tilbage går ikke op ad og er derfor langt lettere.

Et par gode råd

Vi anbefaler, at man medbringer en flaske vand (den kan fyldes igen, når man møder to vandkilder på vejen op) og noget at spise samt regntøj, hvis vejret pludselig skulle slå om. Godt og fornuftigt fodtøj er absolut nødvendigt, da man skal gå så mange kilometer. God tur !