Hotel i Ragusa på Sicilien

Villa Del Lauro

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Du må endelig huske at tage Ragusa med på din "to do" liste, når turen går til Sicilien. Den har en lang og broget historie, og et væld af antikke monumenter og barokke bygninger. I 1693 blev Ragusa ødelagt af et jordskælv, og byen blev genopbygget i to dele, Ragusa Superiore, som ligger på toppen af bakken og Ragusa Ibla, som er den gamle og lavereliggende del. Du har uden tvivl hørt om byen, og hvis du har hang til italienske kriminalserier, kender du sikkert Commissario Montalbano. Mange af scenerne i den berømte TV-serie er nemlig optaget i Ragusas antikke centrum.

Strategisk beliggenhed til en kulturel spadseretur

Villa Del Lauro er godt gemt væk i en af Ragusas mange pittoreske gader, som er præget af barokke bygninger. Villaen ligger ideelt i forhold til det historiske hjerte i den charmerende by. Hotellet er et rigtig godt udgangspunkt for både kunstneriske og naturskønne spadsereture gennem byens stejle gader. Du kan udforske Ragusas centrum og de fantastiske barokke trapper, men naturligvis også nyde en god frokost på en af byens mange gode restauranter. Hvis du bliver træt i fødderne, er der også mulighed for at leje cykel, så spørg i receptionen, men vær opmærksom på, at det meget kuperede terræn, nok vil være noget af en udfordring.

Læs mere om Villa Del Lauro

Høflig gæstfrihed og friskbrygget kaffe

Hos In-Italia er vi sikre på, at du vil sætte pris på det servicemindede personale, som vil gøre deres yderste, for at dit ophold bliver så behageligt som muligt, og det er naturligvis altid vigtigt at føle sig hjemme og godt tilpas. Derudover byder det lille boutique-hotel også på noget så sjældent på disse kanter som en smuk grøn have. Der er swimmingpool i to niveauer, hvoraf den ene er en whirlpool. Her kan du nyde tilværelsen med en god bog og en kølig drink, hvis sommervarmen bliver for voldsom. Haven er en virkelig oase her midt i det gamle bycentrum. Om sommeren kan du spise din morgenmad udendørs på terrassen, og sammen med det gode udvalg af søde og salte produkter, kan du nyde en kop frisklavet kaffe. Hvis du har brug for forslag til frokost og middag, anbefaler receptionen gerne nogle af de gode restauranter i byen. Får du lyst til en forfriskning eller en let snack i løbet af dagen, kan du nyde den i baren eller hotellets lobby. Der er gratis wi-fi på hele hotellet, og skal vi finde på noget negativt at sig, må det være, at det desværre ikke er muligt at parkere på stedet.

Stilfulde og lyse værelser

Villa Del Lauro har kun 20 værelser, som alle er yderst komfortable. Der er flere forskellige værelsestyper, og indretningen er forskellig, men alle har aircondition, satellit TV, telefon, wi-fi og minibar. Badeværelset har toilet, bruser og hårtørrer samt badehåndklæder til brug ved poolen. Enkelte værelser har en lille balkon og nogen vender ud mod gaden, mens andre vender ind mod haven. Vi gør opmærksom på, at beliggenheden i centrum gør, at du kan blive forstyrret af trafikstøj, og samtidig er området så kuperet, at det ikke kan anbefales til gangbesværede.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Giardino sul Duomo B&B

Ragusa, Sicilien

Parco Cavalonga

Ragusa, Sicilien

Casina Grotta di Ferro

Santa Croce Camerina, Sicilien

Anbefalinger til dig

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

search map