Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Det lille fiskerleje Pozzillo ligger tæt på Acireale, som egentlig er den kommune, som fiskelejet hører under. Byen er et lille fiskerleje, hvor du nemt vil opnå et nært forhold til de lokale. Det lille bysamfund eksisterede allerede i 1500-tallet men i dag finder du ikke mange spor af det antikke centrum, da man i 70-erne fik dækket det hele med dengang nye - og i dag knap så flotte - bygninger. 

Fiskeri er i centrum

Byen har altid levet af fiskeri og ikke så forfærdelig meget af turisme på trods af naturens skønhed, men her er ingen sandstrande. Du kan dog fint ligge og solbade på de flade, sorte klipper, som består af størknet lava, og derfra kan du også komme i vandet. I havnen sælges den daglige fangst, som plejer at være ret omfattende i havet op mod Messina-strædet.

Byfester

Her er der ingen helgener eller madonnaer, der skal fejres, men kun fisk og atter fisk. Den næstesidste lørdag i juli fejres der Sagra del polpo (blæksprutte), mens man den sidste lørdag i samme måned fejrer Sagra del pesce spada (sværdfisk), som tiltrækker folk fra omegnen. Byens fester afspejler altså hovedaktiviteten for de fleste indbyggere.

Kort over Pozzillo

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og området, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hotel, ferielejlighed eller ... ?

Hvad enten du vil rejse til Italien på en hurtig storbyweekend eller for at dase ved stranden, kan  du altid finde en passende feriebolig hos In-Italia Rejser. Du kan således vælge blandt hundredvis af hoteller, ferielejligheder og villaer, som er omhyggelig håndplukket af os for at give dig de bedste betingelser for en vellykket ferie i Italien. Dette inkluderer en bred vifte af ferieboliger på Sicilien. 

Brug søgemaskinen ovenfor til at få et komplet overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Pozzillo i din ferieperiode. Drømmer du om en fredelig ferie ved havet er denne lille kystby et godt valg. Her er man lidt væk fra masseturismen, men kan alligevel finde hyggelige, små hoteller og bed and breakfast. 

Har du spørgsmål om de enkelte boliger i byen eller andet, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller chat. Rejsekonsulenterne sidder klar til at svare på dine spørgsmål og eventuelt hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige ferie.

Lufthavne og lokal transport

Når du skal på ferie i Pozzillo, er det mest oplagt at flyve til Catania Lufthavn (lufthavnskode CTA), som ligger blot 40 km væk. Dette er Siciliens mest benyttede lufthavn og betjenes af talrige flyselskaber som easyJet, Ryanair, Air France, British Airways og Lufthansa med et væld af ruter til resten af Europa. Der er derfor som regel gode muligheder for at finde en passende flyforbindelse hertil fra Danmark.

Bruger du søgemaskinen her på siden, kan du selv nemt søge efter priser og bestille flyrejser til samtlige lufthavne på Sicilien. Vælger du at bestille fly og feriebolig som en samlet pakke hos In-Italia, er du dækket af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden – det giver tryghed.

Trods nærhed til togbanen langs østkysten og lufthavnen i Catania, anbefaler vi, at du ankommer til byen i bil. Bilen er nødvendig, hvis du vil besøge vulkanen Etna og de mange hyggelige byer på skråningerne i området. Normalt er det nemmeste at bestille billeje i Catania Lufthavn hjemmefra, så du helt slipper for offentlig transport. 

Information om rejser til Sicilien med fly

Skal du rejse til Sicilien med fly kan du med In-italia Rejser bestille en pakkerejse. Læs mere om hvilke muligheder du har får en flyrejse og se priser online.

Pakkerejser til Sicilien med in-italia Rejser

Restauranter og indkøb

Der er i skrivende stund blot et enkelt pizzeria i selve Pozzillo, men du behøver bare køre ganske få kilometer til nabobyerne for et større udvalg af spisesteder. Lidt længere mod syd har den større by Acireale for eksempel et væld af restauranter, trattoriaer og caféer, ligesom her er butikker og supermarkeder nok til at dække de flestes behov.

Læs mere om Pozzillo

Udflugter

Det er ikke kun for det udvalget af gode spisteder, at det kan anbefales at køre en tur til Acireale. Byen er en af Siciliens smukkeste kystbyer med en historie, som strækker sig flere tusinde år tilbage. Desuden kan du her nyde et levende kulturliv, der omfatter Siciliens måske flotteste karneval.

Er du historisk interesseret, bør du tage på en udflugt til Taormina, som ligger mindre end en times kørsel væk. Den gamle by er især kendt for det antikke græske teater, men byder også på smalle, charmerende og stemningsfulde gader, samt spændende restauranter og caféer. Dette finder du også i den mindre kendte naboby Castelmola, som også varmt kan anbefales, når du er på disse kanter. Byen er måske nok ikke så populært et udflugtsmål som Taormina, men til gengæld er her så som regel mindre trængsel og udsigten over havet og vulkanen Etna er enestående.

Sidst, men ikke mindst, er det da naturligvis også et must besøge Etna, når du holder ferie så tæt på den mægtige vulkan. Tag for eksempel på vandretur ad stien Natura Gurrida, som er en chance for at opleve Etna-områdes rige plante- og dyreliv.

Med det store udvalg af spændende udflugtsmål kan det være svært at vælge og nemt at overse noget interessant. Hvis du ønsker at udforske områdets seværdigheder i selskab med en certificeret guide, som kender de bedste seværdigheder, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af velorganiseret udflugter på Sicilien, som du med fordel kan booke online hjemmefra.

Skjul teksten
 
 

Anbefalinger til dig

Etna Hotel

Giarre, Sicilien

Tenuta di Roccadia

Carlentini, Sicilien

Agriturismo Badiula

Carlentini, Sicilien

Populært på Sicilien

search map