Hotel i Patti på Sicilien

Hotel Terre di Eolo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tilbring din ferie i Patti mellem hav og bjerge på et hotel med en fascinerende panoramaudsigt. Med en udsigt til de Eoliske øer - også kendt som de Lipariske øer - og blot få minutter fra Tindari, kan du opleve det nordlige Siciliens grønne landskab og spændende byer. Fra poolkanten på Best Western Hotel Terre di Eolo, kan du foruden at tage et svalende dyp også nyde de omkringliggende bjerge. Nyd en god drink i poolbaren, og så kan din ferie næsten ikke blive bedre.

Vend tilbage til havet

Best Western Terre di Eolo betyder ferie ved havet i naturskønne omgivelser. Som gæst kan du nyde tilværelsen ved poolen eller på terrassen, hvorfra du har en fantastisk fin udsigt. Der er plads både i solen og i skyggen, hvorfra du kan beundre silhuetterne af de Eoliske øer i horisonten. Tag båden fra Patti eller Milazzo og besøg den smukke ø-gruppe, som består af små vulkaner som fascinerer fra det øjeblik du træder i land på dem. Med bil kan du nå mange af Siciliens seværdigheder på en dagstur, og tag dig endelig god tid og stop gerne på en af de mange fine strande.

Læs mere om Hotel Terre di Eolo

Duften af Middelhavet

Din ferie på Sicilien kommer til at præges af det blå hav, de grønne bjerge - her Nebrodi-bjergene, som er dækket af olivenlunde, vinmaker, kaktusser, smukke vækster og palmer. Hotel Best Western Terre di Eolo ligger mellem Patti og Tindari-bjerget, der er kendt for sin basilikum og det dejlige naturreservat. Den lille vej som passerer hotellet er ret trafikeret, ikke mindst om sommeren, hvor den benyttes både af bilister og fodgængere.

Traditioner og moderne indretning går hånd i hånd

Hotellet blev bygget i 2016 på et sted,, hvor der tidligere lå en gammel bondegård. Bygningen har samme charme som bondegården, men er i dag udstyret med moderne komfort, så du kan få en behagelig ferie, og indretningen er smagfuld med ultramoderne lamper, keramik og store trædøre. Du kommer også til at glæde dig over den dejlige have med poolen. Terrasserne byder dig velkommen med minimalistisk stil, mens den gamle kværn i dag kun benyttes som udsmykning, men samtidig minder dig om den omkringliggende landsbys historie. Derudover må du ikke glemme hotellets andre moderne fordele - et motionsrum og en dejligt Spa.

Hotellets restaurant ...

Du kan vælge halvpension, hvis du ønsker at spise din middag på hotellet, og hver aften finder du kokkens menu i restauranten og på terrassen. Mod tillæg har du også mulighed for at spise din middag på taget, og her kan du bl.a. nyde friske fisk og typiske retter fra Sicilien. Restauranten i sin enkle og minimalistiske stil, fungerer også som morgenmadssal med søde og salte produkter. Når vejret er fint, og det er det som oftest, serveres måltiderne på den dejlige terrasse, hvor du kan opleve den fantastiske solnedgang.

Værelserne på Terre di Eolo Hotel
På Hotel Terre di Eolo er der i alt 48 smagfuldt men enkelt indrettede værelser og suiter i forskellige kategorier. De har alle et udeområde, enten en terrasse eller en balkon med et bord og to stole. Værelserne har som minimum aircondition, fladskærms TV, minibar, wi-fi, kaffe- og tefaciliteter, værdiboks til laptop samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Comfortværelserne har udsigt mod bjergene, superiorværelserne mod havet, og de er begge ca. 21-22 m². Suiterne findes i to udgaver. Der er to suiter med en lille privat jacuzzi på terrassen og med udsigt mod bjergene og havet. Derudover er der to suiter som begge har et opholdsrum samt soveværelse. Disse suiter har udsigt mod havet. Suiterne er ca. 44 m².

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Baia Taormina Hotel

Forza d'Agrò, Sicilien

Diamond Naxos Taormina

Giardini di Naxos, Sicilien

Villa Zagara Panoramic Garden

Taormina, Sicilien

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

search map