I en stille gade midt i Palermos livlige centrum med historiske monumenter og kulørte markeder med højtråbende og syngende sicilianske gadesælgere ligger denne charmerende lille B&B med blot to værelser. Stemningen er intim og palermitansk og det kræver ikke mange anstengelser at føle sig velkommen.
Et stenkast fra Ai Bottai ligger der flere stemningsfulde restauranter, fx omkring det smukke torv Piazza Marina med den lille botaniske have Villa Garibaldi.
Læs mere om Bed & Breakfast Ai Bottai
Ai Bottai ligger på 3. sal i samme bygning som det tre-stjernede Hotel Letizia (samme ejer). Check-in foregår på 1. sal i receptionen på Hotel Letizia og gæsterne er velkomne til at benytte de samme fællesfaciliteter som på Hotel Letizia: lounge med morgenmadssal, vaskeri-service og parkering mod betaling. Bemærk at der ikke er elevator på stedet. Hotellet har desuden kontakt med flere restauranter i området og hjælper gerne med bordbestilling.
Ai Bottais to værelser består af to dobbeltværelser. Begge værelser har aircondition, tv, værdiboks, telefon og minibar.
Bemærk at man mod betaling kan bestille parkering i garage - alternativt er det gratis at parkere på Piazza Marina, som ligger 50 m fra stedet.
Vi har haft en rigtig dejlig tur. Mht, til Ai Bottai, bør man overveje at beskrive parkeringsforholdene som er meget problematiske, det er næsten håbløst at finde en parkeringsplads.
Vi har været meget tilfredse med Jeres service hos In-Italia fra først til sidst og går turen til det italienske en anden gang, vil vi naturligvis igen bruge Jer som bureau.
Er en storby på godt og ondt med masser af trafik, mennesker og gang i gaden døgnet rundt. Men samtidig også et utroligt arkitektonisk mekka af museer, gamle borge, storslåede kirker og finurlige figurer på murene rundt omkring i byen.
Bed and Breakfast Ai Bottai ligger perfekt i byen, hvis man vil bo i gå-afstand til alt det ovenfornævnte og samtidig kun have et par hundrede meter til vandet. Dog er der måske ikke så stille i kvarteret som forventet, da der ligger to restauranter lige få meter nede ad gaden, som bliver forvandlet til diskoteker hver aften. Alt i alt en helt igennem dejlig tur, som jeg og min familie sent skal glemme!
Botai var rigtig godt. Og alle vi mødte og snakkede med var utrolig søde og hjælpsomme, gæstfrie mv. Det var en glædelig overraskelse.