Pantanelli di Vendicari

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,8 Gæstebedømmelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Så er den her…endelig, agriturismo Pantanelli di Vendicari. Hvad mener jeg med endelig? Jo, hvis du vidste hvor mange forespørgsler vi har haft på små, hyggekroge nær havet og gode strande på Sicilien, så ville dine tænder også løbe i vand: ) Midt i naturreservatet Vendicari, og i tæt køreafstand til byer som Noto, Marzamemi og Avola ligger et gemmested, hvor den personlige service og det rustikke touch hurtigt bliver en positiv del af ferieoplevelsen.

Drømmer du om en autentisk ferie, hvor beliggenheden står højt på ønskelisten? Så spids ører, for Pantanelli di Vendicari kan være det, du leder efter. Det lille agriturismo ligger ca. en times kørsel syd for Catania lufthavn, og når du først ankommer, befinder du dig i en helt anden verden. Her på Siciliens sydlige kyst er landskabet nemlig på et mere fladt terræn og strandende er mere finkornede og gyldne sammenlignet med øens nordøstkyst.

Desuden er det oplagt at besøge nogle af Siciliens mest historiske byer. Gå i barokkens fodspor i Noto, eller hvad med at komme tæt på den græsk-romerske kultur i Siracusa? Eller hvad med chokoladesmagning i Modica eller en slentetur i Ragusa? Du skal heldigvis ikke bestemme dig allerede nu, hvordan feriedagene skal planlægges, men en ting er sikker: Du kommer ikke til at kede dig som feriegæst på Pantanelli di Vendicari.

Luciana - den fantastiske værtinde!

Vi kan takke Luciana for muligheden for at kunne opleve Sicilien på tætteste hold, hun er nemlig daglig bestyrer og tovholder på det lille hotel, og selvom her ikke er mere end 18 værelser, så er der alligevel rigeligt at se til, når alle gæster skal have samme gode oplevelse og service som det hører sig til på et gammelt, historisk landsted med sjæl.

Selvom hotel Pantanelli di Vendicari ligger i en af Siciliens beskyttede naturområder omgivet af olivenlunde og ”vildt” så er det ikke til at komme udenom, at her ikke er langt til det trækplaster, som mange af gæsterne higer efter…nemlig strandene. Både til fods og i bil kan du indenfor kort tid lægge dig godt til rette i de blødebanker. Gå for eksempel ad stien til Tonnara-stranden, der ligger ca. 2.5 km fra hotellet. Selvom du kan gå til stranden, så vil vi alligevel anbefale dig at have en lejebil til rådighed, for hvis du vil prøve nogle af de andre nærliggende strande, så kan du hurtigt komme frem til f.eks. Calamosche, Cittadella og San Lorenzo, hvor strandløver og badehunde også vil finde sig godt til rette.

Faciliteter på hotel Pantanelli di Vendicari

  • Morgenmadsrestaurant, hvor flere af bordets fristelser er hjemmelavet
  • …eller sæt dig godt til rette i restauranten til en lokal, siciliansk middag
  • Alternativt findes der flere andre restauranter i nærheden, f.eks. byen Marzamemi
  • Desuden er her mulighed for at leje cykler og tilmelde sig forskellige udflugter
  • I løbet af dagen kan du frit benytte den lille swimmingpool med hydro-massage

 

Derfor skal du vælge Pantanelli di Vendicari

  • Nærmeste lufthavn: 94 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Pantanelli di Vendicari er ikke tilgængelig i øjeblikket

Pantanelli di Vendicari er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste by, barokkens Noto – 12,2 km
  • Chokoladebyen Modica – 48,6 km
  • Strandbyen Marzamemi – 10,5 km
  • Ragusa med historisk islæt og caféliv – 64,2 km
  • Kystbyen med strande, Marina di Ragusa – 69,3 km
  • Slå et slag for golfen på Donnafugata Golf – 85 km
  • Naturreservatet og vulkanen Etna – 138 km
  • En dagstur til Malta med færgen fra Pozzallo – 34,6 km
  • Portopalo di Capo Passero, Siciliens sydøstligste spids – 18,6 km
  • Siracusa med græsk-romersk islæt – 44,1 km
  • Catania lufthavn – 93,5 km

De i alt 18 værelser er indrettet her, hvor det gamle agriturismo engang opbevarede sine landsbrugsredskaber. På trods af de moderne og komfortable faciliteter, som er gennemgående for alle værelserne, så kan det ikke undgås at mærke historiens vingesus med de ”skæve” vinkler – og tak for det: )

Hos Hideaways tilbyder vi to forskellige værelsestyper. Classic med plads op til tre personer (nogle kun med vindue i badeværelset) og superior med plads op til fire personer, og sidstnævnte med balkon eller patioterrasse. Samtlige værelser har aircondition, minikøleskab/minibar, fladskærms-TV og badeværelse med bruseniche og hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pantanelli di Vendicari. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

C.da Roveto Di Vendicari Snc
96017 Noto

Koordinater

Latitude: 36.7989
Longitude: 15.0837

Sådan kan du rejse

På Agriturismo Pantanelli di Vendicari har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Sicilien. Jeg vil anbefale dig at flyve til Catania lufthavn, der ligger ca. 1 times kørsel fra Pantanelli di Vendicari. Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden lufthavnen i Catania, som ligger på den østlige side af Sicilien, så findes der 3 andre internationale lufthavne på øen. Disse kan du naturligvis også flyve til, men vær opmærksom på, at afstandene er store og der f.eks. fra Palermo lufthavn til Agriturismo Pantanelli di Vendicari er ca. 3,5 timers kørsel. Bor du på Pantanelli di Vendicari vil jeg anbefale dig, at du lejer en bil.

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Sicilien, Ispica
9,5
Fabelagtigt
174 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 102 km
  • Afstand til havet: ca. 22 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Noto
9,2
Fabelagtigt
386 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 85 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Scura Guardia
10,0
Fabelagtigt
10 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 45 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Sicilien

Vis flere

Andre hoteller Oasi di Vendicari