Ferieboliger og hoteller i Oasi di Vendicari

 
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Naturreservatet som ligger syd for Siracusa mellem Noto og Pachino, blev etableret i 1984 . I dag er Vendicari synonym med smuk natur for rigtig mange sicilianere - og til trods for at dette naturreservat ikke nævnes i de fleste rejseguider, så er det et oplagt rejsemål, hvis du leder efter naturskønne omgivelser tæt på havet og den ægte autentiske gæstfrihed, som man sjældent finder hvor turisterne strømmer til.

De skønne barokbyer, som du finder omtalt i flere guidebøger ligger en kort køretur herfra: Noto (11 km), Siracusa (43 km), Modica (43 km), Scicli (49 km) og Ragusa (54 km).

Kort over Oasi di Vendicari

Klik på kortet herunder for at få et overblik over området, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde i nærheden.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Lille naturreservat ideelt til fuglekiggeri

Vil du besøge eller tilbringe din ferie i dette eksotiske hjørne af Sicilien bør du komme hertil i bil. I weekenderne vil du ikke være alene, da de lokale ofte kommer fra storbyerne Catania og Siracusa, imens du i løbet af ugen mest vil have selskab af de mange fuglearter, der bebor reservatet enten hele året, eller når de migrer fra Nordeuropa mod Afrika, der "kun" ligger 350 km herfra. 

På de 1512 hektarer jord, der danner Oasi di Vendicari findes der flere søer af saltvand, de såkaldte pantani, der danner det ideelle miljø for fuglene. Desuden er den truede havskildpadde (Caretta caretta) efter 20 års fravær vendt tilbage hertil for at yngle, hvilket ligeledes vidner om at etableringen af reservatet har haft en positiv effekt på dyrelivet. 

Vendicari inkluderer også en række gode sandstrande, blandt andet (fra nord mod syd) Eloro, Marianelli, Calamosche, som har fået det blå flag og er kåret til en af Italiens smukkeste, Vendicari, der ligger ved den gamle tunfabrik, og til sidst San Lorenzo. Naturreservatets 13 km langs kystlinje er også kendt for at være et godt sted at snorkle, særligt Calamosche og klippedelen ved Marianelli plejer at have meget liv under havoverfladen. Man kan bruge lang tid her med snorkel betaget af de sølvglinsende fisk og farverige planter.

Udover afslapning ved strandene indbyder området også til kortere vandreture. Her er således anlagt tre stier, som hver især er på 4-6 km og fører dig forbi nogle af reservatets mest interessante seværdigheder. 

Læs mere om Oasi di Vendicari

Ferieboliger og indkøb

I reservatet er der spor af menneskelig tilstedeværelse fra da grækerne landede på Sicilien, men der er ikke nogen rigtige byer, hvor man kan købe ind eller bo. Det er dog muligt at spise både frokost og aftensmad på små spisesteder eller agriturismo. Tilbringer du ferien i reservatet, så finder du de nærmeste indkøbsmuligheder i fiskerlejet Marzamemi, hvis gamle centrum er en ren fornøjelse for øjnene - og du kan spise eller nyde en drink helt ud til vandet.

Vil du gerne bo nær reservatet er barokbyen Noto omkring 10 km mod nord et godt valg og en chance for at kombinere kultur- og naturoplevelser. Ønsker du at holde ferie helt ud til havet og tæt ved skønne strande, er de små rustikke fiskerbyer Marzamemi og Portopalo di Capo Passero gode bud. 

Brug søgemaskinen ovenfor til at få et komplet overblik over tilgængelig ferieboliger i omkring naturreservat. Har du spørgsmål om de forskellige muligheder, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller chat. Vores rejsekonsulenter er klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe med at sammensætte den helt rigtige ferie for dig på Sicilien.

Lokale links

Du kan finde mere information om naturreservatet på den officielle hjemmeside.

Skjul teksten
 
 

Anbefalinger til dig

Residence Terra Rossa

Taormina, Sicilien

Alla Giudecca

Siracusa, Sicilien

Tenuta di Roccadia

Carlentini, Sicilien

Populært på Sicilien

search map