Anmeldelser af Villa Ambra Bed & Breakfast

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Villa Ambra Bed & Breakfast

Læs personlige anmeldelser af Villa Ambra Bed & Breakfast som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Ambra Bed & Breakfast. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Lasse og kone fra København boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 4. til d. 7. juli 2012.

Jeg har ikke en finger og sætte på Jeres service, modtagelsen på Villa Ambra eller hos agenten i Cefalu. Alt lever som sædvanligt op til beskrivelserne og forventningerne, og det hele kører bare derudaf.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Dorte med familie fra Risskov boede på Alla Giudecca i Siracusa fra d. 1. til d. 9. april 2009 og på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 9. til d. 13. april 2009.

Vi har haft en meget meget skøn tur til Siracusa og Noto på Sicilien.

Hotel Alla Guidecca i Siracusa er et meget smukt sted, virkelig fin beliggenhed og med venlig betjening. Det viste sig at opholdet var MED morgenmad, hvilket vist ikke var helt tydeligt i vores papirer.

Hotel Ambra Bed and Breakfast var også skønt. Ligger ikke så centralt i Noto,ja faktisk er kvarteret måske lidt kedeligt, men stedet har til gengæld en flot udsigt over byen fra tagterrassen. Og der er kun 10 minutters gang til det smukke centrum af Noto.

Hotel Alla Guidecca i Siracusa har en aftale med et taxaselskab, som giver rabat til hotellets kunder. Dvs man kan fx komme med taxi fra Catania Lufthavn til Siracusa for 60 euro i stedet for 90 euro (tariffen). Visse taxier tager endda overpris, så det kan risikere at blive dyrere end tariffen, hvis man ikke bruger hotellets forbindelse.

Det kan være lidt svært at finde supermarkeder i Siracusa. Men ikke umuligt :O) Det kan være lidt svært at finde restauranter i Noto. Vi fandt en rigtig god og lidt bedre restaurant 15 km udenfor byen, som absolut er et besøg værd: Borgo Alveria, som ligger ved Noto Antica se evt www.borgoalveria.com Tjek lige åbningstider og reserver evt bord.

Hotel Guidecca i Siracusa har nogle meget smukke lokaler i stueetagen, bla med sofaarrangement mv. Desværre er disse lokaler aflåst det meste af dagen, fordi der står en del gamle og fine/dyre ting i dem. Så man skal altså ikke regne med at kunne bruge disse som læsekrog, mødested, aperitif-sted etc.

Det jødiske bad som ligger under Hotel Guidecca er bestemt et besøg værd. Så vidt jeg husker står der på in-italias hjemmeside at der er gratis adgang for hotellets gæster. Dét holdt ikke helt - Vi betalte for at komme derned og se det (stedet er nøje aflåst, og én fra hotellets reception går med ned og fortæller lidt om historien. Besøget varer ca 10 minutter).

Hotel Ambra Bed and Breakfast er et venligt og hyggeligt sted med rigtig søde værter, der hjælper så godt de kan med fx at finde et babybadekar, et kogeblus, etc etc som vi ikke lige havde tænkt på ville mangle. Stedets clou er en skøn terrasse på taget med fantastisk udsigt ud over Noto by. Terrassen er til fri afbenyttelse for gæsterne. Her serveres morgenmad kl 9 hvis vejret er godt (det var det desværre ikke mens vi var der...)

Området omkring Noto er helt helt fantastisk smukt, ikke mindst fordi vi var af sted i april måned, hvor alting er grønt og frodigt og der er et tæt blomstertæppe alle vegne.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2009
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Annette og mand fra Sindal boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 13. til d. 15. oktober 2008.

Fra Agrigento kørte vi langs sydkysten mod Noto, hvor vi skulle overnatte 2 nætter fra 13/10 til 15/10 på Villa Ambra Bed & Breakfast. Værterne virkede trætte. Værelset vi fik anvist var rigtig fint med en lille balkon. Værelset lå dog lige ud til en trafikeret vej og med udsigt til nogle boligblokke og med rigtig meget grimt affald foran. Vi indtog morgenmaden i et kontor, som virkede meget privat, med mange visne buketter rundt om i vaserne. Vi troede vi kunne få aftensmad her, da vi allerede ankom kl. 14.30 og kunne bestille i god tid men blev henvist til steder i byen. Alt i alt må der findes bedre steder i Noto. Noto by er absolut et besøg værd med den flotte kirke midt i byen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Peter fra Aalborg boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 18. til d. 21. august 2008.

Noto er en pæn, men kedelig by. Tag bussen ud til stranden, hvor der er rigtig lækkert, men også mange mennesker (fluepapir).
Det ville være fint om man FØR afrejse, som en service fra I-I havde fået Villa Ambras lille info-folder, hvor der står, at man bare kan ringe til værten ved ankomst, så kommer han og henter én ved stationen, FOR der er ingen taxi ved stationen og ingen bus heller. Ellers også ville det være på sin plads, men en god rutebeskrivelse fra stationen til Villaen. Gå efter det første skilt mod Villa Ambra fra stationen. Gå indtil du kommer til en park med en byport. Her går du til venstre ad hoved-gå-gaden og til venstre til du kommer til en rundkørsel. Her går du til venstre og følger skiltningen til Villa Ambra.
Villa Ambra var en stor skuffelse. Jeg havde fået et værelse (tidligere hall - tror jeg) i stueetagen. Der var ingen vinduer der kunne åbnes og intet dagslys der kunne komme ind. Kedelig-kedeligt! Værelset havde direkte døre ind til morgenmadsstedet, som også virkede som kontor for værten og desuden som karaokee øverum for husets gæster, hvilket bl.a. skete 2 aftner i træk efter kl. 22.00. Anbefaling til In-Italia og alle andre: Drop Villa Ambra!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 1 voksen
Navn
Bjarne og rejsefælle fra Tølløse boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 12. til d. 21. oktober 2007.

Det er et rigtig godt sted at bo. Værterne er utrolig søde og hjælpsomme. Desværre kan vi ikke italiensk og de kan kun lidt engelsk, så vi gik glip af mange diskussioner blandt de italienere der boede på stedet. Men vi oplevede at en af vores værter kunne synge. Hun sang helt utrolig smukt. Vi kunne sidde og nyde sangen når vi sad ude i haven. Vi kan godt lide at vandre og se på planter og dyr. Har man de interesser bør man køre ca. 9 km. til Vendicari Naturreservat. Det ligger helt ude ved vandet. Her så vi bl.a. utrolig mange Flamingoer og Silkehejrer. Vi så også en masse firben. Det kan være Ruinfirben eller Sicilianske murfirben (er endnu ikke bestemt)- Men de var utrolig flotte med deres meget grønne ryg. Hvis man er interesseret i planter, kan man bl.a. se store bevoksninger af Timian, Enebær, Hindebæger (Statise - Evighedsblomst).

Selve Noto-by er en fantastisk flot by med mange flotte og interessante bygninger og der findes mange spændende restauranter og cafeér. Her serveres både god mad og god vin fra området. Vi var også en tur på Etna. Her overnattede vi en enkelt nat på hotellet Eden Riviera. Fint med en overnatning nær vulkanen, og hotellet var fint med balkon, hvor man kunne sidde og se ud over vandet. Her er også en god restaurant hvor man kan spise sin aftensmad. - Men for os var det kun et overnatningssted. Naturen og byerne sydpå er mere spændende.Har I lyst til at vandre og se på naturen kan vi anbefale flg. bøger:

Amann, Peter: Sicily
Car tours and walks 2006
Sunflower Books www.sunflowerbooks.co.uk
Omidvar, Mithra: Sicily
And Aeolian Islands
Rother Walking Guide
(Vi har bestilt den gennem Nordisk Boghandel)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Erik og rejsefælle fra Frederiksberg C boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 2. til d. 7. september 2007.

Noto stod på programmet efter Catania, og det var et godt valg. Villa Ambra Bed & Breakfast er et fortrinligt udgangspunkt for nærmere studier af byen. Ca 10 min.s gang til bycentrum. Vi var meget tilfredse med vores værelse, der lå lige ud til stor terrasse med udsigt mod byen. Terrassen havde vi stort set for os selv. Meget gæstfrie værter. Det var i øvrigt meget fint, at der er aflåst parkeringsplads til alle gæster. Noto er en meget spændende barokby at besøge, og med utroligt smukke bygninger. Vi valgte at have 5 overnatninger på Villa Ambra og det var tilpas, idet det gav os mulighed for at bruge stedet som udgangspunkt til en dag i Siracusa. Spændende by, der ikke er større end man sagtens på nogle timer kan nå at gå fra" Det romerske og det græske amfiteater", via Paradisstenbruddet til Isola di Ortigia. En anden dag kørte vi til Vendicari syd for Noto, der er et spændende naturreservat, nærmest sammenlignet med vores hjemlige marskområde. Her oplevede vi bl.a. i hundredvis af flamingoer på træk. Spændende. Herfra videre til fiskerbyen Portopalo, hvor der i havnen ligger en af de bedste fiskerestauranter vi har oplevet. Deres tun var helt ecceptionel. Virkelig et besøg værd.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Anne Mette og familie fra København boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 14. til d. 17. juli 2007.

Villa Amba, Noto, var også en oplevelse med gode værelser og dejlig hjemmelavet siciliansk mad som man kan bestille/købe - og al den syditalienske dramatik omkring air condition og køleskab, som man kan ønske sig. Oplevelsen kan anbefales. Det var ikke helt nemt at finde hen til gaden; der er mange ensrettede gader i Noto, og vejarbejde i den gade vi efter køreanvisningen skulle køre ad, men med hjælp fra lokale lykkedes det. Vi kommer helt sikkert tilbage til Sicilien. Vi er nu to gange kørt derned og tilbage i egen/egne bil/er. Måske flyver vi næste gang. Men vi kommer igen til Cefalù. Næste gang vil vi gerne nå helt vestpå også.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Alice Boye og hendes familie fra Horbelev boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 14. til d. 28. juli 2007.

Vores tur til Noto gik rigtig godt. Det er en dejlig by. Byen er meget flot med det specielle gyldne lys. Folk er hjælpsomme selvom de ikke forstår et ord engelsk. Villa Ambra Bed and Breakfast er et godt sted at bo. Ligger meget centralt. Vi gik meget rundt i byen. Ejeren Salvatore og hans familie er meget venlige og imødekommende MEN DE forstår ikke et ord engelsk. Man kan komme ud at se deres "farm", det er ikke et landbrug, snarere en stor have, hvor de dyrker vin samt alt mulig andet. Fruens middage kan varmt anbefales. Vi synes at det er underligt, at man ikke kan bare en lille smule engelsk, når ens ejendom ligger på nettet og man har egen hjemmeside. Det kunne være rart med lidt flere tips, for man kan ikke spørge om noget dernede. Alt i alt er vi meget tilfredse med vores ferie og in-italia.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Jørgen og hustru fra Middelfart boede på Villa Ambra Bed & Breakfast i Noto fra d. 18. til d. 21. april 2007.

Vi har været meget tilfredse med vore ophold både i Noto på Villa Ambra og i
Cefalú på Santa Barbara.
Begge steder blev vi godt modtaget og værterne var meget hjælpsomme og
venlige.
M. h. t. at finde vej var det meget let i Noto, da man havde sat rigtig
mange skilte op. Vi havde derimod problemer med at finde Santa Barbara, da
det virkede forvirrende med den lille sidevej, hvor der ikke var henvisning
til Santa Barbara, så vi rodede rundt i bebyggelsen i nogen tid. Vi så før vor tur, at der var nogle, der havde kommenteret på sengen i den
lejlighed på Santa Barbara, som vi havde. Vi kan kun sige, at den var rigtig
god.
Det er første gang, at vi bruger In-Italia som rejsepartner, og vi synes at
det har fungeret fint. Vi kan også anbefale In-Italia til vore venner og
bekendte.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Hotel Villa Mediterranea

Lido di Noto, Sicilien

President Sea Palace

Lido di Noto, Sicilien

Hotel d'Orange d'Alcantara

Francavilla di Sicilia, Sicilien

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

search map