Borgo Alto er et landligt hotel beliggende i en oase af fred og ro med en fabelagtig udsigt, der rækker fra Etna til Siracusa og hele den sydøstlige del af Sicilien.
Borgo Alto består af tre mindre huse, hvor der er indrettet 8 rummelige værelser i alt samt et lille spisested, som kun er åbent for stedets gæster. Spisestedet er åbent hver torsdag, fredag og lørdag aften samt hver søndag til frokost. Der sættes stor ære i at tilberede traditionelle sicilianske retter, som serveres udendørs - når vejret tillader det - eller i den lille spisesal.
Læs mere om Borgo Alto
Haven, der omkranser værelserne, er præget af den lokale botanik, som området er særlig kendt for (naturparken ved Cavagrande del Cassibile ligger kun få km herfra). På kanten af klippen, hvorfra udsigten er bedst, ligger det flotte svømmebassin omgivet af parasoller og liggestole, der vender mod havet. Vil man ikke ligge ved poolen hele dagen, så er der også tennis- og fodboldbane, mulighed for udlejning af mountain-bike og quad.
Værelserne er alle meget rummelige og velindrettede. De største af dem er delt i to plan og kan gæste op til 3 voksne eller to voksne og to børn. Alle værelserne er udstyrede med aircondition, fjernsyn, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet og bruser. Fra soveværelset har man udgang til egen terrasse med bord og stole, hvorfra der er kig ud til den dejlige have.
Fra Borgo Alto har man mulighed for at udforske alle de smukke barokke byer, Marzamemi Oase og Cavagrande del Cassibile, den flotte Siracusa by. Vejene i dette område er også velegnede for cyklister, der gerne vil udfordres af de stejle men korte stigninger op af Iblei-skråningerne.