Villa degli Ulivi ligger kun 400 meter fra havet og den gode sandstrand vest for Cefalù. Villaen råder over et stort udendørs areal som indbyder til hyggestunder i de lune sicilianske aftener i selskab med gode lokale råvarer og ikke mindst et køligt glas forførende hvidvin.
Villaen ligger i et roligt villakvarter knap 5 km fra Cefalùs historiske centrum som byder på flere spændende restauranter, vinbarer, butikker etc.
Læs mere om Villa degli Ulivi
Villa med 6 sovepladser:
- Villa degli Ulivi er indrettet på følgende vis; i stueplan finder man opholdsstue/spiseplads, køkken (også med ovn), soveværelse med 2 mindre senge, badeværelse med toilet og brus, soveværelse med dobbeltseng. På første sal finder man et soveværelse med dobbeltseng og balkon med havudsigt, badeværelse med toilet og brus. Af øvrige faciliteter kan nævnes parkering og opvaskemaskine.
Vi gør opmærksom på at jernbanelinien løber bag huset hvorfor der i perioder må forventes en smule støj fra et forbikørende tog! Første tog kører cirka 06.00 og sidste tog kører som regle forbi ved 22.00 tiden. Nogle finder denne støj generende mens andre finder den ganske ubetydelig.