Agriturismo i Marsala på Sicilien

Antica Dimora La Portazza

Badeværelse i værelset Nonna Angela Dobbeltværelse Nonna Angela Dobbeltværelse Nonna Agata Opholdsstue i værelse Nonna Agata Terrasse til værelse Nonno Federico Dobbeltværelse Nonna Agata Terrasse til værelse Nonno Totò Dobbeltværelse Nonno Totò
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Huset Antica Dimora La Portazza stammer fra 1700-tallet, men er blevet renoveret flere gange frem til starten af det 20. århundrede. Da familien, der ejer hotellet, i sin tid købte huset og lavede det til et lille hotel, blev facaden pudset og indretningen gjort mere komfortabel.

Familien Fici byder dig velkommen

I gamle dage var huset centrum for produktion af vin og olivenolie, og ejerne inviterede deres venner til grillarrangementer i haven om foråret samt til frokost hver søndag. Hvis der var en ny vin, der var blevet klar til servering, var det naturligvis den, der blev drukket. Gæstfriheden er den samme siden da, og det vil du også opleve, hvis du vælger at bo på Antica Dimora La Portazza.

Læs mere om Antica Dimora La Portazza

Er bilen nødvendig?

Ja, kort sagt, vi anbefaler, at du ankommer i bil. Centrum af Marsala ligger omtrent 3 km fra huset, og det er en ganske lang tur at gå i den sicilianske sommervarme. Det er desuden også nærmest umuligt at opleve diverse seværdigheder uden en bil til rådighed. Vi anbefaler altså, at du lejer en bil. Vejene er gode at køre på, og det er derfor ikke svært at komme rundt.

Stemningsfyldte værelser med terrasse eller udgang til haven

Der er kun fire værelser til rådighed for gæsterne. De er alle meget autentiske og er indrettet med henblik på at genskabe den originale stil og atmosfære. To af værelserne ligger på første etage og har deres egen terrasse. De øvrige to værelser ligger i stueetagen og har udgang til den fælles, overdækkede veranda. Alle værelserne har A/C, Wi-Fi, minibar og eget badeværelse. Der er ingen TV på værelserne.

Værelserne på Antica Dimora La Portazza

Dobbeltværelse Nonna Angela

Værelset er opkaldt efter den kære bedstemor Angela, der var hustru til Totò. Indretningen er i florentinsk stil i grønne farver, der ledsages af guld. Gulvfliserne er de originale fra 1700-tallet. Der er et opholdsrum, et soveværelse og et badeværelse. Badeværelset er rummeligt og med brusekabine. Fra værelset har du direkte adgang til haven og verandaen. Der er mulighed for to ekstra opredninger til børn under 12 år.

Dobbeltværelse Nonna Agata med åben pejs

I den ældste del af huset ligger dette værelse, der i sin tid tilhørte den adelige Agata. Dette værelse er indrettet i klassisk stil. Gulvene er blevet restaureret med den samme teknik, der blev benyttet, da huset første gang blev opført. Den tilhørende opholdsstue til værelset er også indrettet med klassiske møbler og med siciliansk marmor, der også er benyttet i gulvet. Sofaarrangementet er samlet ved pejsen. Badeværelset er rummeligt og med brusekabine. Fra både værelse og opholdsstue er der udgang til haven og verandaen.

Dobbeltværelse Nonno Federico m. terrasse og havudsigt

Dette værelse var oldefaderen Federico Montaltos yndlingsværelse, når han boede i huset under vinhøsten. Værelset ligger på første sal og er dekoreret med motiver fra det 19.århundrede. Møblerne og gulvet stammer ligeledes fra den tid. På badeværelset er der en brusekabine. I stedet for en privat stue er der en stor terrasse, hvorfra der er udsigt over landskabet, havet og Egadi-øerne. Solnedgangen er ofte helt utrolig her. Du kan dog også benytte den fælles stue på første sal.

Dobbeltværelse Nonno Totò m. terrasse

Dette værelse er opkaldt efter bedstefaderen Totò, der altid tilbragte sommeren på Antica Dimora La Portazza med sin kone Angela og deres fem døtre. Dette er et af husets mere lyse værelser. Her har man bevaret de originale, sicilianske fliser i gulvet. Værelset ligger på første etage, og her er der også en stor, tilhørende terrasse. Fra terrassen er der udsigt over den frodige have og olivenlunden. Du har også adgang til fællesstuen på første sal.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map