Rejser til Lo Zingaro

Naturreservat i det nordvestlige Sicilien

Vil du være omgivet af smuk natur, bade, snorkle og smukke kulturbyer? Så hold din ferie i naturreservatet Lo Zingaro i den nordvestlige del af Sicilien.

Lo Zingaro er et flot naturreservat, der ligger ved kysten mellem landsbyen Scopello og badebyen San Vito lo Capo på det nordvestlige Sicilien. Naturreservatet blev etableret i 1981 som det første af sin slags på øen. 

Kort over Lo Zingaro

Klik på kortet herunder for at få et overblik over naturreservatet, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde i nærheden.

Til lands

Naturreservatet byder på en række imponerende grotter i højderne bag kysten, der engang blev brugt til opbevaring af smulergods. Set på afstand kan landskabet virke lidt bart, men når du kommer tættere på, vil du se at området er bevokset af den typiske middelhavsmaki med stedsegrønne buske og små træer samt et væld af spændende urter. Takket være det fugtige mikroklima ved kysten kan man således finde omkring 650 forskellige plantearter, hvoraf mange er sjældne. Om foråret er det underskønt, når de vilde blomster pryder landskabet.

Det er dog ikke kun plantelivet, som er interessant. Naturreservatet er også kendt blandt ornitologer, som kommer her for opleve en bred vifte af rov- og havfugle. Nede på jorden kan du være heldig at møde dyr som ræve, pindsvin og firben. 

Til vands

Sommeren er herlig, når man kombinerer en udflugt til reservatet med badning. Badning er da også den primære årsag til, at mange mennesker besøger Lo Zingaro. Det turkisblå hav omkring Lo Zingaro er nemlig yderst indbydende, krystalklart og fuld af oplevelser. Hvis man holder af at dykke eller blot snorkle, kan man få nogle dejlige oplevelser ud af et besøg til Lo Zingaro. 

Den lettest tilgængelig strand er Punta della Capreria, som derfor i højsæsonen ofte bliver fyldt godt op med badegæster. Det kan derfor ofte betale sig at gå lidt længere for at komme frem til en af de mere øde strande.

Husk solcreme

Strandene består primært af småsten og tilstødende klippeformationer, og man skal huske solcremen, når man besøger Lo Zingaro, for her er ikke megen skygge at finde, og de mange småsten på strandene afgiver en del varme.

Små museer

Man kan også få en oplevelse ud af at besøge de små museer inde i området. Det lille lokale tunfiskerimuseum vidner for eksempel om områdets historiske betydning for fiskeriet.



Ferieboliger ved Lo Zingaro

Der er i sagens natur begrænsede muligheder for at bo inde i selve naturreservatet, men til gengæld kan man finde ferieboliger i de nærliggende byer. San Vito lo Capo er for eksempel en populær ferieby med talrige hoteller, restauranter og forretningsliv. Særligt i de måneder hvor italienerne selv holder ferie, skal man dog være indstillet på en del trængsel her. Vil du gerne have mere fred og ro, kan du så eventuelt overveje at leje en villa på Sicilien. Rejser man en større gruppe sammen, er dette ofte ikke dyrere per person end en almindelig hotelovernatning.

Du kan bruge søgemaskinen ovenfor til at få et overblik over alle mulighederne for indlogering på denne del af af Sicilien. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller chat. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at svare på dine spørgsmål og eventuelt hjælpe med at sammensætte den perfekte ferie for dig.

Transport

Det er nødvendigt med bil for at komme hertil. Der er to indgange til reservatet. Sydindgangen som ligger for enden af kystevejen lidt uden for Scopello, er den mest benyttede. Den mindre brugte nordindgang ligger tættere ved San Vito Lo Capo. Der er parkringspladser og en lille information ved begge indgange.

Lokale links

Du kan finde mere information om naturreservatet på den officielle hjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Lo Zingaro