Hotel i Letojanni på Sicilien

Hotel Antares Olimpo Terrazze

Hotel Antares Hotel Antares Hotel Antares Hotel Antares Hotel Antares Eksempel på værelse på Hotel Antares Eksempel på værelse på Hotel Olimpo Eksempel på værelse på Hotel Olimpo Hotel Le Terrazze Hotel Le Terrazze Hotel Le Terrazze Hotel Le Terrazze Eksempel på værelse på Hotel Le Terrazze
 
Hotel Antares Olimpo Terrazze er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Antares Olimpo Terrazze er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Letojanni og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

På Hotel Antares Olimpo Terrazze får du meget hotel og udsigt for pengene. Du bor her på et hotel, der består af tre dele (Antares, Olimpo og Terrazze) som er forbundet med en kabelbane, der fører helt fra toppen ned til Letojanni by og efter få skridt er du på stranden ... men du kan også slappe af ved den ene pool eller deltage i aktiviteterne ved den anden pool. Er dette ikke nok, er der mange oplagte udflugter, som du kan tage med offentlig transport (Taormina, Castelmola, Catania) eller i bil (først og fremmest vulkanen Etna).

Hotel med mange valgmuligheder

Antares er den bygning, der ligger lavest på bjergskråningen, og som ligger tættest på stranden og byen. Ved Antares finder du også pool. Le Terrazze er bygningen mellem den laveste og den øverste del af hotellet - det nås ad kabelbane og her har alle værelser havudsigt samt egen terrasse. Olimpo er den øverste bygning, og herfra har du den mest panoramiske og bedste udsigt, stor pool, reception og restaurant. Kabelbanen forbinder alle tre bygninger, men du kan også ankomme til de tre forskellige bygninger i bil ved at tage vejen op ad bjerget.

To pool, børnepool, wellness center og endnu flere faciliteter

Her kan du vælge mellem to pools, enten på toppen eller nederst på skråningen. På toppen ved Hotel Olimpo findes den største pool, hvor der foregår forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Nederst ved Hotel Antares er der endnu en pool med en mere stille stemning men dog stadig med en god udsigt. I den øverste bygning, Olimpo, finder du også et ret stort og veludstyret welness center med indendørs opvarmet pool (badehætte er her påkrævet - de kan købes på stedet), der med mulighed for tyrkisk bad, sauna, massage og skønhedsbehandlinger gør dit ophold endnu mere behageligt. I bygningen Olimpo finder du også restaurant, hvor en stor buffet med både varme og kolde retter og stor salatbuffet lokker - her kan du selv sammensætte din menu, som det passer dig. Værd at vide: wi-fi internetopkobling er muligt mod betaling.

Sandstrand og meget mere i Letojanni

Du bor her i Taorminas kommune, lige ved bydelen Mazzeo, som ligger helt nede ved vandet. Rent praktisk er du dog få skridt fra Letojanni og ikke lige ved Taormina, som du dog nemt kan nå med bus, hvis du ikke vil køre selv de 6 km, der adskiller dig fra denne verdensberømte by. Letojanni har dog sine fordele, som består især af en god og lang strand og et autentisk bymiljø med langt færre turister end i Taormina og dermed også færre souvenirforretninger. Det kan være, at du ikke finder menukort på engelsk på alle cafeér og at der råbes lidt mere på gaderne end i det fine centrum i Taormina ... og her må du vurdere, om det passer til din måde at rejse på. På hotellets strand og ved begge pools finder du parasoller og liggestole i rigeligt omfang, der tildeles efter først-til-mølle-princippet .

Hotel med norditalienske rødder

Hotellet ejes og bestyres af en hotelkæde, der stammer fra Gardasøen. Det var iværksætteren Germano Chincherini og hans finske kone, der for et par årtier siden designede og indrettede hotellet. Hotellet bærer præg af at tilhøre Parchotels-kæden så arkitekturen og tjenesterne på hotellet er nøje planlagt. Dette gælder også for restauranten, underholdningen ved poolen og receptionen. Personalet er dog hovedsageligt fra Sicilien, og du vil derfor møde den varme modtagelse og gæstfrihed, som præger Syditalien.

Vælg det værelse, der passer dig bedst

Alle værelserne er bekvemt indrettede, og du kan vælge at bo i netop den bygning, der passer til dine behov. I den nederste bygning bor du tættest på stranden, som ligger i gåafstand, men her har du ikke en lige så fin og bred udsigt, som i de øvrige bygninger. Vælg at bo mellembygningen (Le Terrazze), hvis du både vil have udsigt og egen stor terrasse; ved denne bygning er der ikke pool, og du vil derfor få mere rolige omgivelser, men vær opmærksom på, at du her skal tage kabelbanen, når du skal op til restauranten eller ned til stranden. Fra den øverste bygning (Olimpo) er udsigten endnu mere panoramisk og flot. Her skal du bo, hvis du vil have alle hotellets tjenester lige ved hånden: Pool, restaurant, wellness center, fitness room, reception, osv.

Alle værelserne er udstyrede med sat-tv, minibar, værdiboks, aircondition og badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer. Du kan desuden vælge at booke et værelse med balkon eller terrasse samt havudsigt i alle tre bygninger, eller du kan vælge et af de billigere værelser uden balkon/terrasse, hvis du ikke regner med at være inde på dit værelse, andet end når du skal sove.

 
 

Gæstebedømmelser af Hotel Antares Olimpo Terrazze

Læs personlige anmeldelser af Hotel Antares Olimpo Terrazze som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Antares Olimpo Terrazze. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 6 anmeldelser fra Hotel Antares Olimpo Terrazze

Meget tilfreds

Vi var meget tilfreds med opholdet på Hotel Antares, Olimpo, Terrazze. Maden var meget fin og varieret, Hotellet var i god og velholdt stand og Poolerne var rene.
Eneste negative var at der blev spillet høj musik ved poolen, det var lidt trættende at høre på i længden, vi gik så ned til den anden pool hvor der var mere fred. Men alt i alt et godt ophold med godt og hjælpsomt personale.

Læs mere

Fint hotel med en flot udsigt

Læs mere

Venlighed og kvalitet

Først og fremmest:
Jeres service var intet mindre end fremragende.
Det bliver med garanti ikke sidste gang, at vi - eller de mange, vi vil anbefale jer til - vil benytte jeres firma!
Vi var generelt meget tilfredse med opholdet på Hotel Antares Olimpo Terrazze
Et venligt og service minded personale, fine værelser, god udsigt og en ret imponerende variation af god mad over en uges tid.
Alt i alt en god oplevelse, men selvfølgelig, ingen roser uden (små) torne:
1) Vi fik først værelser ved siden af hinanden efter to dage, selv om I havde noteret "naboværelser" - og i øvrigt havde henvendt jer til hotellet om sagen et par gange i foråret. Det lykkedes vist kun pga. min stædighed kombineret med en meget imødekommende dansktalende! receptionist, der kom på vagt dagen efter vores ankomst.
2) Med undtagelse af som oftest kun en enkelt person i receptionen og i baren er personalets sprogkundskaber meget begrænsede, for ikke at sige ikke eksisterende.
De vil gerne, men der skal kun enkelte ord til, for at de går helt i sort. Det giver i sagens natur kommunikationsvanskeligheder undervejs, og det er synd og skam - for begge parter!

Læs mere

Et meget stort hotel.

Vi kommer hertil efter at have boet på små, hyggelige B&B i hhv Ragusa og Siracusa. Det kan være svært at hamle op med. Men vi vidste på forhånd, at det var et kæmpe hotel. Men vi ville gerne bo i nærheden af Taormina og havde svært ved at finde andet hjemmefra, som kunne bruges. Derfor dette valg. Hotellet er pænt og rent, dog lidt slidt set udefra. Vi boede øverst oppe på Olimpo og havde et fint værelse med balkon og en flot udsigt. Men så er alt næsten også sagt. Den type hotel er bare ikke vores smag. For upersonlig en betjening både i reception og til morgenmad. Og selve morgenmadsoplevelsen var ikke god. Mange og støjende mennesker og børn. Og ren affodring. Kedelig mad.

Læs mere

Ikke den bedste ferie

Hotellet ligger smukt, men der løber en motorvej neden for hotellet, som giver en masse støj. Morgenmaden var det samme hver eneste dag, ingen forandring overhovedet. Store skåle med yougourth, kunne vi se, blev bare sat i køleskabet og næste dag sat frem igen, derfor var der en indtørret uhygiejnisk kant foroven. Vi bad tjeneren om at få den rengjort, men efterfølgende var det det samme igen. Frugten var tit fyldt med pletter og små fluer. En døv kniv og kun een til at skære brød med, viskestykke til at lægge på brødet når man skærer var snavset. Når vi om aftenen bestilte drikkevarer blev det bare sat på bordet ingen " værsågod". Mange små ting, so efter vores mening ikke hører hjemme på et 4-stjernet hotel. Hotellet var slidt eks. var baldakin over terrassen revnet og laset, inde på gangen hvor vores værelse var lugtede der grimt af mug, det var ingen udluftning.

Læs mere

Bedømmelse af Hotel Antares Olimpo Terrazze

Læs mere
 
search map