Feriebolig i Gliaca di Piraino på Sicilien

Residence Riviera del Sole

Aftenunderholdning
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Vælg, om du foretrækker at bo enten i stueetagen eller på første sal i Riviera del Soles villalejligheder. Stranden med parasoller og liggestole ligger blot ca. 100 meter fra lejlighederne, og her kommer du til via en tunnel under togbanen - der er ingen vej, som du og dine børn skal gå over. Du kan komme hertil med tog, da stationen i Brolo kun ligger et par km herfra, men vi anbefaler dog, at du har en bil til rådighed, da området er oplagt til udflugter oppe i Nebrodi Bjergene, hvor du kan vandre eller hygge dig i fine byer som Naso, Ficarra og selve Piraino.

Pool, børnepool og mere end det!

Her finder børnefamilier et lille paradis: ved det store svømmebassin, der ligger tæt på stranden, findes der også børnebassin, 2 tennisbaner, lille fodboldbane, café og restaurant med pizzeria. Til hver lejlighed hører der desuden en parasol og to liggestole på stranden. Om aftenen i højsæsonen, ved det teater der ligger ved stranden, er der underholdning for børn. Derfor skal man være opmærksom på, at hvis man ønsker en bolig tæt på svømmebassinet, så vil der være lidt leben i nattimerne - vi anbefaler de boliger, der ligger bagerst i rækkerne, hvor hverken underholdning eller togbane er til gene for gæsterne.

Læs mere om Residence Riviera del Sole

Faciliteter og omgivelserne

På Residence Riviera del Sole findes der også legeplads, bocciabane, møntvask, cykeludlejning, wi-fi zone, reception og privat parkeringsplads. Butikker til indkøb ligger inden for 100 meters afstand til lejlighederne - vil man spise ude andet sted end på selve stedets egen restaurant, så er der flere spisesteder inden for gåafstand i byen.

Lejlighederne

Alle lejlighederne råder over fjernsyn, telefon og selvstændig indgang. Aircondition kan benyttes mod betaling af tillæg - vær opmærksom at den er tilgængelig i faste tidsrum og ikke hele døgnet rundt. Lejlighederne i stueetagen har desuden have, mens dem på første sal råder over bred balkon.

Toværelseslejlighed med 2/5 sovepladser:
- Lejlighederne er ca. 45 m² og består af opholdsstue med køkkenhjørne og to sovepladser på sovesofa, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. Der er mulighed for en femte soveplads enten i stuen eller i soveværelset, men vær opmærksom, at pladsen inde i lejligheden derved bliver lidt trang.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Residence Riviera del Sole

Læs personlige anmeldelser af Residence Riviera del Sole som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Riviera del Sole. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 7 anmeldelser fra Residence Riviera del Sole

Super bade-sol og familieferie

Super på alle måder. Fin betjening og godt ophold. Flot privat strand med krystalklart vand.
Poolen lukkede midt på dagen, var det nødvendigt?. Hvis du er ude efter sol og badeferie, så er dette sted at anbefale. Ellers er der ikke noget at lave i nærområdet.

Læs mere

Et dejligt sted i solen

Riviera del Sole er et skønt resort, specielt på denne tid af året, i slutningen af maj.
Lejlighederne er tilstrækkeligt møbleret til at give komfortabel søvn, et tekøkken til at tilberede nogle måltider og en privat terrasse.
Var en smule køligt den første nat, men folkene var venlige at udlevere et ekstra tæppe efter anmodning.
Poolvandet var meget rent, køligt, og sandstrand få skridt fra poolen.
En fin restaurant på stedet med rimelige priser, specielt vinene.
Kan forestille mig der er travlt i sommermånederne, sikkert ikke et sted jeg ville vælge da, men vil være det rette valg for folk som elsker bikinier og folkemængder.
Tak til alle som gjorde vores ophold til en fornøjelse.

Læs mere

Ophold med masser af liv og underholdning

Vi boede på Residence Riviera del Sole fra d. 13. - 19. juli 2013.
Generelt er lejligheden af høj standart for Italien - der er rent, pænt og velholdt. Dog er det en mild overdrivelse at stedet selv reklamerer med et "fuldt udstyret køkken" - vi kunne bla. godt have brugt et skærebræt og en skarp kniv. Vi havde en stuelejlighed hvortil der hørte en fin, privat terrasse og en lille have, hvor vi kunne finde skygge det meste dagen. Riviera del Sole er stort og man skal være indstillet på at der er ret meget støj med høj musik indtil midnat. Vi har tidligere boet på lignende steder og var klar over dette og synes det er hyggeligt. Restauranten har fine pizzaer, men deres a la carte kort kan ikke anbefales. Poolen er lukket i middagspausen, men her kan man gå på stranden. Stranden er lækker - dog havde det været fint at vide på forhånd at det er en stenstrand. Det fungerer godt med liggestolene og der er en fin lille bar som har åbent fra morgen til sen aften. I løbet af dagen laver animationteamet også underholdning på stranden. Børneklubben var velfungerende - man skal (som altid i Italien) dog være indstillet på at deres engelskkendskab er meget begrænset. Det forhindrede nu ikke vores pige på 4 år i at hygge sig i børneklubben. Stedet er generelt meget børnevenligt med en stor og god legeplads og masser af børneunderholdning. Animationsholdet laver også masser af underholdning for voksne i form af forskellige former for sport og dans, og hver aften er der et show på stedets teater.

Læs mere

Lækkert feriekompleks med alle faciliteter.

Vi fik en helt enestående service med et gennemført imødekommende og venligt personale.
Lejligheden var ren og pæn, intet at klage over.
Vi er et par i slutningen af 60` erne, så vi synes nok stedet er bedre egnet til familier med børn, hvad vi dog også var klar over udfra beskrivelse af stedet.

Læs mere

Bedømmelse af Residence Riviera del Sole

Super dejligt sted, pænt og velholdt.

Læs mere

Ok sted

Dejlig strand og vand
Poolen er også god men der er mange restriktioner
For hvad børn ikke må for eksempel de må ikke kaste
Bold til hinanden.
Personalet er meget venlige og hjælpsomme.
Lejlighederne er noget slidte og små men ok.
Der er bjerge tæt på og gode vandre ture

Læs mere
 
search map