Feriebolig i Gliaca di Piraino på Sicilien

La Terrazza Ardesia

 
La Terrazza Ardesia er ikke tilgængelig i øjeblikket
La Terrazza Ardesia er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Gliaca di Piraino og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

La Terrazza Ardesia ligger i Gliaca di Pirainos centrum langs byens hovedgade og ca. 250 meter fra sandstranden i byen.

Der er tale om en hyggelig taglejlighed (4. sal) med skråvægge og en møbleret kæmpeterrasse på ca. 50 m², hvorfra man nyder udsigten over havet fra klipperne i Piraino til Orlandos kap. På trods af den centrale placering er støjen fra gaden meget dæmpet grundet terrassens høje placering. Bygningen råder desuden over elevator til 3. sal og aflåst parkeringsplads med dertilhørende fjernbetjening.

Læs mere om La Terrazza Ardesia

Toværelseslejlighed med 2 sovepladser (4. sal med terrasse og havudsigt):
- Lejligheden er egnet til to personer og består af opholdsstue med sofa og sofastol samt fjernsyn. Fra stuen er der adgang til den store terrasse. Derudover er der køkken med komfur, ovn og stort køleskab samt spisebord og adgang til lille overdækket balkon, soveværelse med dobbeltseng og aircondition, badeværelse med brus og toilet.

BEMÆRK: Vi kan ikke anbefale lejligheden til rejsende højere end 1,90 meter, grundet lejlighedens skråvægge.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af La Terrazza Ardesia

Læs personlige anmeldelser af La Terrazza Ardesia som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af La Terrazza Ardesia. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Dejlig lejlighed med fantastisk altan!

Lejligheden er kort sagt fantastisk, og det er selvfølgelig altanen, der gør hele forskellen. Her kan man få sol og skygge hele dagen, der er udsigt til hav og bjerge og udsigt til solnedgangen i havet. Der er også vandslange/bruser på altanen.
Det var nemt at finde lejligheden, og ejeren, Maria Elena var meget sød og hjælpsom. Dejligt med privat parkeringsplads. Ja, der er skråvægge i lejligheden, men vi oplevede det ikke som noget problem. Dejligt med aircondition i soveværelset. Køkkenet er særdeles veludstyret efter italiensk standard - endda med espressobrygger og mælkeskummer :-) Vi boede 14 dage i lejligheden og lavede selv mad mange aftener. Ca. 4-5 km fra Gliaca ad SS113 til Capo d'Orlando ligger der et godt, stort supermarked med stor delikasseafdeling, slagterafd og fiskeafd. Herudover er der 2 mindre supermarkeder i selve Gliaca.
Selve Gliaca er ikke voldsomt spændende eller flot, men ligger godt i forhold til ture i Nebrodibjergene. Det er helt sikkert nødvendigt at have en bil, så man kan køre andre steder hen. Stranden (stenstrand) i Gliaca er udmærket og ikke overfyldt - ikke den reneste strand (der flød en del skrald), men vandet var dejligt og rent.

Læs mere

Poul-Erik og Inge fra Odense SØ boede på La Terrazza Ardesia i Gliaca di Piraino fra d. 23. juli til d. 6. august 2011.

Vores tur til Gliaca di Piraino gik helt fantastisk. Lejligheden og terassen var uovertruffen, fantastisk med sol hele dagen, lige fra morgen til solen gik ned i havet. I kan sagtens fortælle mere omkring den flotte udsigt der er fra lejligheden og den korte afstand til vandet.

Vi kunne godt have brugt et gadenavn og husnr. Der hvor lejligheden lå, vi kørte lidt rundt og spurgte os for, inden vi fandt stedet. Lejligheden var godt udstyret mht. Udstyr. Den var virkelig flot rengjort da vi ankom og dejligt med nok af håndklæder og sengetøj.

Vi havde en udflugt med Filippo til Faccara, en super god dag. Vi så hvordan man laver sæbe, vi fik rundvisning på museer, en digters hus, vi så hvordan der bliver laver silke og vi var på besøg på borgen, hvor der bl.a blev vist spil fra gammel tid og fortalt om de turneringer der bliver afholdt nu om dage. Desværre kan vi ikke huske navnene på stederne. En anden hyggelig oplevelse vi havde, var på byens torv. Hver aften var der forskellig underholdning. En aften var der for børn, en anden aften var der Mucical, der var bal, hvor man kunne danse Tango, Vals, Masurca etc. Helt i italiensk stil. Der var også en aften med optræden a la Eros Ramazzoti, så hver aften sin forskellige oplevelse.

Absolut ikke sidste gang vi vil leje samme lejlighed og heller ikke sidste gang vi vil til Sicilien. Vores hjerte har været tabt til Mallorce, vest siden, men Sicilien er nu rykket op på 1. Pladsen.

En stor tak til Filippo og Maria for deres venlighed, da dørlåsen gik i stykker. Den blev repareret med det samme.

Læs mere

Hanne Merete og medrejsende fra Hillerød boede på La Terrazza Ardesia i Gliaca di Piraino fra d. 12. til d. 19. september 2009.

Vi har haft en skøn tur på Sicillien.

Lejligheden i Gliaca di Piraino, var helt klart med skrå vægge som der stod i jeres beskrivelse, men det fungerede fint, da vi heldigvis brugte de fleste timer på den helt fantastiske tagterasse, med den skønne udsigt. Marie som ejer lejligheden er meget sød og hjælpsom.

Herfra kørte vi til Etna, som er en fantastisk oplevelse, for at komme på toppe af Etna er det nødvendigt, at være ved Etna nord - Linguaglossa kl. ca 10:00 for at købe billet, turen starter kl. ca. 10:30. Det er ikke alle dage det er muligt, at komme helt op p.g.a. røgen fra vulkanen, men den lille tur er også imponerende, og kostede ca. 46 euro pr.person.

Læs mere

Elsebeth og hendes rejsefælle fra København N. boede på La Terrazza Ardesia i Gliaca di Piraino fra d. 7. til d. 14. juli 2007.

Byen hyggelig og sød. Der er jo ikke de store seværdigheder der, men dog lidt at kigge på i nabobyerne. Der er ikke meget restaurationsliv i byen, men da vi valgte selv at købe ind og nyde aftensmaden på tagterassen, mens vi betragtede solnedgangen var det ikke noget problem. Stranden er helt fin med livreddere og det hele.

Selve lejligheden var over al forventning. Jeres billedmateriale bliver overgået af virkeligheden. Den nævnte gadestøj er absolut minimal der oppe i højden. Lejligheden er rummelig med alle de nødvendige remedier. De skrå lofter er ikke noget stort problem. Man opholder sig alligevel det meste af tiden på den skønne tagterrasse, hvor det som regel også lufter blidt og behageligt. Udsigten er formidabel.

Tips til de næstkommende:
Da man skal flytte sig lidt for at besøge de mange spændende oplevelser i det østlige Sicilien er det en god ide med en bil. Er man til sol og strand, går der tog lige til døren.

Læs mere

Klaus og rejsefælle fra Hellerup boede på La Terrazza Ardesia i Gliaca di Piraino fra d. 1. til d. 15. juli 2006.

Suveræn tur
Topklasses lejlighed, med en suveræn terrasse hvorfra vi i fulde drag nød solnedgangen hver aften. Det er en lejlighed vi vitterligt følte os velkommen i. Det at bo i opgang med de lokale gjorde at vi ikke følte os som turister, men en del af lokalsamfundet. Hvor vi blevet taget imod med åbne arme.
Eneste minus var at, da vi er til gode gåture, manglede stier til dette. Vi fandt dog ud at den nærliggende Nebrodi Park en ½ times kørsel der fra gav dette fulde.

Læs mere

Kaj og hustru fra Horsens boede på La Terrazza Ardesia i Gliaca di Piraino fra d. 23. til d. 30. april 2005.

Ja, det var en dejlig lille by uden turister, vi tror vi var de eneste. Byen
er et godt udgangspunkt for mange ture rundt på den nordøstlige del af
Sicilien.
Området var smukt og det oversteg vores forventninger, det er første gang vi
har været i et vulkanområde, og var ikke klar over hvilken frodighed det
gav.
Det var en dejlig lejlighed, der fuldt ud fyldte vore forventninger ud. Især
terrassen (55 kvm) med udsigt over bugten med vuklanøerne i det fjerne var
dejlig. Solen skinnede fra ca. 8 om morgenen til den gik ned ud over havet.
Dejligt.
Vi var på en dejlig resturant i Capo d'Orlando. Navnet var La Plage, god
mad og meget venlig betjening af tysktalende indehaver.
Vi glemte at skrive at værterne var meget hjælpsomme og vi fik en dejlig
modtagelse, og god service da vi havde brug for lejligheden yderligere en
dag.



Læs mere
 
search map