Hovedbygningen på en herregård fra det 16. århundrede, beliggende for fødderne af vulkanen Etna, rummer i dag Etna Hotel. Trods den korte afstand til den travle by Giarre og til kystvejen SS114, er omgivelserne fredelige og skønne. Her er et alletiders udgangspunkt for afslapning kombineret med udflugter.
Bag ved hotellet finder du et flot område med svømmebassin, tilhørende solterrasse og liggestole, der vender ud mod vulkanen Etna og de frodige appelsinplantager. Foran hotellet ligger den gamle tærskeplads, som nogle af værelserne har udsigt til, og her finder man indgangen til hotellets reception, morgenmadsrestaurant og restaurant. Hotellets parkeringsplads ligger lidt afsides til venstre for receptionen og palæet, imens restauranten har sin egen parkeringsplads på den modsatte side.
Læs mere om Etna Hotel
Selve restauranten fortjener et kapitel for sig selv. Den er indrettet i de gamle, stemningsfulde lokaler, der engang rummede gårdens vinperse (palmento på siciliansk). Restauranten bestyres separat fra hotellet men der arbejdes ud fra samme filosofi - nemlig den autentiske stemning og de rimelige priser. Menukortet er baseret på årstidens lokale produkter og opskrifter, og den skifter derfor ofte. Udvalget på spisekortet er ikke imponerende stort, men nok til at du kan få afprøvet en ny ret hver aften under dit ophold. Desuden har hotellet en skøn terrasse, der vender mod Etna, hvor du kan nyde dine måltider, så længe vejret tillader det, og det plejer at være rigtig længe på Sicilien!
Hotellets 30 værelser ligger enten i selve palæet eller i de restaurerede stalde og bondehuse. Fælles for dem er, at de alle er meget rummelige og udstyret med aircondition, værdiboks, minibar, satellitfjernsyn, wi-fi internetadgang samt hårtørrer på badeværelset. Bortset fra det er de alle forskelligt indrettede, hvad angår møblering. Der findes værelser med hems, der passer helt fint til familier med to børn (og med lidt god vilje kan man også installere en femte soveplads til et mindre barn), men også værelser med balkon eller terrasse. Prisen er bestemt ud fra beliggenhed og størrelse af det udendørs areal, som kan være en balkon eller en terrasse.
Læs om lejlighederne på Etna Hotel
Et dejligt, roligt hotel i en gammel borg. Dejlig venligt og serviceminded personale.
Skøn udsigt til Etna.
Masser af lækre spisetider inden for ganske få km.
Enta hotel er en hyggelig perle for dem der ønsker et lille personeligt hotel. Super gode værelser med aircon og mærklægning. Dejlige senge og fint badeværelse med alt man skal bruge. Morgenmaden var perfekt super lækker buffet med fantastisk service, god kaffe, mange slags juice, frugt hjemmelavet youghurt, brød scrambled eggs og meget mere nam nam.
Polen og den tilhørende poolbar med is og kold hvidvin var et kæmpe hit for børnene (og de voksne).
Personalet var utrolig venlige og hjælpsomme, værelsene blev ordnet super flot hver dag, hvirkelig dejligt at komme hjem til efter en dag på farten.
Alt i alt en fantastisk rar oplevelse. Anbefales ikke til en ugdomsferie. :-)
Alt var i orden ved Etna Hotel, stort værelse og badeværelse. Service er dog lidt upersonlig i forhold til In Italias mange andre destinationer, vi har været på. Alt koster penge - selv lån af håndklæder ved poolen. Det er dejligt, at der er tilknyttet en restaurant, og den er ganske udmærket. Ligger godt i forhold til besøg ved Etna.
Stor imødekommenhed. Trods sen ankomst var der mulighed for både mad og rolig og behagelig indkvartering . Vil skulle videre vestpå, så vil oplevede ikke byen, men fik lyst til, at vende tilbage og opleve Giarre.
Det er et af de hyggeligste hoteller, vi nogensinde har boet på. Vi kan varmt anbefale det!! Selve Giarre er ikke noget særligt, men det glemmer man fuldstændig, når man er på hotellet.
Vi havde et fantastisk ophold på Etna Hotel. Vidunderligt personale, rent og pænt.
Vi kan varmt anbefale dette hotel hvis man vil til Sicilien.