Hotel i Giarre på Sicilien

Donna Carmela

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Mellem de kølige havvande i Messinastrædet og vulkanen Etnas varme underjordiske floder ligger det smukke Donna Carmela, et hotel der lever op til det sicilianske drøm.

Det mest frodige hjørne på Sicilien

Terrænet mellem vulkanen og østkysten har noget af Italiens mest frugtbare jord. Den rige jord omkring vulkanen kombineres med et mildt klima og rigelige vandkilder. Hvis planterne har er paradis, så findes det her. Donna Carmela er omgivet af familiens Faro planteskole, hvor de dyrker planter, blomster og træer. Dette er Europas andenstørste planteskole, et sandt pilgrimsmål for gartnere og landskabsarkitekter fra hele Europa.

Donna Carmela er familiens historie, nutid og fremtid

Donna Carmela er moderen i familien. Hun hjalp i sin tid sin mand med at starte deres planteskole og tog sig af salget af produktion til de lokale kunder, Hun stod i det fattige skur, hvor hun solgte planterne i kulde og regnvejr om vinteren og i brændende varme om sommeren, mens manden tog sig af produktionen. Parret blev mere og mere bevidste om deres frugtbare jord og gav sig til at dyrke plantearter, der kunne eksporteres udenfor Siciliens og Italiens grænser. I dag er manden og deres to sønner plus mange af de lokale indbyggere involveret i produktionen og salget af planterne, mens Donna Carmela har overtaget opgaven at indrette og byde velkommen til det hotel, som familien har etableret i en gammel gård, der lå i forfald på en af deres grunde, og som de nu har restaureret til et af de fornemmeste feriesteder på øen.

Besøg vingården på Etnas skråninger

Familien Faros lidenskab og deres grønne fingre kommer også til udtryk højere oppe i landskabet. Vingården Pietradolce ligger på Etnas skråninger og producerer nogle af områdets bedste vine. På familiens grunde, i en naturligt skabt teaterformet dal, kan du beundre vinmarkerne over bydelen Solicchiata mellem Fiumefreddo og Randazzo. Her findes endnu vinstokke, der går tilbage til tiden før vinlusens katastrofale ødelæggelser af de europæiske vinmarker i slutningen af 1800-tallet. De fleste steder i Europa blev bønderne nødt til at udskifte deres vinplanter med amerikanske vinstokke, der blev podet med de europæiske druearter. Takket være den særlige udformning af dalen og de lokale klimaforhold overlevede vinplanterne imidlertid her uden at være generet af vinlusen, og vi møder således her om de oprindelige planter podet på de såkaldte "franske stokke". Familien Faro har for nylig bygget en ny vinkælder ved disse vinmarker, og producerer vine baseret på den lokale nerello mascalese (smag vinene Archineri og Vigna Barbagalli) og de hvide druer carricante. De er vine, der er unikke for område, og du kommer ikke til at smage dem andre steder. Gårdens vin Pietradolce Archineri Etna Doc har vundet adskillige priser, og deres Vigna Barbagalli blev udnævnt til bedste rødvin i 2015.

Nyd det gode vejr ved poolen

De dage - eller de timer - hvor du opholder dig ved gården, kan du glæde dig til den totale afslapning ved gårdens pool, der installeret i den grønne park ved hotellet. Her kan du nyde en cocktail med frugt eller en frisk glas hvidvin, mens fuglene springer fra gren til gren og køkkenholdet gør klar til næste måltid på restauranten. Der planlægges åbning af et lille wellness-center, som vil være prikken over i'et, hvad angår relax og velvære her på gården.

Forkæl dig i restauranten

Restauranten er en oplevelse i sig selv. Og der er flere grunde til at gentage oplevelsen, når du bor på Donna Carmela. Her kan du spise såvel indendørs som udendørs, så længe vejret tillader det, hvilket er normalt rigtig længe på Sicilien. Køkkenholdet består af unge kokke med talent og lidenskab for fornyelse af de traditionelle opskrifter, som regel baserede på lokale råvarer, men til tider kaster de sig også ud i mere eksotiske kombinationer fra forret til hovedretten og dessert. Husets vine er naturligvis alle til stede på vinkortet, men andre spændende sicilianske vine er også rigt repræsenterede.

Læs om værelserne på Donna Carmela

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Agriturismo Pantanelli di Vendicari

Oasi di Vendicari, Sicilien

Villa Zagara Panoramic Garden

Taormina, Sicilien

Anbefalinger til dig

Diamond Naxos Taormina

Giardini di Naxos, Sicilien

Residence Terra Rossa

Taormina, Sicilien

Casina Grotta di Ferro

Santa Croce Camerina, Sicilien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

search map