Rejser til Ficarra

Ferie i siciliansk middelalderby

Ficarra er en nydelig middelalderby, som ligger i Nebrodi-bjergene, ca. 5 km fra Brolo, hvor man finder den nærmeste strand.

Byen fremstår særdeles præsentabel og adskiller sig fra mange andre bjergbyer i området, da kommunen i årtier har investeret over 60 % af byens budget i "kultur", hvilket har betydet, at de fleste vigtige palæer, fæstningen over byen og de gamle veje er blevet vedligeholdt og renoveret.

Ficarra blev formentlig oprindeligt grundlagt af arabere i det 9. århundrede, som gav landsbyen navnet  "Al Fakhar" som kan oversættes til "glorværdig". Andre mener dog, at bynavnet kommer fra det sicilianske "Ficara", som en henvisning til et imponerende antal fignetræer i området. Blandt byens mest bemærkelsesværdige, velbevarede historiske bygningsværker er klosteret og kirken fra det 15. århundrede samt vagttårnet, Fortezza carceraria, hvorfra der er en formiddabel udsigt over De Æoliske Øer. Nu til dags bruges den gamle bygning ofte til kulturelle arrangementer og udstillinger.

Ficarra er hjemsted for en folkloristisk gruppe, som har bragt Nebrodi-bjergenes musikalske traditioner verden rundt.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan du vælge mellem mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede ferielejligheder, villaer og hoteller på Sicilien

Indtast blot Ficarra og rejsetidspunkt i søgemaskinen her på siden for at få en oversigt over de bedste ferieboliger i og omkring byen. 
 
Skal du på ferie med en større gruppe, kan vi  også anbefale muligheden for at leje en villa på Sicilien. Så har I pool, have osv. helt for jer selv i ferien. Drømmer du om landlig idyl? Så er det måske et agriturismo, du skal overveje.

Har du spørgsmål om de forskellige typer feriebolig, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve flere forskellige regioner på Sicilien, kan du naturligvis også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien for at opleve mere af øen, som er større end man lige tror. 

Transport

Søger du en flyrejse til Sicilien, ligger Palermo Lufthavn nærmest Ficarra. Afstanden er dog næsten den samme til øens mest benyttede lufthavn ved Catania

Der er et vidtforgrenet tognetværk på øen, men dog ingen linjer direkte til Ficarra. Det er muligt at komme med tog til nogle af de nærliggende byer, men herfra må du så videre med bus eller taxi det sidste stykke. Vær også opmærksom på, at særligt de mindre, lokale toglinjer på Sicilien har ry for at være en langsommelig affære. 

På grund af de begrænsede muligheder for offentlig transport vælger vores rejsende ofte at bestille en lejebil til ferien - ikke minst fordi billeje på Sicilien ikke er så dyrt som herhjemme. En bil gør det ikke blot lettere at komme til og fra lufthavnen, men giver dig også nemmere adgang til øens seværdigheder i løbet af ferien. 

De færreste vælger at køre hele vejen til Sicilien i egen bil på grund af afstanden. Til trods for mange års planlægning er der endnu ikke broforbindelse mellem det italienske fastland og Sicilien. Vil du tage den omkring 3.000 km lange tur fra Danmark, er det dog muligt at få bilen med færge over til øen fra for eksempel Villa San Giovanni til Messina på Sicilien.

Restauranter

Tæt på byens centrale plads finder man to restauranter samt kiosk og flere caféer, hvor de lokale får deres espresso eller et glas vin, mens de spiller kort. På Ristorante La Badia er maden rustik og solid til rimelige penge; der serveres især kødretter og charcuteri samt oste fra området. På den anden restaurant - Il Barone - har vi ikke haft mulighed for at afprøve maden, da den var lukket på grund af ferie, men vi har fået fortalt, at den er mere raffineret og er god til fisk.

Udflugter fra Ficarra

Placeringen ved Nebrodi-bjergene gør Ficarra til et godt udgangspunkt for en aktiv ferie på Sicilien.  Vandreturen frem til Grotta del Lauro over landsbyen Alcara Li Fusi  byder for eksempel både på motion og fantastiske udsigter. 

I tillæg til den smukke natur på denne del af øen, har du her også gode muligheder for at tage på udflugter til talrige hyggelige små byer, hvor du stadig finder autentisk siciliansk stemning. Det kunne for eksempel være et besøg i den nærliggende San Marco d'Alunzio, som er berømt  i hele Italien for sin fantastiske røde marmor. Tag også en tur til Naso, hvor du udover smukke bygninger og palæer har gode muligheder for at stifte bekendtskab med den lokale gastronomi.

Vil du ikke gå glip af noget på dine udflugter, kan du med fordel vælge en tur i selskab med en lokalkendt, certificeret guide. Vores samarbejdspartnere tilbyder et væld af spændende ture, som du med fordel kan booke online hjemmefra. Læs mere mulighederne og book dine udflugter på Sicilien.

 



Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Ficarra