Terrazza Ruggiero ligger langs gågaden, Corso Ruggiero, i det historiske centrum i kort afstand fra den flotte domkirke, hvis facade og kirketårne kan beundres fra tagterrassen, som har en 360º udsigt over hele byen og havet.
Lejligheden ligger på 3. sal af et historiske palæ. Inden for få meter har du den flotte domkirkeplads med de mange isbarer og caféer og et utal af spisesteder. Indkøbsmuligheder ligger ligeledes inden for en kort gåtur, så bil er ikke nødvendig hvis man vælger at bo her - vil man køre en udflugt i bjergene kan man altid leje en bil for én eller to dage i selve byen. Vælger du alligevel at ankomme i bil, så ligger de nærmeste parkeringspladser (mod betaling) ca. 500 meter fra huset.
Læs mere om Terrazza Ruggiero
Toværelseslejlighed med hems med 4 sovepladser (med tagterrasse med havudsigt):
- Terrazza Ruggiero er ca. 70 m² og består af opholdsstue med dobbeltsovesofa, soveværelse med dobbeltseng samt udgang til balkon, badeværelse med toilet og bruser. Fra opholdsstuen fører en trappe til åben hems med dobbeltseng samt et lille badeværelse til. Fra hemsen fører en trappe til den vidunderlige tagterrase med betagende udsigt over byen og havet - her har man virkelig en følelse af at flyve over byen. Lejligheden er desuden udstyret med fjernsyn, hårtørrer og aircondition.