Hotel i Cefalù på Sicilien

Hotel Baia del Capitano

Eksempel på de nyrenoverede værelser
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Et tilbagetrukket lille ferieparadis

Hotel Baia del Capitano byder på et vidunderligt mix af klassisk, italiensk design, som møder en moderne stil. Atmosfæren er personlig. Hotellet har sin egen småstensstrand samt en privat sandstrand, hvor du finder strandstole og parasoller.

Det ligger 5 km. fra Cefalù i Mazzaforno-området, og beliggenheden er temmelig tilbagetrukket. Nok til, at du virkelig oplever den sicilianske natur og fred. Fra hotellet kan du komme til Cefalu med en shuttlebus i dagtimerne. Om aftenen skal du tage en taxa, eller benytte din egen bil.

Cefalù er en spændende, historisk by

Hvis du ikke har været i Cefalù før, kan det varmt anbefales at tage ind til byen i løbet af din ferie. Noget af det, der gør byen speciel, er, at stranden ligger midt i det gamle bycentrum. Den flotte katedral, som fanger dit blik, når du kører ind i byen, bærer vidnesbyrd om de mange folkeslag, der har sat deres præg på Sicilien igennem årene. Cefalùs historiske del er hyggelig og afslappet, og her finder du mange espresso-barer, restauranter, butikker, iskiosker, mv. Den smukke strand i det gamle centrum er ikke byens eneste, og i det hele taget kan du regne med at finde et utal af dejlige strande på Sicilien.

På Baia del Capitano bor du dør om dør med naturen på din ferie

Ikke nok med, at du finder skønne strande ganske tæt på Hotel Baia del Capitano. Du bor meget tæt på store naturoplevelser, og hvis du elsker udendørs aktiviteter, er det et fantastisk feriested for dig. Madonie-bjergene og nationalparken ligger tæt på hotellet, og her kan du vandre, cykle og meget andet i imponerende omgivelser.

Læs mere om Hotel Baia del Capitano

Romantisk restaurant med lækker mad

Hotel Baia Capitano er ikke bare komfortabelt for dig, der har brug for et sted at sove et par nætter på din gennemrejse. Det er også et sted, der egner sig til længere ferier. Den udendørs have og restaurant er et skønt sted at nyde en god middag til passende, blid, italiensk musik. Kokken vil med fornøjelse servere sine lækre retter for dig. Reterder har rod i Middelhavs-køkkenet og det sicilianske køkken.

Tagterrasse med fantastisk udsigt

Efter din morgenmad, hvor du kan vælge imellem forskellige økologiske produkter, kan du enten tage på stranden eller slappe af ved poolen. Her kan du vælge din liggestol for resten af dagen, og læse din bog færdig i parasollens skygge. Og mens du er der, så kan du jo ligeså godt bede barmanden om en prosecco (fantastiske, men ikke lokalt italiensk musserende vin). For dig, der holder af at være mere aktiv, er der også mange muligheder. For eksempel kan du snuppe dine ketsjere og tage et spil tennis på tennisbanen.

Hvis du har børn med, kan de let underholde sig selv på legepladsen.

Kronen på værket ligger på taget; nemlig tagterrassen med udsigt over havet og kystlinjen op mod Cefalù.

Varme og farverige værelser

Hotellet har 46 rummelige og komfortable værelser. Superior-værelserne har balkon eller terrasse. Nogle har havudsigt, og nogle har jacuzzi. Alle værelser har aircondition, minibar, satellit-tv, pengeboks og privat badeværelse. Wi-Fi-forbindelse finder du i fællesområderne.

Hotellet har også et mere tilbagetrukket kompleks, som ikke hænger sammen med hovedbygningen. Her har patio-værelserne udsigt over haven.

Læs om værelserne på Hotel Baia del Capitano

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Hotel Baia del Capitano

Læs personlige anmeldelser af Hotel Baia del Capitano som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Baia del Capitano. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Hotel Baia del Capitano

Fantastisk service og skøn mad

Fra det øjeblik vi trådte ind på Hotel Baia del Capitano og til vi rejste derfra, var servicen og venligheden fra personalet i absolut top. Også maden får høje karakterer - lækre lokale retter serveret smukt og indbydende. Hotellet er ekstremt rent og godt vedligeholdt både ude og inde. Og så er det som børnefamilie skønt at have adgang til både pool og strand. Hotellets livreddere på stranden var i øvrigt ligesom resten af personalet fantastisk imødekommende og hjælpsomme. Eneste ulempe ved hotellet er dets placering relativt langt fra Cefalu, så uden bil havde vi følt os isoleret.

Læs mere

Dejligt hotel men restauranten dårlig

Hotellet var helt fint og levede på alle måder op til vores forventninger,
både hvad angår faciliteter og service!
Det der trækker ned er hotellets restaurant
der slet ikke levede op til standarden på hotellet.
Menuen var begrænset og det kan være ok, men
så kræver det at kvaliteten er i top, og det var den langt
fra, vi sendte en forret retur (rejerne var ikke renset - tarmen
sad stadig i) gjorde opmærksom på det uden held og kom til at
betale 18€ for noget der var uspiseligt. Betjeningen i restauranten
virkede også “trætte”, stive og mutte, i modsætning
til personalet i hotellets reception som var særdeles venlige og hjælpsomme !

Læs mere
 
search map