Lejligheden ligger lige ud til vandet ved byens antikke havn, hvor der i dag er en af de mest karakteristiske strande på hele øen. Lige nedenfor trappen møder du spisesteder, caféer og restauranter.
Balcone Torre del Mare vender mod havet, og man skal derfor ikke bekymre sig om trafik eller andet larm - her høres kun bølgerne. Lejligheden befinder sig på anden sal i et gammelt fiskerhus ved Piazza Colombo. Indretningen er enkel men hyggelig, og her findes aircondition, fjernsyn, vaskemaskine og komfur med ovn. Nærmeste parkeringsplads ligger ca. 150 meter herfra.
Læs mere om Balcone Casa del Mare
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med balkon og havudsigt):
- Lejligheden er ca. 55 m² og består af spisekøkken, soveværelse med dobbeltseng (med lille højt vindue), soveværelse med køjeseng og badeværelse med toilet og bruser. Boligens særpræg er den lille men smukt placerede balkon, der hænger over havet med udsigt over den gamle havn og kystlinjen mod Palermo, hvor solnedgangen kan beundres hver aften.
Vi havde 2 skønne uger i Cefalu!
Beliggenhed både på skøn strand og samtidig den smukke, gamle bydel - det fås vist ikke bedre!!
Lejligheden har to soveværelser (et med dobbeltseng og et med køjeseng). Lejligheden var fin, men aircondition i stuen kan ikke afkøle soverummene, så vær forberedt på MEGET varme nætter, hvis I på sommerferie! Altanen og udsigten er fantastisk, men der er absolut kun plads til TO personer - dette kan være vigtigt at vide, hvis man er fire personer, der rejser sammen!
Gaskomfuret virkede kun på to af blussene, og dette blev ikke ændret på trods af flere henvendelser til den lokale udlejer. Køkkenet er basalt udstyret til 4 personer - der er 4 gafler, knive osv.
Man skal være forberedt på at evt. bil skal parkere 20 minutters gang fra lejligheden, hvis man ikke vil betale dyre parkeringspenge.
Byen og stranden er skøn! Lejlighedens beliggenhed er vidunderlig, men udstyr og vedligeholdelse kunne trænge til eftersyn.