Flot stenhus beliggende i det lille bysamfund Verzella - mellem Castiglione di Sicilia og Mojo Alcantara - hvor man kan forvente fred og ro. Den eneste butik der er i byen er en lille kiosk, hvor man kan købe sig en is eller croissanter til morgenmad. Alt andet indkøb kan ellers foretages i Castiglione di Sicilia (ca. 7 km) eller Francavilla di Sicilia (ca. 9 km).
Fra huset er der kun 2 km til Etna Naturpark, men vulkanens spor og farver præger også området omkring huset og selve huset, som er bygget med mørke lavasten. Ved huset er der parkeringsplads og have. Der er ikke svømmebassin, men det er alligevel et dejligt hus, især hvis man har planer om at bestige Etna, besøge de flotte byer rundt om vulkanen eller gå i vandet ved det nærliggende Gole dell'Alcantara (ca. 11 km). Det er endda muligt at nå frem til Taormina, som kun befinder sig 28 km herfra.
Læs mere om Villa Paneferrara
Hus med 6 sovepladser:
- Huset er fordelt på flere niveauer, og derfor er der ofte interne trappetrin mellem de forskellige værelser. Huset består af spisestue, køkken med almindelig ovn og antik ovn bygget af lavasten, et soveværelse med dobbeltseng samt eget badeværelse med toilet og bruser, et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge (de kan samles) samt endnu et badeværelse med toilet og bruser. Husets soveværelser råder alle over aircondition, varmeanlæg, værdiboks og satellitfjernsyn.