Villa La Giara ligger i rolige omgivelser ca. 5 km fra Castellammare del Golfo, hvor du findet et rigt udvalg af indkøbsmuligheder og spisesteder, og fra den hyggelige Scopello og dens Tonnara (tunfiskestation).
Denne flotte villa med udsigt over Castellammare-bugten er lys og smagfuldt indrettet. Villaen er relativt nybygget med traditionelle sicilianske materialer som håndlavede cotto-gulve, Caltagirone-fliser og gamle tagsten. Der savnes dog ikke den moderne komfort. Få trin fra den dejlige terrasse finder man et dejligt svømmebassin (6 x 12 meter) med tilhørende solterrasse med liggestole.
Læs mere om Villa La Giara
Villa med 6 sovepladser:
- Husets stærkeste side er terrassen, som du kommer til ad nogle få trappetrin. Den er stor, nydelig og har flot udsigt over landskabet og havet samt over svømmebassinet. Derfra kommer man ind i en lys opholdsstue med store vinduer med havudsigt og pejs samt satellitfjernsyn. I køkkenet finder vi opvaskemaskine, ovn og brødrister. Få trin fører til en forhøjet etage, som indeholder et soveværelse med dobbeltseng og havudsigt samt eget badeværelse med toilet og karbad, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med toilet og bruser. I kælderen finder man en vaskemaskine.
Den søde ejer, der bor i nærheden, taler engelsk og står til rådighed for enhver information. Det skal bemærkes, at villaen ikke er egnet til mindre børn på grund af de mange indvendige og udvendige trappetrin, og derfor accepteres børn under 12 år IKKE.