Terrazza Gio ligger i Castellammare del Golfo centrum i en sidegade ud til det centrale handelsstrøg Corso Mattarella, der løber fra byens samlingssted, lokalt kaldet quattro canti til den kommunale villa og forbi rådhuset. Trods dette kan lyde skræmmende med hensyn til støjgener, så er det værd at vide, at gaden holdes lukket for trafik fra om eftermiddagen til sent om aftenen i de travle sommermåneder, så omgivelserne er faktisk rolige og hyggelige.
Fra husets dør er der vitterligt kun få skrift til nærmeste indkøbsmuligheder. Der findes en café med udendørsterrasse og graits wi-fi forbindelse lige rundt om hjørnet. En af byens bedste restauranter, Antiche Scale, ligger også i kort afstand herfra. Ankommer du hertil i bilen så kan du benytte enten de gratis parkeringspladser der ligger i kvarteret eller betalingspladserne på hovedvejene - priserne er faktisk overraskende billige sammenlignet med de fleste italienske byer.
Læs mere om Terrazzo Gio
Treværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (1. sal / 2. sal med terrasse):
- Lejligheden har selvstændig indgang fra gaden, hvor en trappe fører op til første sal. Her kommer man ind i lejlighedens spisekøkken. Ved siden af køkkenet er der soveværelse med dobbeltseng og udgang til balkon samt rummeligt badeværelse med toilet og bruser. Fra køkkenet er der også en trappe der går op til etagen ovenover, hvor der er et mindre værelse med dobbeltsovesofa (bedst til børn under 12 år) og udgang til lejlighedens terrasse med bord og stole. Lejligheden råder over aircondition, i køkkenet er der også fjernsyn - vær opmærksom at man skal igennem soveværelset for at komme til badeværelset.