Feriebolig i Castellammare del Golfo på Sicilien

Terrazze Dolce Vita

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Et smukt bycentrum med gæstfriheden i top

Castellammare del Golfo er en af de smukkeste kystbyer på Sicilien - årsagen er ikke imponerende græske templer, romerske teatre og heller ej enorme domkirker eller borge. Castellammare del Golfo har en intim skønhed, en harmonisk skikkelse med flotte og dog beskedne palæer, der ligger langs hovedvejen og de parallele gader hen mod halvøens spids, hvor vejen slutter på et lille torv over for byens borg. Gaderne er fulde af liv hele året rundt, og byens økonomi er ikke afhængig af de tilrejsende turister. Den gæstfrihed, som du vil opleve i byen er derfor mest forbundet med en stolthed over byen og en fælles vilje til, at du skal føle dig velkommen.

Ankom i bil eller med offentlig transport

Byens togstation ligger to km fra centrum og lige over for den lange fine sandstrand mod Alcamo Marina. Der er busser, som kører regelmæssigt og ofte, fra centrum til stationen (og dermed byens største strand) og de gør det hele døgnet rundt. Planlægger du en stille og afslappet ferie, kan du sagtens bo i byen og arrangere udflugter uden at have bil, da du kan komme til Palermo og Trapani med tog, og du kan opleve Lo Zingaros smukke natur og kystlinjen med båd fra havnen. Ankommer du i bil, kan du parkere på de offentlige parkeringspladser, enten gratis i de smalle sidegader eller mod en beskeden betaling på de pladser der er markeret med blå striber. At have en bil vil betyde, at du nemt kan komme ud og opleve Segestas templer og græske teater, Erices middelalderlige centrum, saltminerne i Marsala, Mazara del Vallos barokke centrum og de mange udsigtspunkter, der vil gøre dig målløs af beundring.

To velindrettede ferielejligheder med terrasse

Lejlighederne er nyistandsat i 2016. De ligger begge på bygningens øverste etage, og de deles om den store terrasse, der vender mod havet. Den største af dem råder også over en terrasse med udsigt over byens tage og rådhus - det er værd at bemærke, at der er kun én terrasse med havudsigt, og at den er opdelt i to med vaser og planter, således at gæsterne i de to lejligheder får hver deres private område. Begge lejligheder har aircondition, wi-fi, køkkenhjørne med ovn og køleskab med fryser samt fladskærms- tv. Som nævnt er der en delt terrasse, hvor der er privat bord og stole samt to liggestole til hver lejlighed. På den måde kan du nyde dine både dine måltider og det gode vejr udendørs, uden at skulle deles om faciliteterne.

Lejlighederne på Terrazze Dolce Vita

Toværelseslejlighed Terrazza sul Mare med 2 sovepladser

Lejligheden Terrazza sul Mare ligger på tredje sal af den middelalderlige bygning - der er ikke elevator, så vi fraråder den til gangbesværede. Lejligheden er ca. 30 m² og har adgang til en terrasse på ca. 12 m². Den består af lille stue med køkkenhjørne (med ovn og køleskab med fryseboks) og sofa samt fjernsyn og udgang til terrasse med havudsigt, hvor du finder havebord, stole og to liggestole, soveværelse med dobbeltseng og vindue med havudsigt, badeværelse med toilet og bruser.

Toværelseslejlighed Terrazza dell'Orologio med 2/4 sovepladser

Lejligheden Terrazza dell'Orologio ligger på tredje sal af den middelalderlige bygning - der er ikke elevator, så vi fraråder den til gangbesværede eller familier med små børn. Lejligheden er ca. 30 m² og har adgang til to terrasser: den ene med havudsigt på ca. 8 m² og den anden mod rådhuset på ca. 10 m². Den består af spisekøkken (med ovn og køleskab med fryseboks), stue med to sovepladser i sovesofa samt fjernsyn og udgang til terrasse med havudsigt, hvor du finder to liggestole, badeværelse med toilet og bruser og soveværelse med dobbeltseng og udgang til terrasse med havebord og -stole samt udsigt over byen.

Toværelseslejlighed Terrazza sul Mare samt toværelseslejlighed Terrazza dell'Orologio med 4/6 sovepladser

Du kan leje begge lejligheder samlet og have hele etagen til rådighed.

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Appartamenti Pescatore

Castellammare del Golfo, Sicilien

Terrazza Sofia

Castellammare del Golfo, Sicilien

4 Canti Case Vacanze

Castellammare del Golfo, Sicilien

Anbefalinger til dig

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

search map