Vi har kun ros til jeres vært i Castellamare, lejligheden lå perfekt lige midt i byen, ejeren var imødekommende og kunne tale engelsk, hvilket ingen andre kunne!! Det fungerede udmærket med den Agora bar, en ansat tog resolut vores mobiltelefon og ringede til værten for os. Vi havde Lonely Planet med, den må være skrevet til andre end os, for de steder, den anbefaler, flygtede vi fra pga. masseturismen, derimod skrev de nedværdigende om Castellamare, som vi fandt yderst charmerende og autentisk. (Ligeledes var Scopello-landsbyen et skrækcenarie af turisme).
I Castellamare fandt vi den italienske charme. det er ikke uden grund, at mange film er optaget her.Det lokale turistbureau, som vi først besøgte den sidste dag, har en meget god gratis guide. Folk går midt på gaden, bilerne kører ingen ned, i det hele taget var det let at køre, da vi først fandt ud af, at man i et tilsyneladende kryds med masser af biler og fodgængere forhandler sig til rette. I Castellamare var der i oktober næsten kun italienske turister. De lokale var meget snakkesalige og hjælpsomme, det var af en eller anden grund til at forstå en del af, hvad de sagde. Der var fredeligt, også i mørket.
På havnen lå et af samlingspunkterne for ungdommen på scootere og i biler. Vi var på vandretur i lo Zingaro, det var smukt og anderledes. Men I kunne skrive, at det er nødvendigt med en bil, det er umuligt at komme fra lufthavnen til Castellamare med bus/tog, når man kun har 8 dage. Det gik udmærket med den bil, som vi havde lejet i lufthavnen, bortset fra, at agenten "snød" os for 800 kr ved at få os til at tegne en tyveriforsikring...Vi havde overhovedet ingen ubehagelige oplevelser . Der er meget mere spændende her end ved Taormina, bortset fra Etna, naturligvis. Vi skal til Sicilien i foråret 2010 når vi begge er holdt op med at arbejde og kan tage afsted udenfor skoleferien, og vi skal til Castellamare for at se den nye havn!
Vi har haft en blændende ferie i Castellamare del Golfo på Sicilien. Det var et vidunderligt sted, lejligheden var ny og perfekt, ejeren venlig og hjælpsom. Der var i vores øjne meget mere autentisk på vestøen end ved Taormina, hvor vi var for to år siden. Befolkningen var imødekommende, der var masser at se på, Castellamare er byen, man har brugt til kulisser for mange film. Anbefales varmt.
Rejseperiode | Oktober 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Finn Nissen, Sdr. Stenderup |
Vi havde en dejlig tur til Castellamare del Golfo i juli 2008. Lejligheden (Balcone la Marina) var ny og rigtig fin og godt beliggende i en autentisk siciliansk gyde tæt ved havnen. Ejeren mr. Odysseo var meget flink og hjælpsom og det samme var naboer og genboer. Pak dog en god køkkenkniv i bagagen, hvis I selv vil lave mad i køkkenet.
Byen er forholdsvis uspoleret af turister og alene det at gå rundt i de smalle gader og besøge de små handlende var en skøn oplevelse. Stranden i byen er ikke noget at skrive hjem om, men 2 km. nord-øst for byen ligger en dejlig bred sandstrand. Mod vest ligger naturparken Lo Zingaro, hvor man via vandrestier kan nå små uspolerede strande mellem klipperne.
Det kan varmt anbefales at tage på en sejltur til San Vito Lo Capo. Vi brugte selskabet Leonardo da Vinci - et lille skib hvorfra der undervejs kunne bades i det azurblå hav. Også ture til Erice, Trapani og Segesta kan anbefales. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være meget varmt på Sicilien i juli måned.
Rejseperiode | Juli 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Lars, Frederiksberg |
Rejseperiode | Juni 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Lars, Linköping |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.