Villa Laura er et hus med stor personlighed for dem, der ønsker mere end et tag over hovedet. Med sin beliggenhed på skråningerne bagved Capo d'Orlando byder huset på god plads inden døre, hyggelige værelser og store terrasser med havudsigt og pool.
Villa Laura ligger på skråningerne bag ved Capo d'Orlando (4 km), hvor du finder et rigt udvalg af indkøbsmuligheder og spisesteder. Det er ikke nødvendigt at køre hele vejen ned til byen for at finde en restaurant eller et pizzeria, men du skal uden tvivl komme hertil i bil, da du ellers får svært ved at komme rundt i området, er byder på så mange oplevelser.
Læs mere om Villa Laura
Huset ligger for enden af en blind vej, så der er ikke megen trafik. Hele vejen rundt om huset er der en frodig have med Middelhavsområdets buske og blomster, eksotiske planter, oliventræer samt en del appelsin- og citrontræer. Skråt over for den overdækkede terrasse ud for køkkenet og opholdsstuen er der blevet installeret en flot aflang pool (2,5 x 15 meter), hvor det er muligt at svømme mod strømmen.
Huset har tilhørt Laura i flere år, og det har længe været hendes hjem, hvorfor der er virkelig god plads til det daglige og få sovepladser, kun seks i alt. Laura er nu flyttet ned til byen og gæsterne kan glæde sig over så god plads og så meget udstyr. Det eneste, man ikke finder i huset er opvaskemaskine... men ellers er der alt andet.
Villa med 6 sovepladser
- Huset er fordelt i to plan. Stueetagen indeholder køkken med fire gasblus, ovn, mikrobølgeovn, stort køleskab og vaskemaskine samt udgang til den møblerede terrasse; en suite med køkkenet er spisestuen med havudsigt, stort opholdsrum med sofaarrangement og udgang til endnu en terrasse, læsestue med sofa, soveværelse med to sovepladser i sovesofa og et badeværelse med toilet og bruser. En indvendig trappe fører op til 1. sal, hvor man finder endnu et badeværelse med toilet og karbad samt udsigt over pool og havet, soveværelse med dobbeltseng og udgang til bred balkon med havudsigt og endnu et soveværelse med dobbeltseng samt aircondition og udgang til loggia og stor terrasse med trappe, der fører ned til haven.