Studio Anemone ligger i stueetagen med adgang direkte fra det karakteristiske lille torv.
Ved siden af lejligheden handles der fisk når fiskerne kommer tilbage om morgenen omkring klokken halv ni. På den anden side af vejen ligger stranden og San Gregorio bugten.
Læs mere om Studio Anemone
Bagved San Gregorio kører jernbanelinjen mellem Palermo og Messina, så man skal være indstillet på, at der er larm de få gange om dagen, hvor toget kører forbi (sidste tog kører ca. kl. 21.00, det første ca. kl. 06.00). Nogle finder denne støj generende, andre finder den så ubetydelig, at vi ikke burde nævne den. Lejlighed Anemone har dog ingen vinduer mod togbanen og støjen forekommer her meget dæmpet.
Etværelseslejlighed med 2 sovepladser (stueetage)
- Der er tale om en studiolejlighed til to personer, som vender mod havet og indeholder køkken, spisebord og dobbelt sovesofa ud over badeværelse med toilet og bruser. Lige over for lejligheden kan man sidde og spise eller nyde aftenerne med et glas vin. Lejligheden er endvidere udstyret med fjernsyn og radio.