Mansarda Gambero ligger på kvisten (3. sal) med udsigt over San Gregorios torv og bugten. Ned ad trappen er der et hyggeligt spisested (Da Matteo) og stranden, hvor du kan sætte din parasol. I San Gregorio finder du flere spisesteder og en isbar om sommeren.
Fra San Gregorio er der 2 km til Capo d'Orlando, hvor du finder et utal af butikker, supermarkeder, hæveautomat og togstation. Bag ved husene kører jernbanen mellem Palermo og Messina, så man skal være indstillet på, at der er lidt larm de få gange om dagen, hvor toget passerer (sidste tog kører ca. kl. 21.00, det første ca. kl. 06.00). Nogle finder denne støj generende, andre finder den så ubetydelig, at vi ikke burde nævne den.
Læs mere om Mansarda Gambero
Treværelseslejlighed med 3/4 sovepladser (med terrasse og havudsigt):
- Lejligheden er indrettet med spisekøkken, som har adgang til terrasse med havudsigt, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med køjeseng og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har også tv.