Anmeldelser af Hotel La Tartaruga

 
Hotel La Tartaruga er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel La Tartaruga er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Borgo San Gregorio og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel La Tartaruga

Læs personlige anmeldelser af Hotel La Tartaruga som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel La Tartaruga. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Dorthe og familie fra Brøndby boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 14. til d. 17. juni 2008.

Vi havde en rigtig dejlig ferie på Sicilien........ Byen San Gregorio var selvfølgelig meget lille og der skete ikke så meget, men det var balsam for sjæl og krop bare at slappe af. Vi var lidt uheldige med hotellet, fordi de valgte at tømme poolen for vand dagen efter vi var ankommet. Vi troede (og håbede) at de ville fylde den op igen, men det skette desværre ikke. De havde valgt at hovedrengøre den netop i de dage vi var på besøg, det synes vores to drenge især var smadder ærgeligt, for de havde glædet sig til poolen. Men tilgengæld lå stranden jo kun lige et par skridt over vejen, og den bød på vældig store bølger, som så blev udfordret i stedet for. Ellers var hotellet rigtig rart, man følte sig velkommen, og værelset var stort, lyst og venligt.

Byen D´Orlando, som jo lå lige om hjørnet, besøgte vi en del gange. Meget hyggelig by, men igen var vi lidt uheldige, for butikkerne i byen havde lukket både søndag og mandag, netop de dage vi havde valgt at være i dette område. Men vi fandt et par vældig gode lokale restauranter, som serverede rigtig dejlig mad til meget rimelige priser. Vi kørte videre rundt på øen, og besøgte Cefalu, Palermo, Corleone og Taormina. En tur op på Etna nåede vi også, og vi var så "heldige" at køre derop sidst på eftermiddagen og på vejen ned, da tusmørket faldt på, så vi at den var i udbrud og lava strømmede og spruttede ned at den ene side. Det var meget fascinerende at opleve. Vi synes hele familien at vi havde en rigtig god ferie på Sicilien, og det er ihvertfald ikke sidste gang vi har besøgt øen. Der er mange steder vi ikke nåede at besøge, så det må blive næste gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Peter og familie fra København K boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 15. til d. 19. oktober 2007.

Hotel Tartaruga var specielt, fordi området på dette tidspunkt stort set var lukket ned for sæsonen. Det var faktisk vanskeligt at finde restauranter, der var åbne. Tartaruga har en berømt Restaurant, men den er ikke børne-egnet, og åbner først efter 21.00. Vi fik ikke det rigtige værelse før 2. dagen, men det var ikke så slemt. Det værste var at vi fik en klar opfattelse af at der var svimming-pool, hvilket var et vigtigt forhold i valget af hotel. Men den flotte pool var lukket og tømt. Ellers er Tartaruga et fint hotel, der kan anbefales.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Betina og hendes familie fra Ballerup boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 28. juli til d. 2. august 2007. Inden boede de i Isola delle Femmine og i Scillato.

Alt i alt en super god ferie, vi boede 3 forskellige steder, alle gode lokale steder, næsten ingen talte andet end Italiensk (kunne godt have brugt lidt engelsktalende af og til men det gik).

Isola delle Femmine: ok hotel til prisen, stort set kun italienere holder ferie der.

Scillato: Super sted, rigtig hyggeligt sted, personalet er MEGET flinke og hjælpsomme, super mad til en meget rimelig pris (4 retters aftensmad incl. vin til 25 euro pr. voksen)

Borgo San Gregorio: Meget hyggelig lille "by", stort set alle er Italienere. På dette hotel bør In-Italia måske oplyse gæster at poolen er med havvand (saltvand), poolen er lukket mellem 13 og 16 (det var vores børn ikke helt tilfredse med). 3 af de 5 dage vi var der, var der svømmeundervisning af de lokale børn fra 16 til 19 (sådan at gæsterne på hotellet ikke kunne bade) SURT show. Men ellers fint hotel, gode værelser og fin service i resturanten (de kunne dog heller ikke engelsk, men det gik).

Tak for god service ved bestillingen!

In-Italia's kommentar

I vores præsentation af Hotel La Tartaruga er havvandet i poolen faktisk nævnt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Anne og rejsefælle fra Vejen boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 29. juni til d. 1. juli 2007.

Hotellet i Borgo lå rigtig flot med kanonudsigt til vulkanøerne, hvor vi var ovre den ene dag. Alt på hotellet fungerede rigtig godt - værelset var rigtig lækkert - alt flot. Vi var der kun 2 dage, og det var passende for os, idet vi gerne vil se en masse, - byen var tilpas stor til 2 dage, men ikke mere - synes vi.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Steen og hustru fra Hvidovre boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 16. til d. 20. september 2005.

Det har været nogle gode steder vi har været booket ind på. Noto havde vi nogle dejlige dage, et rigtigt hyggeligt sted, en dejlig by hvor at man godt kan få nogle dage til at gå,der er en meget flot kløft der hedder CAVAGRANDE der ligger mellem NOTO og AVOLA, som man bestemt må besøge, men det er en anstrengende tur, men besøget værd.
Vingården i MARSALA ja den ligger jo et godt stykke uden for MARSALA, var meget flot, men svær at finde, dårligt skiltning.På grund af afstanden til spisestederne som ligger inde i byen, blev vi enige om at 2 dage ville have passet os bedre, da det blev for meget kørsel, når man havde været på tur om dagen og så skulle køre ret langt om aftenen for at få noget at spise.
BORGO SAN GREGORIO lå et meget hyggeligt sted, vi nød at komme frem til stranden hvor at vi besluttede at slappe af i de dage vi skulle være der, var en tur inde i CAPO D'ORLANDO, meget hyggelig by.
Så gik den sidste overnatning til CASTIGLIONE di Sicilia, en meget smuk tur gennem bjergene til ETNA, der var så flot, et dejligt hotel.
Hvis vi skal sige noget om turen, ville vi anbefale at have lidt flere overnatninger, mindre dage end vi har haft,så er strækningerne mellem hotellerne ikke så lange, og man kan så se nogle af de større byer på ved at have en overnatning der. Man bliver hurtig stresset og træt af at køre for langt, DA DE KØRER SINDSYGT, undskyld men det gør de. Så tak for en god tilrettelægning af vores tur, vi er kommet hjem med nogle gode oplevelser.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Susanne og mand fra Holbæk boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 11. til d. 14. august 2005.

Vi havde en god tur - med nogle "udfordringer" undervejs så som at finde vej og sproget. Vi havde - efter jeres anvisning - sørget for kort og ordbog - hjemmefra. Vejvisningen var noget mangelfuld flere steder og da alt står på italiensk gav det tit anledning til flere kilometer end beregnet men vi nåede jo altid frem. De meget forskellige steder vi boede gav os et indblik i kulturen. De første 4 nætter i Amalfi på Hotel dei Cavalieri var meget anbefales-værdigt. Meget hjælpsomt personale som kunne engelsk - ellers fik de fat i nogen som kunne. Atmosfæren var lidt familieagtig og vi blev hver morgen spurgt - af ejeren? - hvad vi skulle lave om dagen. Vi opfattede det som en hjælp men havde selv planer. Det var et fint værelse vi havde ud til havet og da vi den sidste dag/aften fik problemer med de rullende skodder og ikke det ikke kunne laves pt. Fik vi stillet et tilstødende værelse til rådighed.
Det var virkelig flot synes vi. Morgenmaden var prima. Absolut et godt hotel som vi godt ville bo på igen. Amalfi by er en hyggelig lille med små gader men en "meget" turistby. Vi kørte til Pompej og Positano og turen langs kysten er jo ubeskrivelig flot.

Turen til Gioiosa Jonica blev noget længere end forventet da vi tog kystvejen på en del af turen og 2 timer sad vi fast i en kø i Catanzaro pga. en trafikulykke og ankom først sidst på aftene til Hotel Santa Maria. Forskellen mellem Amalfi og Calabrien var som forventet stor. Her var kun italienske turister og ikke mange som kunne engelsk, så ordbogen var til stor hjælp plus de ord vi havde lært os. Men folk var meget hjælpsomme ikke mindst på Hotel Santa Maria. Her mødte vi en hjælpsomhed for at vi skulle føle os hjemme som vi ikke har mødt før - og siden. Snakke sammen forgik lidt på engelsk og ved ordbog men det "slog dem ikke ud." En aften spiste vi på deres restaurant og fik dem til at sammensætte en menu til os der var overvældende. Vi kørte en tur i bjergene og var ved vandet men det var fint at vi - efter Claus' anvisning - havde to hele dage i Calabrien.

På Sicilien kørte vi mod Avola men havde svært ved at finde ”Val di Noto” Det var lidt af et problem med sproget her. Der var en tysk ung dame der også kunne engelsk og italiensk men vi savnede lidt information da vi kom. Om f.eks hvad tid der var morgenmad og at vi kunne spise til aften der fik vi først at vide dagen efter vi var kommet. Det kunne have været rart med f.eks nogle praktiske oplysninger på engelsk evt. på skrift. Vi kørte til Ragusa og Modica og havde en fin eftermiddag i "Cava Grande" som Claus anbefalede.

På vejen til hotel ”Baglio la Luna” besøgte vi Etna. Det var en fin tur med lift, bus og rundvisning på kraterne. Capo d’Orlando var den rigtig badeby. Også her havde vi problemer med sproget. Tjenerne forstod ikke engelsk men i receptionen kunne de fleste og de var hjælpsomme nok. Fint hotel med udsigt til både swimmingpool, bjergene og havet. En dag i Messina og ellers kun en lille tur i omegnen.

Vi havde købt et lokalt kort over Sicilien og det viste en lufthavn i Palermo. Vi havde noget svært ved at forstå at alle vi spurgte om vej snakkede om Trapani Aeroporto, når kortet viste den lå langt udenfor Palermo. Det lykkedes til sidst at finde én der kunne engelsk og fortælle os det var Trapani vi skulle til. Så havde der bare stået Trapani lufthavn på billetten havde vi ikke været i tvivl.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Inge fra København Ø boede på Hotel La Tartaruga i Borgo San Gregorio fra d. 9. til d. 12. juli 2005.

Det var en super tur - og Sicilien levede helt klart op til vores forventninger.

Vi havde arrangeret turen på egen hånd, fly til Napoli og derfra først 3 dage på Amalfi kysten. Derefter 14 dage på Sicilien, hvor vi boede tre forskellige steder på øen.

Først stop var Hotel La Tartaruga. Hotellet lå helt perfekt i et forholdsvis stille område lige ned til en lille hyggelig strand. Hotellet havde også egen have, pool m.m. og værelset var ganske udemærket med view over poolen og havet.

Stedet var passende for et tre-dages ophold, hvor vi nåede at få set området og den lille hyggelige by Capo D'Orlando, som lå i gå-afstand fra hotellet.

Hotel La Tartaruga kan helt sikkert godt anbefales til andre, og området på nord kysten af Sicilien er helt klart et besøg værd.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Hotel Riviera del Sole

Gliaca di Piraino, Sicilien

Hotel d'Orange d'Alcantara

Francavilla di Sicilia, Sicilien

Hotel Dioscuri Bay Palace

Agrigento, Sicilien

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

Il Borgo

Francavilla di Sicilia

search map