San Gregorio hvor vi ankom om natten viste sig med sin skønne beliggenhed først da vi vågnede op ad formiddagen med solen bankende ind på altanen og i den højloftede stue. Men Carlos var parat og meget venlig og hjælpsom selv om han blev vækket kl. 3 om natten. Der var forsyninger af forskellige drikkevarer i køleskabet, kiks og marmelade samt Yoghurt til morgenmaden og et stort fad med friskplukkede citrusfrugter prydede spisestuebordet med dug. Se dét var en velkomst.
De to andre lejligheder kunne desværre ikke leve op til denne standard, hverken i værtskab eller udstyr.
Vandet var lækkert og klart og det var nødvendigt at svale sig, for solen er ubønhørlig på nordkysten hvor bjergene danner en skærmende væg tæt til kysten.
Restauranten neden under er endnu uopdaget af guidebøgerne - den er fortrinlig, med bl.a. et pizzeria ( brændefyret selvfølgelig), der ikke blev overgået på vores tur!
Her er ikke overrendt af turister, og dog sker der tilstrækkeligt til at der ikke er kedeligt.
Rejseperiode | Juni 2006 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Karen, Vanløse |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.