Anmeldelser af Agriresidence Val di Noto

 
Agriresidence Val di Noto er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriresidence Val di Noto er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Avola og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriresidence Val di Noto

Læs personlige anmeldelser af Agriresidence Val di Noto som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriresidence Val di Noto. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Marts 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Ulla og familie fra Frederiksberg C boede på Agriresidence Val di Noto i Avola fra d. 7. til d. 9. april 2006.

Opholdet i Avola var også fint. Men værelserne virkede lidt klamme (selvom der var el-strålevarmere, vi kunne tænde for) Måske er det bedre at bo der, når det bliver lidt varmere i vejret. Også en oplysning om, at poolen ikke var gjort klar på denne tid af året, havde været god at få.
Også dette sted var meget svært at finde for os. Så også her vil et bedre kort være en anbefaling. Heldigvis var der en venlig lokal motorcyklist, som viste vej og kørte foran fra Avola og hele vejen derop.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Susanne og mand fra Holbæk boede på Agriresidence Val di Noto i Avola fra d. 7. til d. 11. august 2005.

Vi havde en god tur - med nogle "udfordringer" undervejs så som at finde vej og sproget. Vi havde - efter jeres anvisning - sørget for kort og ordbog - hjemmefra. Vejvisningen var noget mangelfuld flere steder og da alt står på italiensk gav det tit anledning til flere kilometer end beregnet men vi nåede jo altid frem. De meget forskellige steder vi boede gav os et indblik i kulturen. De første 4 nætter i Amalfi på Hotel dei Cavalieri var meget anbefales-værdigt. Meget hjælpsomt personale som kunne engelsk - ellers fik de fat i nogen som kunne. Atmosfæren var lidt familieagtig og vi blev hver morgen spurgt - af ejeren? - hvad vi skulle lave om dagen. Vi opfattede det som en hjælp men havde selv planer. Det var et fint værelse vi havde ud til havet og da vi den sidste dag/aften fik problemer med de rullende skodder og ikke det ikke kunne laves pt. Fik vi stillet et tilstødende værelse til rådighed.
Det var virkelig flot synes vi. Morgenmaden var prima. Absolut et godt hotel som vi godt ville bo på igen. Amalfi by er en hyggelig lille med små gader men en "meget" turistby. Vi kørte til Pompej og Positano og turen langs kysten er jo ubeskrivelig flot.

Turen til Gioiosa Jonica blev noget længere end forventet da vi tog kystvejen på en del af turen og 2 timer sad vi fast i en kø i Catanzaro pga. en trafikulykke og ankom først sidst på aftene til Hotel Santa Maria. Forskellen mellem Amalfi og Calabrien var som forventet stor. Her var kun italienske turister og ikke mange som kunne engelsk, så ordbogen var til stor hjælp plus de ord vi havde lært os. Men folk var meget hjælpsomme ikke mindst på Hotel Santa Maria. Her mødte vi en hjælpsomhed for at vi skulle føle os hjemme som vi ikke har mødt før - og siden. Snakke sammen forgik lidt på engelsk og ved ordbog men det "slog dem ikke ud." En aften spiste vi på deres restaurant og fik dem til at sammensætte en menu til os der var overvældende. Vi kørte en tur i bjergene og var ved vandet men det var fint at vi - efter Claus' anvisning - havde to hele dage i Calabrien.

På Sicilien kørte vi mod Avola men havde svært ved at finde ”Val di Noto” Det var lidt af et problem med sproget her. Der var en tysk ung dame der også kunne engelsk og italiensk men vi savnede lidt information da vi kom. Om f.eks hvad tid der var morgenmad og at vi kunne spise til aften der fik vi først at vide dagen efter vi var kommet. Det kunne have været rart med f.eks nogle praktiske oplysninger på engelsk evt. på skrift. Vi kørte til Ragusa og Modica og havde en fin eftermiddag i "Cava Grande" som Claus anbefalede.

På vejen til hotel ”Baglio la Luna” besøgte vi Etna. Det var en fin tur med lift, bus og rundvisning på kraterne. Capo d’Orlando var den rigtig badeby. Også her havde vi problemer med sproget. Tjenerne forstod ikke engelsk men i receptionen kunne de fleste og de var hjælpsomme nok. Fint hotel med udsigt til både swimmingpool, bjergene og havet. En dag i Messina og ellers kun en lille tur i omegnen.

Vi havde købt et lokalt kort over Sicilien og det viste en lufthavn i Palermo. Vi havde noget svært ved at forstå at alle vi spurgte om vej snakkede om Trapani Aeroporto, når kortet viste den lå langt udenfor Palermo. Det lykkedes til sidst at finde én der kunne engelsk og fortælle os det var Trapani vi skulle til. Så havde der bare stået Trapani lufthavn på billetten havde vi ikke været i tvivl.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2005
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Steen og Susanne, 2 børn og svigermor fra Ølstykke boede på Agriresidence Val di Noto ved Avola fra d. 26. til d. 28. juni 2004.

Vi var et mindre selskab på 3 voksne og 2 børn (alder 5 & 2 år). Vi var på Sicilien i perioden 26. juni til 10. juli 2004. Vi havde gennem In-Italia booket ophold 2 nætter hos Agriresidence da Silvio i Noto, 5 nætter i Casa in Pietra i Sampieri, 7 nætter i La Fattoria Milio ved Borgo San Gregorio, samt en bil (Ford Focus Tdci, st.car (VIGTIGT: med air-con) i alle 14 dage. Vi havde selv fundet billige flybilletter med direkte forbindelse fra Frankfurt til Catania (lidt besværligt med en lang køretur, men vi sparede mellemlandinger og vigtigst ca. kr. 5.000,-).

Agriresidence da Silvio kan efter beskrivelsen være lidt svært at finde – kommer man fra Catania-siden skal man i rundkørslen, der ligger lige før Avola, køre til højre ad ringvejen uden om Avola.. Efter nogle få km går der en vej til højre ved kirkegården , følg skiltene mod ”Agriresidence Val di Noto” (der kommer aldrig noget skilt der siger noget om Silvio, som godt nok er ejer/bestyrer, men dog ikke noget kendt navn i Avola og omegn). Afstanden til Avola’s centrum er 3-5 km, afstanden til Noto er nok nærmere 15-20 km.

”Bondegården”, som dog formentlig ikke har været gård i traditionel forstand en årrække, ligger lidt afsides alfarvej og der er en herlig ro på stedet. Der er næsten ingen dyr (3 heste, en lille indhegning med et par ænder, gæs og påfugle, samt nogle hunde (2 større hvalpe i en hundegård stank pga. manglende rengøring). De gamle landbrugsbygninger er smagfuldt istandsat og når der diskret spilles jazz-musik i højttalerne, eller som vi oplevede, afholdes en produktdemonstration for lokale damefrisører, må stedet nok beskrives som ”trendy”. En af de ansatte taler et nogenlunde engelsk og vi havde ingen problemer af nogen karakter.

Selvom man er ”fremme i skoene” for at få kunder til stedet, må vi alligevel give stedet 4 ud af 5 stjerner, da der er en dejlig ro i området, dvs. at man kan høre naturens lyde uden alt for tit at blive konfronteret med larm fra biler el. lign. Vi havde 2 værelser inkl. morgenmad. Værelserne er forskellige og gammeldags, men alligevel kreativt og smagfuldt udsmykket – desværre uden køleskab, til gengæld har man gratis vandautomater, af samme type som mange moderne virksom-heder har stående i dag. Der er en dejlig pool, meget praktisk beliggende i tilpas afstand fra værelserne. Vores børn kunne end ikke bunde på det lave (ca. 1 meter), men med badevinger og baderinge nød vi det alligevel 100% - ungerne ville ikke ud igen.

Man kan forudbestille aftensmad i restauranten, hvilket vi gjorde den ene aften og maden var virkeligt velsmagende, typisk italiensk landkøkken. Buffet, så man kunne forgribe sig på præcis sin yndlingsret. Stedets madmor var en sød ”mamma”, der stolt (og med god grund) præsenterede os kagen til dessert. Dog synes vi at prisen, 20 EUR pr. person, var lige i overkanten. Sammenlignet med danske restaurationspriser var det meget rimeligt, men da man blot spiser hvad der bliver serveret for stedets indehaver og personale, sad vi lidt tilbage med følelsen af, at vi betalte hele gildet for ”familien” på stedet, som dog måtte spise lidt tidligere end sædvanligt pga. af vores børn.
Vi kan kraftigt anbefale stedet til folk, der kan lide natur og ro, og som selv har bil, uden bil er man ”lost” på stedet. Udlejerne er venlige og ”usynlige”, grænsende til ligeglade – forvent ikke spørgsmål om, hvorvidt du har været tilfreds eller ej.

Området er skønt, Avola er en dejlig lille by med smukke pladser i centrum, turister er stort set ukendt. Noto har derimod turister, da det er den bedst kendte af de smukke barok-byer. I området ligger desuden Cava Grande dei Cassibile , som er et insider-tip for natur-freaks. Kløften kan med lidt god vilje sammenlignes med Samaria-kløften på Kreta, blot med den afgørende forskel, at man hér også skal gå op igen – en morderisk anstrengelse og bestemt kun for folk med et godt helbred. Fra udsigts- og startpunktet går man ned i dalen 250-300 højdemeter. Kløften har et vandløb som igennem tusindvis af år har dannet små terrasse-søer, som er relativt dybe – det er himmelsk at bade i disse søer, hvor vandløbet danner små vandfald. Af sikkerhedshensyn noterer personalet alle persondata inden nedstigningen, så myndighederne på ethvert tidspunkt er klar over hvor mange mennesker der befinder sig dalen. Det lønner sig at afsætte en hel dag til udflugten, foretage nedstigningen om formiddagen og opstigningen sent om eftermiddagen, når solen ikke brænder så ubarmhjertigt på stien, som ellers ikke tilbyder skygge. Til gengæld venter en herlig dag, tag praktisk fodtøj, madkurv, badebukser, solcreme og rigeligt med drikkevarer med.


Opsummeret havde vi 14 dejlige dage på Sicilien og vi kommer 100% sikkert tilbage. Vejret var i hele perioden solskin fra morgen til aften, 28-33 grader og næsten ingen vind, hvilket gjorde badning på strandene til en fornøjelse med kun mindre bølger. Der er så mange interessante udflugtsmål, at man uundgåeligt bliver nødt til at vælge og dermed også at vælge fra. Dette giver naturligvis en kærkommen anledning til at besøge Sicilien igen. Sicilianerne oplevede vi som meget hjælpsomme, uanset deres halvdårlige sprogkundskaber. De er generelt langt fra myten om fattige lommetyve. Vi følte kun 2 steder behov for at være særligt påpasselig overfor lommetyve og det var i Taormina og i Catania’s lufthavn ved afrejsen.

Vi vil gerne benytte lejligheden for at takke In-Italia’s Claus Rantzau for en overordnet set dejlig ferie. Alle 3 steder, vi havde booket, var forberedt på vor ankomst og vi kunne direkte komme ind i vores værelser og/eller hus, hvilket var lækkert for en familie med mindre børn. Ligeledes fungerede billejen, In-Italia havde ordnet med Maggiore, også til fuld tilfredshed – bilen stod klar på P-pladsen og vi kunne forlade lufthavnen hurtigt.

Vi vil til gengæld kraftigt opfordre In-Italia til at rette deres oplysninger om et af de steder, vi var, da der er faktuelle fejl. Man får de mest tilfredse kunder, når kunden på forhånd har gjort op med sig selv, om man kan leve med stedernes beliggenhed, faciliteter og ikke mindst omgivelser. Dette stiller krav til sælger om at give kunden korrekt og bedst muligt grundlag at beslutte på.

Lidt malurt i bægeret til sidst, som dog bør opfattes som en opmuntring til at gøre In-Italia’s i forvejen gode koncept endnu bedre. Det er ikke utænkeligt, at vi vil lade In-Italia stå for vor næste tur til Sicilien. Kort sagt så glæder vi os allerede til næste sommer.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2004
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Tenuta di Roccadia

Carlentini, Sicilien

Tenuta San Giovanni

Sant'Angelo Muxaro, Sicilien

La Terra dei Sogni

Fiumefreddo, Sicilien

Anbefalinger til dig

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sicilien

search map