Rejser til Alcamo Marina

Børnevenlig badeferie på Sicilien

Alcamo Marina byder på en rigtig god sandstrand med udsigt til den ene side til Lo Zingaro og til den anden til Punta Raisi.

Byen som ligger ca. 6 km fra Alcamo by og ca. 5 km fra Castellammare del Golfo,  er en lille by bestående især af private sommerhuse som hovedsageligt beboes om sommeren. Husene blev bygget i 50-erne og 60-erne stort set uden byplanlægning, hvilket præger byen endnu i dag.

Der findes ikke indkøbsmuligheder eller cafèer i byen, men alligevel skal man forvente at høre og se de sædvanlige italienske unge på deres knallerter, der farer frem og tilbage gennem hele juli og august måned.

Stranden er til gengæld utrolig dejlig og her får man bare lyst til at være helt for sig selv, hvilket er muligt det meste af året. Havbunden består - ligesom stranden - af meget fint sand, som gør denne bugt særligt børnevenlig.

Kort over Alcamo Marina

Klik på kortet nedenfor for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

 



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan du vælge mellem mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferieboliger på Sicilien

 Indtast blot Alcamo Marina og rejsetidspunkt i søgemaskinen her på siden for at få en oversigt over de bedste ferieboliger i og omkring byen. 

Skal du på ferie med en større gruppe, kan vi  også anbefale muligheden for at leje en villa på Sicilien. Så har I pool, have osv. helt for jer selv i ferien. Er det landlig idyl, du drømmer om? Så er et agriturismo en oplagt mulighed.

Har du spørgsmål om de forskellige typer ferieboliger, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Der er generelt et bredt udvalg af ferieboliger på Sicilien, og du kan for eksempel også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien for at opleve mere af øen, som ikke er så lille endda.

Transport

Vil du rejse med fly til Sicilien, ligger Palermo Lufthavn nærmest Alcamo Marina. Der er dog ikke meget længere til Trapani Lufthavn.

Der kører tog langs kysten mellem Palermo og Trapani, men nærmeste station er i Castellammare del Golfo, hvortil der er bus. Ofte vælger vores rejsende dog at leje en bil - billeje på Sicilien er billigere end herhjemme. Med en bil bliver det da også unægtlig nemmere at komme omkring resten af øens seværdigheder, og ikke mindst giver bilen dig en større frihed til at følge pludselige indskydelser og opleve de små skjulte perler.

De færreste vælger at tage hele vejen til Sicilien i egen bil på grund af den lange afstand. Vil du tage den omkring 3.000 km lange tur, er det dog muligt at få bilen med færge over til øen fra for eksempel Reggio Calabria eller Villa San Giovanni.

Restauranter og butikker

Der er kun et par spisesteder i Alcamo Marina. Til gengæld skal du ikke køre lang til for eksempel Castellammare del Golfo eller Balestrate for at finde endnu flere gode restauranter.

Det er også her du må handle ind til de daglige behov, og hvis du er på udkig efter et lokalt souvenir. Får du mulighed for at besøge et af lokale markeder, kan du udover gode råvarer også opleve ægte siciliansk hverdagsliv.

Udflugter og seværdigheder

Kan du løsrive dig fra strandlivet, har du i Alcamo Marina en god base for at udforske Siciliens seværdigheder. 

Man kan sagtens få masser af tid til at gå med besøg i de nærmeste byer som for eksempel Alcamo, Scopello og Segesta. Men også dagsudflugter til for eksempel regionshovedstaden Palermo eller den arkæologiske park i Selinunte kan varmt anbefales.

 

 

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Alcamo Marina