Det her sydøstlige hjørne af Sardinien betragtes af mange som øens allersmukkeste naturlandskab og kyststrækning. Og her bor du midt i det. Grusstien ned til vandkanten er tilmed blot 200 m lang.
Residence Fenicia ligger en smule hævet over havets overflade. Herfra går der en grussti på ca. 200 m ned til den skønneste sandstrand, som er stedets private. Strandservice med parasol og liggestole er inkluderet i opholdsprisen. Området bugner i øvrigt af både brede sandstrande og små maleriske laguner.
Læs mere om Residence Fenicia
I forlængelse af receptionsområdet og baren kommer man direkte ud til den store pool, som er opvarmet i ydersæsonen. Herfra kan man skue ud over havet. Stranden, poolen, haven og stedets udtryk er utvivlsomt Residence Fenicia fortrin, mens standarden og størrelsen af selve lejlighederne er mere beskeden og gennemsnitlig, men der er rent og pænt.
I receptionsområdet finder man reception, bar, flippermaskine, internetpoint og wifi (mod tillæg). Der er ikke restaurant på stedet, men de har en veludstyret bar, som også laver lette retter (kolde og lune). Som alternativ ligger nærmeste restaurant ca. 400 m væk hen langs stranden (både pizzeria og restaurant). Udenfor lokker aktiviteter som tennisbane, boldbane, bordtennis og cykeludlejning. Vi minder om, at man aldrig bør have for høje forventninger til udlejningcyklers stand. Der er naturligvis gratis parkering på stedet - endda under skyggegivende halvtag.
Disse 16 lejligheder har alle møbleret terrasse og ligger på 1. sal. De er delt op i 8 Ginestra, som er 1-vær med køkkenhjørne og to enkeltsenge eller dobbeltseng - og 8 Lentischio, som også er 1-vær men med dobbeltseng og uden køkkenhjørne men med morgenmad. Alle lejlighederne er udstyret med aircondition (mod tillæg), wi-fi (mod tillæg), sat-tv og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Bestiller man Ginestra, så består køkkenhjørnet af mikrobølgeovn, køl/fryseskab og fire gasblus. Lentischio har trods alt et lille køleskab og elkedel til kaffe/the. Lejlighederne har som udgangspunkt ikke havudsigt, men enkelte kan dog alligevel nyde godt af et havkig. Lejlighederne kan have indvendige trin. Bemærk, at uden for højsæsonen er morgenmaden inkluderet i prisen, mens den kan tilkøbes i højsæsonen.

Disse 22 lejligheder har alle møbleret terrasse og ligger alle i stueplan. Alle lejlighederne er udstyret med aircondition (mod tillæg), wi-fi (mod tillæg), sat-tv og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Køkkenhjørnet består af mikrobølgeovn, køl/fryseskab og fire gasblus. Lejlighederne består af et opholdsrum med to enkeltsovesofaer og et soveværelse med dobbeltseng. Lejlighederne, som er på ca. 48 m², har som udgangspunkt ikke havudsigt, men enkelte kan dog alligevel nyde godt af et havkig. Lejlighederne kan have indvendige trin. Bemærk, at uden for højsæsonen er morgenmaden inkluderet i prisen, mens den kan tilkøbes i højsæsonen.
Dejligt sted, som har sin egen sti ned til en meget dejlig strand. Børnene nød især den store pool, og vi voksne nød den flotte udsigt og ikke mindst stranden og havet. Et meget frodigt og velholdt sted. Boligerne og deres indretning er dog af ældre dato. Ingen luksus indretning, og lidt småt.
Vi nød den gratis morgenmad stedet tilbyder uden for højsæson ved pool området.
Det var høj værdi for alle pengene, og kan kun anbefale stedet til børnefamilier og alle andre.
Vi rejste i oktober.
Fenicia levede fuldt op til vores ønsker om dejlig pool med flot udsigt - tæt på en fantastisk strand med turkisblåt vand. Liggestolene var altid klare ved stranden og ved poolen var der ingen kamp. Wifi fungere perfekt overalt. Lejligheden havde en dejlig skyggefuld terrasse - eneste minus var køkkenet som var meget smalt når der sov 2 i stuen. Et sted der varmt kan anbefales.
Denne bolig er en ægte perle. Virkelig en privat drømmestrand, 200m nede ad en gangbro. Ligeså kort afstand til købmand, der var placeret i en kælder i Via Matteotti.
Lidt over 1 km til Villasimius med mange restauranter, iskiosker og butikker.
Venlige og hjælpsomme mennesker både i receptionen og på stranden.
Morgenmad blev serveret ved poolen med den bedste udsigt over havet.
Vi boede længst oppe i området, i stueetagen og havde en dejlig udsigt fra terrassen. Kunne skimte havet lidt længere væk.