Rejser til Torre delle Stelle

Sardiniens længste sommer

Torre delle Stelle er et smukt område præget af små bjerge med et tæt og typisk tæppe af middelhavsvegetation.

Området bugter sig flot langs det krystalklare hav som indbyder til en dukkert fra en af byens to fine sandstrande Cann'e Sisa og Genn'e Mari.

Udover de mange andre dejlige badestrande her på den sydøstlige del af Sardinien, er byen også et godt udgangspunkt for at udforske bjergområderne som for eksempel naturparken Sette Fratelli og  Castiadas-skovene. 

Torre delle Stelle er generelt en rolig lille ferieby, hvor der ikke sker så meget om aftenen. Men i løbet af sommeren er der dog små barer på stranden, som af og til organiserer levende musik og temafester. Lokalt praler man med et glimt i øjet af at have Sardiniens længste sommer takket være den sydlige placering.

Kort over Torre delle Stelle

Klikker du på kortet herunder, får du et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og kørselsafstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway finder du et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien, hvilket inkluderer et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder på Sardinien. 

Vil du gerne bo i Torre delle Stelle, kan du hurtigt få en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen ved at bruge søgemaskinen ovenfor.
 
Planlægger du en rejse med en større gruppe venner eller storfamilien, kan vi varmt anbefale dig at leje en villa på Sardinien. Her vil I typisk få pool, have osv. helt for jer selv i ferien.

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder for indkvartering, eller vil du bare gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for gode råd og tips.

Transport

Italien har adskillige internationale lufthavne. Skal du holde ferie i Torre delle Stelle, er den nærmeste Cagliari lufthavn, som ligger omkring 40 km nordvest for for byen. Dette er Sardiniens vigtigste lufthavn, som betjenes af talrige rute- og charterflyselskaber -  i skrivende stund blandt andre Ryanair og easyJet.

Der kører shuttlebus fra lufthavnen ind til togstationen i Cagliari. Her kan du så skifte til en bus, der tager dig det sidste stykke til Torre delle Stelle. Det kan dog anbefales at leje en bil i lufthavnen, som både gør det let at komme videre til din feriebolig og ikke mindst giver dig fuld frihed til at nyde alt, hvad området byder på.

Aktiviteter og indkøb

Torre delle Stelle fungerer nærmest som et villaområde, hvor kun de der bor der typisk kommer her. Inden for området finder du blandt andet små fodboldbaner, tennisbaner, volley ball og legeplads. Der findes to supermarkeder med et udmærket sortiment, et par spisesteder med overkommelige priser og en isbutik. 

Hvis man ønsker et større udbud af daglivarer kan man med fordel køre de cirka 20 kilometer til Villasimius, eller de 35 kilometer til Cagliari.

Udflugter

Har du ikke nok i byens egne to strande, finder du inden for få kilometer både nord og syd for byen ved henholdsvis Geremeas og Solanas lange sandstrande med krystalklart vand, der hører til blandt Sardiniens bedste. 

Vil du ikke bare dase hele ferien væk på stranden, er det nemt at tage en tur ind til Sardiniens største by Cagliari. Gå en tur i den gamle bydels stemningsfulde smalle gader, udforsk interessante historiske seværdigheder og nyd godt af det gode udvalg hyggelige restauranter samt butikker for enhver smag. 

For dig som søger unikke naturoplevelser, er Il Parco della Giara di Gesturi omkring 100 km kørsel mod nord et yderst interessant udflugtsmål. Området er en 45 km2 stor højslette med indslag af kork og egeskov, der blandt andet er kendt for en sjælden race af vilde heste med særprægede, asiatiske øjne.

Lokale links

Den offcielle hjemmeside for naturparken Sette Fratelli finder du her (italiensk)

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Torre delle Stelle