Her er der tale om en meget personligt indrettet villa. Ejerens store passion for sejlsport og havet skinner klart igennem. På første sal har han indrettet et interessant lille hobbyrum med flot havudsigt og interessante kuriositeter som har med søfart at gøre.
Villaen har et meget stort udendørsareal med hele to terrasser, en altan, en have og en pool på 10 x 5 meter med tilhørende stole. Udsigten fra terrasserne og fra bassinet er flot. Indvendigt er villaen holdt i hvidt med elementer af blåt for at illustrere nærheden til havet. Villaen fremstår lys og venlig på grund af de store vinduer med godt lysindfald og med udsigt til havet.
Læs mere om Villa Il Veliero
Denne villa byder på mange gode muligheder for den store familie eller for to familier der rejser sammen, men som samtidig ind i mellem ønsker at finde en lille, privat oase, hvor man kan nyde et glas vin eller en god bog. Villaen befinder sig omtrent 600 meter fra den nærmeste strand og knap to kilometer fra indkøbsmuligheder.
Villa med 10 + 2 sovepladser:
Villaen er på cirka 250 kvadratmeter fordelt på to etager, stueplan og første sal.
- I stueplan finder du en hyggelig opholdsstue med spiseplads, klaver, åbent område indrettet til spisning og afslapning med havudsigt. Endvidere finder du et veludstyret køkken med komfur, ovn, mikrobølgeovn, køle- og fryseskab, opvaskemaskine og brødrister. Der ud over finder du også på denne etage soveværelse med dobbeltseng og havudsigt, soveværelse med to enkeltsenge, soveværelse med en enkeltseng, badeværelse med toilet og brus samt vaskemaskine. Fra opholdsstuen fører en vindeltrappe ned til endnu et soveværelse med to enkeltsenge og en-suite med toilet. Bemærk at der ikke er aircondition i dette rum.
- Første sal består af børneværelse med køjeseng og havudsigt, soveværelse med tre sovepladser (en dobbelt- og en enkeltseng), badeværelse med toilet og badekar samt hobbyrum.
Samtlige soveværelser er udstyret med aircondition. Der er desuden satellitfjernsyn, grill og udendørs pizzaovn. Der hører en privat parkeringsplads til villaen med plads til to biler.