Rejser til Stintino

Idylliske strande og uspoleret natur på Sardinien

Stintino er trods sin berømmelse for bl.a. Pelosa-stranden, stadig et hyggeligt lille fiskerleje, der dog bærer kraftigt præg af turisme i sommermånederne.

Byen blev etableret i 1885 i forbindelse med at myndighederne etablerede fængsel og hospital for spedalske på den nærliggende ø Asinara. Den lidt dystre oprindelse til trods er Stintino i dag et af de mest idylliske steder på Sardinien. Den historiske bydel mellem de to havne byder på lidt handelsliv med barer, bagere og forretninger.

Kort over Stintino

Klikker du på kortet herunder kan du danne dig et hurtigt overblik over byen, samt de ferieboliger vi tilbyder i område af Sardinien. 

Nogle af Sardiniens allersmukkeste strande

Lidt uden for byen finder man Pelosa- og Saline-strandene - hvide sandstrande med det mest klare vand, man kan forestille sig. På strandene finder man endnu rester af de gamle spanske vagttårne fra slutningen af 1500-tallet. Fra Pelosa-stranden har man en skøn udsigt til den lille Isola Piana-ø og til Asinara.

Øen Asinara

Asinara-øen er i dag fredet nationalpark, men indtil for få år siden blev øen brugt som fængselsø og husede nogle af Italiens farligste kriminelle, italienske terrorister og fanger indsat for økonomisk kriminalitet. Før det brugte man efter 1. verdenskrig øen til krigsfanger, og i starten af forrige århundrede var det stedet eventuelle syge indrejsende kom i karantæne. Øen har ikke haft nogen munter historie, og det er ikke for ingenting, at den fik tilnavnet Isola del Diavolo, Djævleøen. Men lige præcis den barske historie er netop årsagen til at øen i dag er så uspoleret, både hvad flora og fauna angår, og derfor en utrolig spændende naturpark.

Hotel, ferielejlighed eller villa?

I søgemaskinen ovenfor kan du hurtigt få et overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Stintino. Ved du allerede, hvilken type bolig du søger, kan du med fordel bruge filterfunktionen i søgemaskinen. Du har også mulighed for at angive særlige ønsker for eksempel til beliggenhed i forhold til stranden eller faciliteter. 

Vores udvalg inkluderer mange indlogeringstype med alt fra hyggelige hoteller til idylliske villaer. Har du spørgsmål om de forskellige boliger eller brug for lidt hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med gode råd og tips til din ferie i Stintino.

Lufthavne og transport

Alghero Lufthavn ligger ca. 49 km fra Stintino. Denne lufthavn er især populær blandt ferierejsende på grund af Ryanair's tilstedeværelse. Det irske lavprisflyselskab har talrige ruter til europæiske destinationer. Det er dog også muligt at fly hertil med blandt andet easyJet og Vueling.

Med et skifte undervejs kan du tage bus fra lufthavnen til Stintino. Vær dog opmærksom på at selvom der generelt er fornuftig offentlig transport på Sardinien, skal man ofte væbne sig med tålmodighed i forhold til at rejse i bil. Det er derfor vi i de fleste tilfælde anbefaler, at du bestiller billeje i Alghero Lufthavn hjemmefra. 

Bestil din ferie i Stintino på Sardinien som én samlet pakke

Vil du ikke have besværet med at bestille fly, feriebolig og billeje hver for sig, kan du her hos Escapeaway Rejser vælge at bestille det hele som en pakkerejse. Det er både nemmere og ligeså billigt. Desuden får du en fordel i form af ekstra tryghed, da din rejse vil være dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Læs mere om vores rejser til Sardinien

Udflugter 

Det mest oplagt udflugtsmål i nærheden er øen Asinara, Isola dell’Asinara, med dens uspoleret natur og fauna, samt chancen for at bade i fantastiske lagunaer med sandstrande. Lidt i samme dur er Capo Argentiera kendt for sin smukke kyst og et af de steder, du bør bruge en dag af ferien på at opleve. 

Skal hele ferien ikke bruges på at dase på stranden, er der dog også interessante byer at besøge. Det kunne for eksempel være en tur til den farverige middelalderby Castelsardo, der ligger flot på et klippefremspring. Ligeledes har du en af øens mest interessante, større byer inden for din rækkevidde: Alghero. Her er også masser af middelalderstemning i det gamle centrum, samt ikke mindst et væld af spisesteder og et rigt udvalg af butikker.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Stintino