Feriecentret Centro Vacanze Roccaruja består af to hoteller og et lejlighedskompleks, der ligger mellem 100 og 800 meter fra den fine sandstrand og med udsigt til Asinara-øen. Stedet ligger 4 km fra Stintinos centrum og 40 kilometer fra Alghero.
Hotel Club Roccaruja ligger 100 meter fra stranden og har 120 værelser med havudsigt. Alle værelser har aircondition, Tv, telefon, minibar, badeværelse med hårtørrer og balkon. I en tilstødende bygning ligger der familieværelser med to rum til 4 personer.
Hotellets restaurant serverer morgenmads- og frokostbuffet, middag med servering og fra 6/7 til 31/8 en ugentlig typisk sardisk middag med traditionel dans bagefter. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. På hotellet er der desuden reception, Tv-stue, bar og parkeringsplads.
Læs mere om Hotel Club Roccaruja
Det obligatoriske klubkort inkluderer adgang til fodboldbane, 7 tennisbaner, kanoroning, beach volley-bane, bordtennis, basket ball-bane, 3 swimmingpools, kurser i tennis, windsurfing, svømning, udspring, prøvedykning i poolen, aerobic, dans, bueskydning, turneringer, aftenunderholdning med cabaret og teater, pianobar, miniklub for børn mellem 3 og 12 år med underholdning og sportsaktiviteter og juniorklub for unge mellem 12 og 17 år med underholdning for denne aldersklasse.
Liggestole og parasoller på stranden er inkluderet. Mod betaling kan man bruge fitness-center, leje cykler, vandski, surfbrædder og gummibåde, tage dykkerkursus, ride, tage på eskursion, leje bil, bestille babysitning, leje tennisbane om aftenen og leje parasoller og liggestole på stranden, hvis man bor i lejlighed. Desuden får man 10% rabat på restauranterne Capo Falcone og Gabbiano.