Hotel Cala Reale lyser godt op i landskabet med sine velvalgte farver og lyse indretning. Sætter du pris på et moderne touch, så vil du bestemt føle dig hjemme her. Hotellet ligger i udkanten af Stintino med blot ca. 500 m ned til klipperne og ca. 1 km ind til Stintinos handelsliv og lystbådehavn.
Aktiviteterne er talrige på Hotel Cala Reale og nok også stedets primære tiltrækningskraft. Deres enorme poolområde er på hele 850 m² og består af en swimmingpool og en børnepool, som er forbundet. Alt sammen pakket ind i palmer, grønne omgivelser og solterrasser med parasoller og liggestole. Ud over poolen er der andre aktiviteter, som kan få det til at krible i de sporty og legesyge: Der er både legeplads, fodboldbane med kunstgræs og en tennisbane. Der er naturligvis gratis parkering på stedet.
Læs mere om Hotel Cala Reale
Man føler sig velkommen på Hotel Cala Reale. Farverne er lyse og stemningen let. Ved indgangen er der flotte hvælvede loungeområder med reception og internetpoint. Der er desuden wi-fi i receptionsområdet og internetstik i værelserne. Restauranten fungerer også som morgenmadssal - i godt vejr kan man sidde udendørs. Et godt tegn på, at hotellet er børnevenligt ud over den store børnepool, er, at restauranten laver særlige børnemenuer og er fleksibel med hensyn til børnenes spisetider. Hotellet kan desuden servere mad for glutenallergikere. I højsæsonen er restauranten både åben til frokost og til aften.
Værelserne er spredt i haven i to-plansbygninger uden elevator. Nogle af værelserne har udsigt til hav og palmer (primært 1. sal), mens de andre værelser ligger enten i stueplan eller vender ud bagtil. De har alle møbleret terrasse.
Læs om værelserne på Hotel Cala Reale
Små men hyggelige værelser. Sympatisk personale. Helt ok morgenmad med meget at vælge imellem. Der var ingen frokostservering, mens vi var der, hvad jeg ellers troede, der ville være. Der er restauranter inden for en gåafstand af 300-700 m. Også supermarkedet er ganske tæt på. I det store og hele meget tilfredse.
Vi kan ikke klage over hotellet - alt var pænt rent og gode værelser og poolen var helt perfekt.
MEN det var ikke et hyggeligt sted at være - det var sådan lidt beton agtig uden jeg kan definerer det.
Endelig havde vi lidt en uheldig afslutning ved afrejsen - første dag spiste vi på restaurent - spurgte om der var nogle børne priser - det var der ikke men de kunne nøjes med at vælge en ret fra menuen.
Det gjorde vi så - bestilte 2 menu til voksne + 2 pasta retter til børn. Vi kunne godt mærke tjenerene ikke havde helt styr på vores bestilling - men vi tænkte blot vi skulle være opmærksom når vi betalte - ved afrejsen skulle vi betale for 4 x menu og ikke 2 x menu + 2 pasta retter - der skulle en del diskusion til før vi fik prisen reduceret med 20 euro - så var det korrekte beløb - træls at forlade et sted på denne måde.
I øvrigt var folk i restauranten meget flinke osv. men maden var bestemt ikke noget for os - så vi spiste der kun en gang - typisk røvkedelig turist menu. MEN morgenmad var helt OK - i den bedre ende af det vi tidligere har fået i Italien