Santu Lussurgiu er en by, der afspejler Sardiniens tradition og hyrde-kultur. Her har en musiker med behov for at samle andre musikere, etableret en indkvarteringsform, der har banet vejen for andre lignende initiativer.
Musikeren Antonio Diego Are var i den situation - for godt to årtier siden - at han skulle finde indkvartering til flere kolleger ved den årlige musikfestival i byen. Han begyndte at lede efter sovepladser i rimelig stand og tog således de første skridt til etableringen af et "diffust hotel", d.v.s. mulighed for at indlogere gæster rundt i byen. Sas Benas hedder det i dag, og var den første af sin slags som blev registreret på Sardinien.
Læs mere om Albergo Diffuso Sas Benas
Musikeren Antonio Diego Are fik med det samme smag for dette, og tog de nødvendige skridt til at købe og renovere byens flotteste bygninger og palæer. I dag ejer han 4 huse i byen, hvor der er blevet indrettet flere værelser med eget bad til de rejsende, der gerne vil på opdagelse blandt Sardiniens befolkning, hvis kultur hører mere til i bjergene end ved de flotte kyststrækninger.
Ved siden af sit hotel-tiltag, nåede musikeren Antonio Diego Are også at etablere en restaurant, hvor gæsterne kan smage Sardiniens genuine varer i et køkken, der er baseret på lokal produktion og tradition. Han gjorde det så godt, at han i dag er nævnt i de mest anerkendte madguider som f. eks. mad-biblen Gambero Rosso, Osterie d'Italia, Slow food, osv.
De værelser hvor gæsterne bliver indlogeret ligger alle indenfor 200 meters afstand fra den omtalte restaurant, hvor check-in og morgenmad foregår. Værelserne er smagfuldt indrettede og alle har privat bad med toilet og brus. Ingen af bygningerne har elevator.