Anmeldelser af Seventour Residence (Baia Santa Reparata)

 
Seventour Residence (Baia Santa Reparata) er ikke tilgængelig i øjeblikket
Seventour Residence (Baia Santa Reparata) er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Santa Teresa di Gallura og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Seventour Residence (Baia Santa Reparata)

Læs personlige anmeldelser af Seventour Residence (Baia Santa Reparata) som ligger på Sardinien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Seventour Residence (Baia Santa Reparata). Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Valdemar og hans familie boede på Seventours Residence (Baia Santa Reparata) fra den 5. til den 19. juli 2003. Efterfølgende skrev han om opholdet:

Opholdet i Santa Reparata levede fuldt op til forventningerne. Lejligheden var stor og velindrettet. Udsigten fantastisk smuk. Vi blev ikke træt af at nyde områdets særlige geologi. Meget interessante klippeformationer, især på nærliggende Capo Testa. Sandstranden i Reparatabugten var en af de bedste vi har oplevet. Vandet var meget rent. Den lette brise gjorde varmen udholdelig. En del ture på den nordlige halvdel af Sardinien bekræftede, at området omkring Santa Teresa er noget af de smukkeste på Sardinien. Santa Teresa er en hyggelig by med god stemning, især om aftenen, hvor det var en fornøjelse at iagttage de italienske familier i flere generationer hygge sig på torvet. I det hele taget meget rart at området ikke er overrendt af nordeuropæiske turister. Gæsterne er primært italienere.
Lidt malurt i bægret var det nærliggende fransk/italiensk klubhotel hver aften lavede underholdning på en scene anlagt lige ud for vores lejlighed. Det gjorde det ikke bedre, at vi ikke kunne få adgang til at se showet; men var tvangsindlagt til at høre på det.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2003
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2003
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Anne Marie og hendes familie fra Vejen tilbragte to uger på den nordlige del af Sardinien. De boede på Seventours Residence (Baia Santa Reparata) fra d. 24. juni til d. 8. juli 2000. De skrev til os efter hjemkomsten:

Vi var meget glade for den hjælp, du kunne give os i forbindelse med bestilling af vores lejlighed. Det er utrolig rart, at tale med én, der taler dansk - og som kender området og kan vejlede og finde netop det sted, som passer bedst til éns behov. Vi havde ikke fået så god en ferie uden din hjælp - og vi vil anbefale dig til andre.
Vi havde en rigtig god tur til Sardinien, som vi synes er en meget smuk og spændende ø.
Vi fløj derned via Amsterdam og Rom - til Alghero (med KLM) - og det var da OK, men det tog lang tid med megen ventetid - men OK - hvis man ikke har set lufthavnene i disse byer, er det da spændende (Vi havde selv booket rejsen - inden vi kontaktede dig - det var nok lidt ærgerligt). Vores bagage var 5 dage forsinket ved hjemkomsten - hm.
Santa Teresa di Gallura er en dejlig by og især området, hvor vi boede (Reparata) og Capo Testa er utrolig flot. Vi kunne næsten ikke få nok af at se solnedgangen ude på Capo Testa, med de flotte klipper. Der var 3 dejlige strande i området, og de lå, så man kunne finde læ, uanset hvorfra det blæste.
Værtinden på Seven Tour Residence var meget sød, og hjalp os med at planlægge de rigtige ture til det, vi gerne ville se. Selve lejligheden var spartansk, men ren og pæn.
Santa Teresa by er ikke så turistpræget, vi kunne godt ønske os lidt flere restauranter og lidt mere liv i byen om aftenen, men man er igang med at lave et mondænt havneområde med lidt butikker og restauranter. I forhold til Bonafacio, som ligger lige overfor på Corsica, er Santa Teresa meget stille. Bonafacio er en virkelig spændende by, hvor der er meget at se på - både af historiske ting, - selve den gamle by - og den flotte havn med alle de store yachter, restauranterne og butikkerne.
Når man bor i Santa Teresa er det nødvendigt at have en bil, ellers har man kun få udflugtsmuligheder - og 14 dage vil være for lang tid - i hvert fald for os.
Vi havde stor fornøjelse af at køre til Porto Cervo, som ligger på Costa Smeralda, hvor der ligger nogle eminent gode strande, det tog ca. 1 time at køre derud - og vi var der 4 gange !! - Denne del af kysten er simpenthen så flot - og vandet er meget rent og næsten gennemsigtigt med mange forskellige blå farver. Det var SÅ godt !
Alle de stande, vi besøgte, havde lavt vand, hvor man kunne gå langt ud, inden det blev dybt - Godt for børnefamilier.
Vi har nogle venner, som også var på ferie på Sardinien, og boede privat i Siniscola - her var vi på besøg, og vi mødte en del rigtig søde italienere, og vi er meget facinerede af den sardinske gæstfrihed, den lækre lokale mad - og i det hele taget kulturen og de dejlige mennesker.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2000
Antal rejsende 3 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien
search map