Hotel i San Teodoro på Sardinien

Grande Baia Hotel Resort

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Du bor ca. en halv times kørsel syd for Olbia, ud til den smukke kyst og lige overfor øerne Isola Molara og Tavolara. Vidunderlige, lyse sandstrande omgiver dig, og når du skal køles lidt ned, hopper du bare i det krystalklare vand, som skifter mellem forskellige blå nuancer. Grande Baia Hotel Resort er et sted, hvor du og din familie kan slappe af og nyde en dejlig ferie. Desuden er det nemt at tage på udflugt herfra, både langs kysten og ind i landet.

Det traditionelle går som en rød tråd gennem Grande Baia Hotel Resort

Grande Baia Hotel Resort er et traditionelt hotel, både hvad angår stil, værdier og service. Her er en hovedbygning og flere lyse bygninger (med værelser og lejligheder), som ligger spredt ud over et større område. Her finder du også et dejligt poolområde, hvor du kan slikke sol dagen lang, og foretrækker du salt, kan du begive dig ned til stranden La Pipara. Til stranden er der kun ca. 400 meter, men hvis du ikke ønsker at gå, kan du hoppe på hotellets shuttle, som kører dig frem og tilbage uden ekstra omkostninger. Når du får lyst til at udforske nye strande, har du mange at vælge imellem i nærheden, herunder Cala Brandinchi, La Cinta, Capo Coda Cavallo og endnu flere langs med den 37 km. lange kyst.

Veludstyret SPA til de voksne og meditation og yoga for hele familien

På hotellet findes et SPA (mod ekstra betaling); perfekt for dig, som elsker at koble helt af med massager og forskellige behandlinger. Hvad siger du til 115 kvm. med havvand, sauna, tyrkisk bad, afslapningszoner både indendørs og udendørs, samt meditation og yoga? Der er programmer ikke bare for dig, men også for hele familien, hvor selv de yngste kan være med. Udover dette findes her et fitnessrum, som du kan benytte uden at betale ekstra. Du betaler klubkort på stedet.

Læs mere om Grande Baia Hotel Resort

Du både spiser og drikker godt på din ferie

Også restauranterne er traditionelle, og her tænkes på det, som serveres på tallerkenerne. At det er italiensk er en selvfølge, ligesom her dækkes op med sardiske specialiteter "di mare e di terra", det vil sige retter baseret på både fisk og kød. Foretrækker du det vegetariske køkken, kan du også glæde dig til velkomponerede retter, noget, som italienerne er specialister i.

På Grande Baia Hotel Resort findes der to restauranter: Il Maestrale, som dækker op "en buffé", og Libeccio, som tilbyder a la carte. På Il Maestrale serveres alle dagens måltider, morgenmad, frokost og middag inde i spisesalen, i vinterhaven eller ude på terrassen. Il Libeccio kan tilbyde frokost og middag, og holder åbent mellem juni og september, og også her kan du nyde maden ude på terrassen. Drinken før og efter maden kan du slappe af med i enten poolbaren eller loungebaren, og lad dig gerne overraske af den dygtige bartender. Poolbaren serverer også snacks, is og smoothies i løbet af dagen.

Her er masser at tage dig til

Du kan som sagt tage på forskellige, dejlige udflugter i lokalområdet, og har du en dag lyst til bare at blive "hjemme" på resortet, er der ikke meget tvivl om, at du heller ikke kommer til at kede dig. Her kan du nemlig udøve forskellige sportsgrene nede ved stranden, både oppe på land og i vandet, eller hvad med at prøve dykning, kitesurfing eller en tur med kajak. Oppe ved poolen er der et team, der sørger for, at du får arbejdet hårdt med dine forskellige kropsdele, og du kan dyrke pilates, vandgymnastik, danse og deltage i forskellige sportsturneringer. Der er mulighed for at vandre/trekke, ride, spille golf, med mere, i nærheden.

Men det er ikke bare dig som voksen, der kan se frem til underholdning i løbet af dagen. Også børnene har et hav af aktiviteter at vælge imellem. Lege, turneringer, spil, musik og dans står i fokus, og de kan lede efter skatter, få deres ansigter malet eller lære at dykke. Miniclubben for børn op til 6 år er meget populær.

Vælg mellem værelse og lejlighed

Grande Baia Hotel Resort tilbyder både lejligheder og værelser. For dig, som bor i lejlighed, bliver håndklæder og sengetøj skiftet hver 4. dag. Slutrengøring indgår i prisen, men glem ikke at efterlade køkkenet rent, alt porcelæn vasket op, køleskabet tømt og alt skrald smidt ud.

Læs om værelserne på Grande Baia Hotel Resort

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Luna Lughente

Pittulongu, Sardinien

Paradise Resort

San Teodoro, Sardinien

Residence Stella di Gallura

Porto Rotondo, Sardinien

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sardinien

search map