Dette landsted udmærker sig med et gedigent, sardisk køkken og et flot poolområde. Her bor du i pragtfulde landlige omgivelser blot ca. 2½ km fra byen Posada. Med en kort køreture kan du altså kombinere det bedste fra det landlige, fra byen og fra kysten.
Ved ankomst og første øjekast synes Agriturismo Guparza måske ikke af alverden, men lad jer ikke narre. Haven er stor og nærmest parklignende med eksotiske frugttræer. De holder får (som mere er reglen mere end undtagelsen på Sardinien) og producerer derfor pecorino-ost i lange baner. Osten kan smages og købes på stedet. Til at holde styr og skik på fåreflokken er der to venligtsindede hyrdehunde, som man løbe ind i på ejendommen. De sidste ca. 700 m inden ankomst er grusvej.
Læs mere om Agriturismo Guparza
Restauranten summer af liv i højsæsonen, for den er både åben for stedets egne og udefrakommende gæster. Samme lokale bruges som morgenmadssal, hvor maden serveres som buffet. I forlængelse af restauranten er der både reception, sofagruppe og bar - ligesom der er wi-fi i dette område, hvis den ikke dækker så fyldestgørende i værelserne.
Swimmingpoolen er stor og ligger i et ugeneret hjørne af haven. Her finder man både parasoller, liggestole, udebrusere og havepavilloner.