Hotel i Porto San Paolo på Sardinien

Relais Fenicottero Rosa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotel Fenicottero Rosa ligger syd for Olbia på kysten ud til øerne Isola Tavolara og Isola Molara. Ved denne kyststrækning finder du flere smukke sandstrækninger som for eksempel Spiaggia di Lu Impostu og Spiaggia Cala Brandinchi med sit krystalklare vand. Men du behøver ikke gå så langt for at få sand mellem tæerne, da stranden Spiaggia di Porto Taverna ligger kun 1 km fra hotellet.

Poolen ligger på bagsiden

Du bor som sagt ud til vejen og ved første øjekast kan hotellet virke lidt kedeligt. Men interiøret er holdt i en charmerende stil, og da poolområdet ligger på bagsiden betyder det ikke så meget, og fra hotellets bagside har du udsigt over det landskabet. Ved poolen er der solstole og parasoller samt borde og stole, hvor du kan nyde din aperitif, som du har bestilt i baren. I snack-baren kan du prøvesmage udvalgte, lokale produkter.

Når sulten melder sig, kan du enten tage til stranden, hvor der er en bar, grillbar og restauranter eller tage til Porto San Paolo (ca. 2,4 km væk), og her finder du også supermarked, barer, apotek, kiosk og lidt forskellige småbutikker.

Læs mere om Relais Fenicottero Rosa

Du har et godt udgangspunkt

Da du bor langs kystvejen, som tager dig fra Olbia ned til San Teodoro, kan du nemt og hurtigt komme rundt langs den smukke kyststrækning. Olbia ligger ca. 20 km væk, og San Teodoro er ca. 11 km væk. Den smukke kyststrækning, der ligger mellem disse to byer, byder på herlige sandstrande, så pak en taske med badehåndklæder og forfriskende drikkevarer og tag på jagt efter din nye favoritstrand.

Du kan også tage på dagsture nordpå. Op til den berømte Costa Smeralda og Porta Cervo er der ca. 47 km, og til Porto Rotonda er det ca. 40 km. Omkring Pittulongo finder du smukke strande, og du kan passende unde dig selv en dag med shopping i Olbia, når du kommer forbi. Du kan også køre ind i baglandet og tage en tur til Tempio eller Nuoro for at få et helt andet indtryk af denne smukke ø, Sardinien.

Du har terrasse eller gårdhave

De 11 juniorsuiter har alle en eller andet form for udeområde. Værelserne er lyse og pænt indrettede. Alle har faciliteter som aircondition, TV, sikkerhedsboks, minibar (ikke fyldt) og badeværelse med bruser/badekar. Wi-Fi er tilgængeligt i fællesområderne. Selv om vejen går lige forbi, vil de fleste ikke finde lyden generende.

Disse er i to etager og har enten terrasse eller gårdhave. Antal senge i værelset er tilpasset antallet af gæster, der er booket til. Ønskes to enkeltsenge kan det forespørges (ca. 25 kvm).

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Paradise Resort

San Teodoro, Sardinien

Hotel Airone

Baja Sardinia, Sardinien

Parco degli Ulivi

Arzachena, Sardinien

Anbefalinger til dig

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien
search map